UEFA's CIO: Så meget it-grej skal vi have klar til EM i fodbold

Interview: It-folkene, der skal sørge for at EM i fodbold i 2016 glider i olie, begyndte arbejdet så tidligt som i 2011. I de fire uger, hvor Europas dygtigste boldspillere krydser klinger, bygger it-folkene en virksomhed med 8.000 ansatte, hvorefter det hele lukkes ned igen.

Artikel top billede

UEFA's it-chef Daniel Marion (til venstre) finder tid til et hurtigt spil fodbold, mens det enorme it-setup køres i stilling inden EM i fodbold, der afvikles i Frankrig denne sommer. Foto: UEFA.

Før bolden kan sparkes op i krogen til EM i fodbold, der afholdes i Frankrig denne sommer, er der lagt tusindvis af it-arbejdstimer under motorhjelmen.

Med 80.000 involverede personer, millioner af tilskuer fra hele verden og tv-stationer, der står på nakken af hinanden for at få de bedste historier og billeder med hjem, skal it-fundamentet nemlig være bundsolidt.

It-folkene har faktisk været i gang siden 2011, fortæller UEFA's Head of ICT Daniel Marion til Computerworld.

Men først bliver jeg nødt til at have udløst spændingen.

Hvad kan jeg forvente mig af nyheder som skærm-tilskuer til EM i Frankrig 2016?

"Selve broadcasting-delen fylder rigtig meget, fordi alt er digitalt. Men helt konkret er der eksempelvis 4K-opløsning, hvilket bliver ret tydeligt for seerne. Ligeledes har vi udviklet en værktøjskasse, så mediepartnerne selv kan bygge funktioner ind som eksempelvis second screen-apps, der giver adgang til flere kameraer eller vinkler under kampen. Disse apps kan ligeledes integreres med statistik og lyd, så lyd og billeder passer sammen," siger Daniel Marion.

Værktøjerne kan anvendes til at bygge individuelle løsninger til medierne, så disse selv kan bestemme det ønskede second screen-indhold.

"En udfordring for os er de mange forskellige sprog, der er involveret i et EM. Ved at bygge et rammeværk, kan de enkelte lande og tv-stationer selv tilføje deres eget sprog til indholdet, hvilket giver et bedre lokalt indhold."

UEFA har også bygget en stribe apps, der kan bruges til inspiration og som platform, men UEFA leverer altså ikke færdige løsninger til hvert enkelt tv-station.

Hvilke it-løsninger kan folk på tribunerne se frem til?

"På et par stadions bliver det eksempelvis muligt at bestille mad og drikkevarer via mobilen direkte fra sit sæde. Vi arbejder med flere sponsorer på at bygge en 'show case' for teknologien. Det er desværre ikke alle stadions, der har den nødvendige infrastruktur, så derfor kommer løsningen i denne omgang kun på udvalgte stadions."

Hvad med trådløst internet til tilskuerne?

"Vi vil selvfølgelig gerne have funktionen, men det er kun på de stadions, hvor det allerede er implementeret, at det bliver en mulighed. Det skal dog nævnes i den sammenhæng, at hovedparten de franske mobiloperatører har arbejdet sammen om at levere gode teletjenester til tilskuerne," fortæller han, og fortsætter:

"Men der er selvfølgelig WiFi til eksempelvis medier.""

Hvad med spillerne?

"Vi gør faktisk ikke noget særligt for spillerne," siger han.

Tre uger med intenst pres

Du er chefen for it. Hvordan styrer du alle de opgaver og samler trådene?

"Vi er et team, og vi bruger meget tid på at vokse sammen med de lokale ressourcer i form af frivillige og leverandører. Vi bygger en virksomhed med 7.500 til 8.000 personer, der arbejder i de fire uger, som arrangementet finder sted samt før og efter. Det omfatter frivillige, mediefolk, produktion, it og mange flere, hvilket kræver et ret præcist urværk. Det handler rigtig meget om planlægning, og derfor gik vi i gang allerede i 2011."

Hvad med selve arbejdet?

"Tre uger op til UEFA's Europamesterskab skal det hele rulles ud. Det bliver en ret intens opgave, hvor alt fra catering, tv-folk, storskærme og kabler skal falde i hak. Der er samlet set mellem 300 til 400 personer pr. stadion, der skal koordineres."

Hvor mange it-folk er der i alt på projektet?

"Der er mellem 1.200 og 1.300 it-folk på opgaven."

Det er et kæmpe puslespil. Er det noget, der holder dig vågen om nattet?

"Nej, jeg kan godt sove, men det er da ingen hemmelighed, at der er pres på. De mange opgaver gør en så dejlig træt om aftenen, så jeg netop kan sove trygt om natten," griner han.

Genbrug giver mening

Det vigtigste er selvfølgelig at have spillerne og dommerne på banen samt tilskuerne på stadion, men herefter er den stabile it-platform en topprioritet, og det er blandt andet cloud, der skal bærer projektet igennem udfordringerne.

"Vi bygger vores public cloud og private cloud sammen med firmaet Interoute, der også vedligeholder systemerne. Vi pumper naturligvis flere kræfter ind i systemerne i forbindelse med EM, og det er netop fordelen ved cloud, at man kan skalere. Mange af it-systemerne skal heldigvis ikke bygges helt fra bunden, men er genbrug fra andre turneringer," fortæller Daniel Marion.

Eksempelvis fylder statistik om spillerne en del i moderne sport, og det gælder selvfølgelig ikke kun under EM.

"Til statistik kører vi et it-system, som vi allerede anvender i forbindelse med Champions League. Store sportsbegivenheder handler om medier og underholdning, og de er afhængige af it og teknologi, der kan levere indhold, information og data. Derfor har vi allerede denne del af teknologien på plads, men vi skruer altså op for kapaciteten i skyen."

Det store pres på it-systemerne i den meget begrænsede periode som EM afholdes er som skræddersyet til cloud-teknologien, hvis spidskompetence som nævnt er skalerbarhed.

"Umiddelbart før, under og efter en fodboldkamp har UEFA brug for en aftale med 100 procent oppetid. Derfor har vi sammen med UEFA udviklet en kontrakt, der er fleksibel, så de kan justere op og ned, alt efter hvad de rent faktisk skal bruge, når de skal bruge det," fortæller Jesper Aagaard, der er chef for Interoute i Norden, om cloud-aftalerne.

Genbrug slår også igennem på administrationsdelen.

"Et andet ben er de administrative værktøjer til eksempelvis billetter, transport eller indkvartering hvilket er en ganske stor ting i forbindelse med et EM, men disse løsninger baseres også på løsninger fra andre turneringer," fortæller han.

Europamesterskabet i fodbold løber af stablen fra den 10. juni til 10. juli 2016.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Digital transformation | København

    AI i det offentlige - København

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Sikkerhed | København

    Cyber Security Summit 2026 - København

    Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

    Michael Nyboe Engelrud

    Rethink Cybersecurity Advisory

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

    Gutzon D. Børglum

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job