Den 6. oktober trykker Jan Kalmar på speederen og fører sin stærkt ombyggede Porsche Cayenne ud af Istanbul.
Foran Jan og hans to holdkammerater ligger der en rute ad 10.000 kilometer tvivlsomme veje, som strækker sig gennem Tyrkiet, Georgien, Rusland og Kasakhstan for til sidst at ende i Mongoliets hovedstad Ulan Bator.
Under de bedste omstændigheder er turen til Mongoliet en flot køretur, som snor sig langs den klassiske silkevejs nordligste ruter igennem Georgiens bjerge.
Men holdet bestående af Jan, engelske Robert og sydafrikanske Shaun skal ikke se på museer eller mindesmærker.
For de 10.000 kilometer er ikke en vandretur. Ikke et maraton. Det er en sprint mod uret, hvor der soves og spises på skift i bilen for til sidst at nå frem til Ulan Batur på de forventede fem dage.
Og udstyret bag turen?
Det tæller en satellittelefon af ældre årgang, en ombygget zebrastribet og dieseldrikkende firhjulstrækker, en tablet som pt. er til reparation hos Elgiganten for tredje gang og så hvor det hele starter hver gang: Med en søgning på Google Maps.
Det kan lyde lettere vanvittigt, og det er danske Jan Kalmar ikke nødvendigvis uenig i, da Computerworld møder ham foran hans hus i Solrød.
Men The Longest Drive, som Jans projekt hedder, har gjort det før. Flere gange.
Senest i maj 2016, hvor ruten Nordkap til Cape Agulhas i Sydafrika blev tilbagelagt på 8 dage, 21 timer og 3 minutter.
Undervejs tilbagelagde Jan og to andre i alt 17.450 kilometer, krydsede 21 grænser til så berygtede lande som Sudan og fyrede i alt 1.949 liter diesel af.
Det sikrede Jan og hans hold en verdensrekord. Men mest, som Jan fortæller det, fordi meget få andre har været tossede nok til at prøve noget lignende.
Artiklen fortsætter under billedet...
Men har du blot en lille smule eventyrlyst i blodet, så er det ikke til at stå for historien om en mand, som klikker på de mest afsidesliggende pletter på Google Maps og straks tænker: "Hvor hurtigt kan jeg mon køre derhen?"
Så Computerworld tog til Solrød for at møde 42-årige Jan Kalmar, som til hverdag handler med eksotiske biler.
Hvad er det lige, som motiverer dig til at tage af sted på de lange og hurtige ture?
"Fordi jeg kan. Fordi vi kan kan finde økonomien til det, og fordi verden er så foranderlig, som den er.
Så vi kører de her vilde ture, fordi det kan vi måske ikke de samme steder næste år.
Og så gør jeg det, fordi det er teknisk muligt, hvor nogle har bygget en bil, som kan køre de her lange distancer i et stræk - så længe vi bare tilføjer lidt olie.
Heldigvis kan jeg også gøre det, fordi der er nogle ligesindede idioter, som er lige så frisk på ideen.
Men der også noget fanden-i-voldskhed i det her projekt. Sådan noget som kommer over mig, når nogen siger, at noget ikke kan lade sig gøre. Så skal jeg nok vise dem."
Men hvorfor er det lige Jan Kalmar, der kører afsted? Noget må have trykket på dine knapper?
"Jeg har en lang historie med biler og har blandt andet testet biler og udviklet kørerkurser for Porsche, herunder vinterkørekurser helt oppe på en bane i Lapland.
Så i 2010 sad jeg på en restaurant i Finland sammen med nogle andre Porsche-folk og fortalte, at jeg gerne ville køre på langs af Afrika. Det var der sjovt nok flere, som gerne ville være med til.
Så jeg købte en Porsche Cayenne og var parat til at tage afsted.
Men så begyndte de at slå hinanden ihjel i Syrien. Hvilket, for os, nok var meget godt. For så måtte vi lige tænke os om i stedet for bare at være tre tosser som ville ud og køre.
Så vi endte med at google mulige ruter og finde ud af, at fra Brest i Frankrig til Sovetskaya Gavan i Sibirien er 13.500 kilometer. Så dem kørte vi på tid.
Det er i øvrigt den længst øst-vest-rute, som man kan køre her på kloden. Og det blev startskuddet til at køre mellem de her geografiske ekstremer.
Men for at være ærlig så var det mest en træls tur. Bilen var færdig sølle to timer, før vi kørte, og vi havde så meget grej med, at vi endte med en alt for tung bil.
Året efter kørte vi på tværs af Canada og et par år efter Australien rundt - begge dele på tid.
Mit mål er egentligt, at jeg gerne vil etablere nogle ruter og tider, som andre kan prøve at slå. Ofte har vi været de første, så vi gør ikke så meget ud af om noget er en verdensrekord.
Men vi slog da rekorden på Nordkap-Cape Town-ruten med hele 8 timer. Der konkurrerer vi private lidt med et Volkswagen-team, som er fuldt fabrikssponseret.
Vi gør dog ret meget ud, af vi ikke kører for stærkt.
Vi har dog fået én fartbøde hvor blev taget med 107 kilometer i timen i en 80 kilometers-zone, som vi havde overset. Men betjenten var ikke mere sur, end at han har skrevet sin autograf på vores motorklap."
Artiklen fortsætter under billedet...
Hvordan forbereder man sig på en tur på 17.450 kilometer, som skal tages i ét stræk? Det må kræver en del planlægning og held?
"Det starter egentligt helt lavpraktisk: Jeg sætter et punkt ved slut og ved start. Og så foreslår Google Maps en rute.
Men så går jeg selv ned i detaljer i ruten og kigger på, hvor man reelt kan køre. Det tager nok tusindvis af timer i alt at forberede en tur.
Du kommer heller ikke uden om at have lokale folk, de såkaldte fixers. Vi har for eksempel Anis i Egypten, en anden fyr i Tanzania etc. De ved vigtige ting, som hvornår bestemte grænseovergange er åbne, hvor der ikke er kø, og hvad man skal gøre med den lokale sikkerhedssituation. Anis fiksede faktisk alt for os.
Men nogle gange er du netop bare uheldig.
Et land som Etiopien har ubeskriveligt dårlige veje. Der røg vi i et hul, som ødelagde fire fælge - og hvor to dæk eksploderede, og to dæk måtte kasseres på grund af bobler
Det første forsøg gennem Afrika i 2015 endte også i Tanzania, hvor vi ramte en zebra. Den røg helt op til forruden og fløj over 100 meter væk. Så var den tur slut.
Det sjoveste er dog, at når vi researcher til ny tur, så bruger vi 80 procent af tiden på at forklare folk, at vi skal bruge et visum, men vi skal ikke bruge et hotel.
Så vil de høre hvor vi skal sove - og kan ikke forstå, at vi sover i bilen, mens vi kører."
Hvordan er rytmen, når I kører?
"Vi har en fast rytme, hvor en kører, en sover og en underholder, navigerer eller smører mad.
Det lyder lidt mærkeligt at sove i en bil i fuld fart på dårlige veje, men min rekord er næsten otte timers uafbrudt søvn i sædet omme bagi.
For os handler det egentligt bare om at finde rytmen med at køre, hygge og sove.
Jeg har fået specialbygget en tank til bilen, så vi har plads til 215 liter diesel. Det betyder, at kører vi fornuftigt, så er der brændstof til 2.500 kilometer uden stop.
Men det kan man slet ikke holde til. Vores rekord er 1.488 km uden at stoppe, men det er eddermame kedeligt.
Jeg vil skyde på, at hvis man tager grænseovergange og optankninger med, så er det vel 500 kilometer i gennemsnit mellem, at vi skifter chauffør, viser pas eller lignende.
Du suser jo lige igennem nogle af de mest spændende steder i verden. Oplever du overhovedet noget undervejs?
"Oplevelsen er at sætte sig et mål og nå det. En del af mig kunne godt bruge fire måneder på at køre fra Nordkap til Sydafrika. Men det kan jeg ikke forene med mit øvrige liv, så det må gå lidt hurtigere.
Så det bliver begrænsningens kunst: Skal vi se Aswandæmningen eller ej, når man burde se det hele. Specielt Vancouver og Israel vil jeg gerne tilbage til en dag.
Men jeg har også set steder, som jeg ved, at jeg aldrig skal tilbage til. I Egypten blev vi eskorteret 1.600 kilometer med skarpskytter for og bag. Vi måtte knapt nok tanke vores egen bil, fordi de var så bekymrede og derfor havde fingeren på aftrækkeren hele tiden.
Så vi oplever også noget, men det helt klart målet som driver mig.
Det der med at bruge års forberedelse og så lykkedes med et projekt. Så er det rigtigt sjovt."
Du kan følge med i hvordan det går The Longest Drive-holdet og deres tur på deres hjemmeside eller Facebook.
