Hårde slankekure har ramt de danske teleselskaber: Sådan trimmes TDC og Telenor

ComputerViews: Konkurrencen i den danske telebranche er så intens, at der ikke er nogen vej uden om at trimme både organisation og produktportefølje i selskaberne. I øjeblikket er især TDC og Telenor i gang med slankekure og effektiviseringer.

Artikel top billede

Foto: Lotus Head.

ComputerViews: På et marked med en intens konkurrence og faldende priser er der i virkeligheden ikke så meget at rafle om:

Enten må man innovere med lysets hastighed og sikre væksten på den måde.

Alternativt står den på spareøvelser.

Eller også - og det er den virkelighed, de fleste virksomheder befinder sig i - må man gøre begge dele på samme tid: 

Nytænke forretningen og komme op med nye produkter og indtjeningskilder, samtidig med at udgifterne holdes i en stram snor, og man efter alle evner trimmer både forretningen og organisationen i takt med udviklingen.

Det er den model, der i overvejende grad gør sig gældende i den danske telebranche, hvor netop faldende priser og intens konkurrence om kunderne presser indtjeningen hos de store teleselskaber.

Læs også: Dansk teleindustri i krise: Førende teleselskaber har nedskrevet for milliarder

På det seneste har vi set både TDC og Telenor afskedige medarbejdere.

Som vi fortalte mandag, har TDC netop valgt at nedlægge TDC 130 stillinger.

Det koster konkret 65 medarbejdere en fyreseddel, mens resten af stillingerne ikke vil blive genbesat. Det kan du læse mere om her.

Også Telenor meldte for nogle uger siden ud, at 79 medarbejdere var blevet opsagt. Telenor har nu omkring 1.730 fuldtidsansatte i Danmark - for bare tre år siden var det 1.954.

Hos Danmarks største teleselskab, TDC, er der forsvundet tusindvis af job over en række år, så selskabet nu har omkring 5.900 ansatte i Danmark. Få overblikket over det her.

Mange tiltag i TDC

Det lavere antal ansatte er dog kun en del af historien, for både TDC og Telenor - og i høj grad også de andre selskaber i branchen - har et kontinuerligt fokus på at forenkle og effektivisere.

TDC har eksempelvis i år lagt YouSee- og TDC-brandet sammen i privatforretningen, hvilket har været en medvirkende årsag til, at der nu kan nedlægges 130 stillinger.

Samtidig har TDC travlt med at forsøge at skabe en mere enkel og overskuelig forretning og en enklere pris- og produktstruktur i ikke mindst erhvervsforretningen.

Det arbejdet har TDC-koncernchef Pernille Erenbjerg tidligere fortalt om til Computerworld:

"Bare som et eksempel på, hvorfor det er nødvendigt, kan vi se i erhvervsforretningen, at vi har 3.000 forskellige pris- og rabatstrukturer. Så længe vores kunder er på så mange forskellige produkter og prisplaner, er der en grænse for, hvor langt vi kan komme med forenklingen."

"Så med det arbejde vi laver der, muliggør vi også en effektiviseringen i vores egen måde at arbejde på," lød det fra Pernille Erenbjerg.

Læs også: Pernille Erenbjerg: Derfor er navneskiftet fra TDC til Yousee nødvendigt

Men selv ikke de ovenstående tiltag er nok for et presset selskab som TDC.

Eksempelvis har TDC også netop frasolgt sin svenske forretning med 800 ansatte for omkring 2,3 milliarder kroner. Læs om frasalget her.

Telenors effektiviseringer

Telenor har gang i lignende tiltag. I forbindelse med den seneste fyringsrunde valgte Telenor samtidig at lukke fem butikker rundt omkring i landet.

I januar lukkede Telenor også selskabet Bibob for i stedet at satse udelukkende på lavprisbrandet CBB fremadrettet.

"Vi tror på, at vi kan gøre det mere enkelt og simpelt for vores kunder, at der er ét brand, og så gør vi det også mere enkelt for os selv," forklarede administrerende direktør i Telenor, Jesper Hansen, dengang til Computerworld.

"For det er faktisk ret ressourcekrævende at drive to brands - og det er upåagtet, at det er de samme systemer, der understøtter det, og at det også er den samme organisation, der understøtter det."

Læs mere her: Telenor-direktør: Derfor lukker vi Bibob og flytter kunderne til CBB

Jesper Hansen fortalte samtidig om Telenors arbejde med at forenkle virksomheden:

"Vi har haft fokus på, om vi kan gøre vores forretning mere simpel, og om vi kan gøre den mere digital. Begge ting er helt vildt vigtige, hvis du vil stå distancen i fremtidens konkurrence. Du er simplehthen nødt til at drive en væsentligt mere simpel, digital forretning."

I januar måtte også teleselskabet Telia gennemføre en fyringsrunde, der kostede 43 medarbejdere jobbet.

Også hos Telia bundede det i den hårde konkurrence på markedet og det konstante krav om effektivisering:

"Det er altid ærgerligt og trist at afskedige folk, men vi har gjort det, fordi vi må erkende, at vi ikke kan nå vores finansielle mål alene med de mange effektiviseringer og tilpasninger, vi allerede har gjort i vores forretning," lød det i januar fra Telia.

Konkurrencen i den danske telebranche er så intens, at der ikke er nogen vej uden om at trimme både organisation og produktportefølje i selskaberne.

Samtidig skal selskabernes mange slanke/effektiviserings-tiltag også ses i lyset af, at fusionen af Telia og Telenor måtte droppes sidste år. Det har allerede haft en række dramatiske konsekvenser på markedet.

Læs om det her: Et år efter fusions-floppet hos Telia og Telenor: Har haft store konsekvenser i den danske telebranche

Læs også disse artikler:

Dansk teleindustri i krise: Førende teleselskaber har nedskrevet for milliarder

Tusindvis af job forsvundet fra TDC - snart er endnu 800 fortid i den skrumpende telegigant

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Aarhus C

    Executive roundtable: Cyberrobusthed i praksis

    Cyberangreb rammer driften. NIS2 og DORA kræver dokumenteret gendannelse under pres. Få konkret metode til at teste, måle og bevise robusthed på tværs af cloud, SaaS og leverandører. Deltag i lukket roundtable med Commvault og Hitachi.

    Digital transformation | København Ø

    Sådan etablerer du digital suverænitet

    Digital suverænitet afgør kontrol over data, systemer og afhængigheder i Danmark. Computerworld samler Dansk Erhverv og IBM-eksperter om konkrete arkitekturvalg, governance og platforme, der sikrer reel kontrol. Få overblik og handlekraft.

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

    AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

    Se alle vores events inden for it

    Netcompany A/S

    Managing Architect

    Københavnsområdet

    BEC Financial Technologies

    Java software engineer (regular)

    Region Sjælland

    SOS International

    Principal Solution Architect

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job