Danske Bank forudser Apple Pays snarlige ankomst: Sådan vil banken forsvare sig

Danske Bank forbereder sig på, at Apple Pay snart kan komme til Norden og dermed blive en konkurrent til MobilePay.

Artikel top billede

(Foto: Claus Sjödin)

Danske Bank, der står bag MobilePay, forbereder sig på Apple Pays indtog på det danske mobilbetalingsmarked.

Hvornår, det kommer til at ske, er endnu uvist, men Jesper Nielsen, der er chef for forretningsudvikling hos Danske Bank, vurderer, at det kan komme til at ske i løbet af relativ kort tid.

"Jeg tror ikke, at der går vanvittigt længe, før Apple Pay kommer til Norden, og det er sådan set noget, som vi ser positivt på. Det er kun sundt, at vi bliver udfordret på at lave de bedste betalingsløsninger og de bedste kundeoplevelser," siger han til Computerworld.

Australske banker angriber Apple Pay

I Australien har bankerne ikke samme positive tilgang til Apple Pay. 

Her er tre af landets bankgiganter for nylig gået sammen i et frontalangreb mod Apple, hvor de kræver at få adgang til iPhonens indbyggede NFC-chippen i Apples iPhone. En chip, som det i dag kun er Apple Pay, der har adgang til.

I et officielt svar på kritikken fra de australske banker, lyder det, at bankernes modstand mod Apple Pay ifølge Apple må bunde i en manglende forståelse for tjenesten. 

For ifølge Apple bør bankerne slet ikke se Apple Pay som en konkurrerende løsning.

Den udlægning køber Jesper Nielsen dog ikke helt. 

"Hos Danske Bank ser vi uden tvivl Apple Pay som en potentiel konkurrent. Det gør vi, fordi vi naturligvis helst ser, at vores kunder bruger vores løsning, MobilePay."

"Men når det er sagt, så er vi naturligvis ikke interesseret i at begrænse vores kunder. Har de et ønske om at få adgang til Apple Pay, så vil vi ikke stille os i vejen af hensyn til MobilePay," siger han.

Læs også: Bilka åbner for MobilePay: Betal dine varer med mobilen

Hastig udbredelse

MobilePay blev i 2013 lanceret som en løsning til person-til-person-overførsler. Men siden da er det gået over stok og sten, og Danske Bank har især satset hårdt på  atudbrede muligheden for at betale med MobilePay i detailhandlen. 

Men Jesper Nielsen afviser, at den primære drivkraft bag den hastige udrulningen har været udsigten til, at Apple Pay kunne komme til Danmark. 

"Jeg vil sige, at Apple Pay blot er en af mange konkurrenter. På det danske marked har Swipp jo også været en konkurrent," siger han, men tilføjer også: 

"Men når vi har haft travlt, hænger det naturligvis også sammen med, at vi ved, at konkurrenter som blandt andet Apple Pay lurer ude i horisonten, og at der derfor er et behov for, at vi i tide får opbygget en bred brugerbase, et solidt økosystem og mange forskelligartede brugerscenarier," siger han. 

Må installere egen hardware

I forbindelse med udrulningen af MobilePay i de danske detailbutikker har Danske Bank været nød til at installere sine egne karakteristiske firkantede hvide bluetooth-enheder, der typisk hænger ved siden af butikkernes eksisterende Dankort-terminal. 

Det er ifølge Jesper Nielsen sket som en direkte konsekvens af, at MobilePay ikke har haft adgang til at bruge NFC-chippen på iPhonen og dermed ikke har været i stand til anvende de NFC-kompatible betalingsterminaler, der bliver anvendt i de fleste danske butikker. 

Derfor ville udrulningen ifølge Jesper Nielsen også have foregået betydeligt lettere, hvis MobilePay havde haft adgang til NFC i iPhonen, som bankerne i Australien kæmper for at få.  

"Men det har jo omvendt også betydet, at vi har måtte sno os, og jeg tror sådan set, at det har været en fordel for os. Det har tvunget os til at tænke kreativet, og jeg tror, at vi i sidste ende har lavet en bedre løsning, fordi den ikke har skullet basere sig på de traditionelle terminaler."

"I dag er MobilePay bygget op om hardware, som vi selv har kontrol over, og det, tror jeg, har gjort det lettere at etablere præcis den løsning, som vi ønskede" siger han. 

Læs også: 

Derfor bliver din MobilePay-app opdateret hele tiden

Her er Danske Banks særlige udviklingsafdeling: Tag med på besøg i "Project X"

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse