Så er vi nået til september. Måneden hvor efteråret for alvor sætter ind, vejret bliver koldere, og FIFA selvfølgelig rammer hylderne. En glædelig tid for os fodboldelskere - især fordi vi nu har en undskyldning for, at man bare kan slappe af på sofaen og nyde lidt virtuel fodbold.
Sidste års FIFA var en ganske fin affære, og en af de mere polerede udgivelser i serien. Jeg mindes endda at have udtalt, at sidste års udgivelse i serien var det bedste FIFA i flere år. Tempoet var skruet en smule ned, således at man måtte tænke sig om, og ikke bare banke afsted i lige linje.
Grafikken fik en overhaling, spillet føltes friskt, men nye tiltag var ikke lige nemme at finde. Sidstnævnte har længe været et kritikpunkt i serien, da man ikke altid føler, at årets udgivelse byder på nok nyt for at retfærdiggøre en fuldpris-udgivelse. Dette er dog ikke tilfældet i FIFA 17, da vi i år har fået et af seriens aller bedste udgivelser nogensinde - og FIFA 16 når det knapt nok til sokkeholderne.
Der er ikke mange der ved det, men EA Sports opererer ofte på en tre-års plan, hvor man hvert år lancerer tiltag som led af en større idé. Meningen med den form for planlægning er, at man ikke kan nå at implementere alle de fede idéer på ét år, og derfor må planlægge lidt fremad. Det er netop også derfor, at vi i FIFA 17 har fået så meget nyt i forhold til de sidste par år, og forgængerne i 16, 15 og endda 14, har lagt fundamentet for dette års udgivelse.
Foruden den nye grafikmotor Frostbite, som er udviklet til Battlefield-serien, så er der kommet en decideret story mode, langt mere dybdegående karrieredel, forbedret FIFA Ultimate Team og et hav af spilmæssige forbedringer. Alle disse tiltag sikrer, at FIFA 17 føles som en absolut helstøbt oplevelse.
Når man første gang sætter sig ned med FIFA 17, så vil man hurtigt lægge mærke til grafik- og lydsiderne. Den visuelle side er second-to-none i genren, og det ligner efterhånden en 1:1 gengivelse af virkelighedens fodboldudsendelser i TV.
Lydsiden er ligeledes herlig, med masser af stemning på stadion, godt stemmeskuespil i The Journey (historiedelen, red.) og et soundtrack med mange gode sange.
På banen er spillet blevet en anelse sværere. Væk er de nemme frispark fra kanten af feltet og de hurtige vendinger med bolden midt på grønsværen. Nu afprøver alle dødboldssituationer dine evner som spiller, og du tvinges til at tænke på placering og kraft frem for bare at losse til den med den sædvanlige skudstyrke.
Med det sagt, så er gameplayet i det hele taget mere flydende. Den fornemmelse man får i maven, når bolden bare bliver spillet rundt på ægte tiki-taka manér er fantastisk, og en afslutning udenfor boksen er langt mere tilfredsstillende end nogensinde. Det er lidt som om, at spillerne har fået lidt ekstra karakter på banen. Computer-styrede spillere er også langt mere intelligente, og du kan nu glæde dig over, at de i højere grad søger åbningerne på den sidste tredjedel af banen, og laver nogle langt mere intelligente løb. Tak, EA, det var virkelig også på tide.
Apropos "på tide", så er karrieredelen blevet mere end blot en sideforestilling. Selve spildelen ligner lidt sig selv, men man har i højere grad styr på klubben. Det økonomiske aspekt er forandret lidt, og med små tilføjelser som det, at bestyrelsen forventer x antal $ i trøjesalg er lidt skægt. Men uanset hvor finpudset og komplet det føles, så er det stadig langt fra at være i stil med Football Manager.
Ultimate Team er selvfølgelig seriens guldkalv, da man jo i bedste spillekort-stil, kan købe, sælge og samle på spillere. Man behøver ikke nødvendigvis at bruge en krone i Ultimate Team, men der er mulighed for at købe pakker - som sædvanlig - med både rigtig valuta, såvel som spillets egne coins (som kun optjenes gennem kampe og salg af spillere).
Nu er der både en såkaldt FUT Champions Cup, der potentielt set kan bringe de bedste FIFA-spillere frem i rampelyset, og endda give adgang til VM i FIFA, samt et helt nyt koncept; Squadbuilding Challenges. Sidstnævnte giver dig mulighed for at lave forskellige trupper, der skal opfylde bestemte krav, og giver dig præmier i form af spillere, pakker og trøjer. Det gør Ultimate Team lidt mere spændende end det i forvejen er, og man kan virkelig mærke, at EA forsøger at gentænke deres mest populære spildel.
Sidst, men ikke mindst, så er der årets store overraskelse; The Journey. Historien om Alex Hunter, der går fra at være et stort talent til en stjerne i sin respektive klub (som du selvfølgelig selv vælger ud fra samtlige Premier League klubber). Det er bedst beskrevet som FIFA møder Mass Effect, når man tænker på de mange cut-scenes i spildelen, og de dialogbaserede valg du træffer gennem din karriere. Idéen er fed, og en noget uventet tilføjelse til et fodboldspil, men selvom det er meget underholdende og interessant, så er det meget af det samme; cut-scene med dialog, spil en kamp, gennemfør dine mål for kampen, cut-scene igen. Der er ikke meget andet i det, men fair nok, det er første gang man prøver det af. Selvfølgelig er det ikke en perfekt formular de har opfundet.
FIFA 17 er et ekstremt solidt fodboldspil, og jeg vil gå så lang at sige, at det egentlig er det bedste i serien siden.. ja.. hvem ved? Med nytænkning og en grundig gennemgang af de mest populære spildele, så har FIFA 17 formået at berettige dette års udgivelse med bravour. Det er ikke perfekt, og jeg kan ikke sige hvordan den nærmeste konkurrent fra PES leverer varen. Dog ved jeg én ting; FIFA 17 er et friskt pust ind i en genre der sjældent tænker nyt.
Læs også: Anmeldelse: Når jordens undergang bliver til spil-poesi
