Overvågning og robot-biler: Her er alle it-lovforslagene i det kommende år i Folketinget

Den danske lovgivning er ved at blive mere digitaliseringsvenlig. Se her den samlede liste over regeringens lovforslag med digitalt aftryk samt øget internetovervågning i det kommende folketings-år.

Artikel top billede

Den danske lovgivning er langsomt, men sikkert ved at blive digitaliseringsparat. 

Bag kulisserne er staten i fuld sving med at gøre den danske lovgivning mere it-venlig, hvilket er helt i tråd med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016 til 2020.

Eksempelvis har skatteminister Karsten Lauritzen (V) allerede for et år siden udtalt til Computerworld, at der på skatteområdet kommer flere regelforenklinger, så lovgivningen bliver nemmere at håndtere - også for Skats computere.

Det kan du læse mere om her: Markante ændringer på vej efter EFI-skandalen: Skattelov skal skrives om

Senest har Digitaliseringsstyrelsen også beskrevet, at der med regelforenkling og afbureakratisering er lagt op til mange nye projekter, hvilket du kan læse mere om på styrelsens hjemmeside.

Forslag om it-infrastruktur og cybersikkerhed

Mere specifikt har Venstre-regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen med gårsdagens åbning af Folketinget også fremlagt sit katalog af lovforslag for den politiske 2016/2017-sæson.

Her er der flere it-initiativer i vente.

Allerede i denne måned vil Justitsminister Søren Pind (V) fremsætte lovforslag om, at digital infrastruktur kan realkreditbelånes med en lånegrænse på 60 procent.

Det lovforslag skal blandt andet ses i lyset af, at der skal sikres god mobil- og bredbåndsdækning i hele landet.

Læs også: Teleauktion til en milliard kroner overstået: Disse teleselskaber løber med 1800 Mhz-frekvenserne

I næste måned vil Energi,- Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt fremsætte et lovforslag om opgradering af kravene til cyber- og informationssikkerheden på energiområdet. Læs mere om det her.

Her er formålet at minimere risikoen for nedbrud i el- og naturgasforsyningen, når disse systemer i stigende grad kommer online.

Venter på skattesystem og selvkørende biler

Ligeledes vil skatteministeren til november fremføre et lovforslag om ændringer i vurderingsloven af landets faste ejendomme, som er nødvendige for årene 2017 og 2018, lyder det på side 29 i lovkataloget.

Disse ændringer er nødvendige at gennemføre for beskatningen af fast ejendom, inden det længe ventede it-system til ejendomsvurderingen forventes at være på plads i 2019.

Få overblikket: Her er alle de nye it-satsninger hos Skat

I november vil trafikminister Hans Christian Schmidt også fremsætte et lovforslag til forsøg med selvkørende biler.

Disse forsøg vil foregå på det offentlige vejnet, fremgår det af side 39 i lovprogrammet.


Comeback til internetovervågning

I starten af år 2017 skal udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg på Folketingets talerstol for at fremføre lovforslag om sammenligning og videregivelse af fingeraftryksoplysninger i den centrale elektroniske database kaldet Eurodac-systemet) med henblik på retshåndhævelse (side 46 i lovkataloget).

I januar er der fra justitsminister Søren Pinds side også lagt op til en ændring af retsplejeloven angående reglerne om registrering og opbevaring af tele- og internettrafik.

Overvågningen ser dermed ud til at få et comeback, efter justitsministeren tidligere på året havde regnet sig frem til, at internetovervågningen vill blive for dyr.  

Det kan du læse mere om her: Søren Pind dropper planer om sessionslogning: Det bliver for dyrt

Søren Pind skal i januar endvidere fremsætte lovforslag om initiativer mod radikalisering og ekstremisme blandt andet på internettet. 

Flere digitale penge i 2017
Beskæftigelsesministeriet med minister Jørn Neergaard Larsen i spidsen vil fra i starten af næste år også komme med et lovforslag, der drejer sig om digitalisering af barselspenge.

"Formålet med lovforslaget er at digitalisere beskæftigelseskravet og beregningsreglerne for ret til barselsdagpenge efter samme princip som sygedagpenge," forklares det på side fem i regeringens lovprogram.

I februar 2017 vil erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen fremsætte et lovforslag om videreudviklingen af det indre marked for elektroniske betalinger med øget konkurrence for øje.

"Det er også formålet, at forbrugerne skal opnå forbedrede produkter med reducerede priser og gebyrer," lyder det i regerings lovprogram på side 10.

EFI spøger stadig

Også i februar 2017 skal skatteminister Karsten Lauritzen fremføre endnu et lovforslag, der denne gang vedrører en ændring i lovgivningen om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Tidligere har skattefolkene sat deres lid til det nu henlagte EFI-system, men nu lyder lovforslaget blandt andet på harmonisering og forenkling af inddrivelseslovgivningen.

"Formålet med lovforslaget er at forenkle inddrivelseslovgivningen med henblik på at lette it-understøttelsen af inddrivelsen, blandt andet i forhold til at begrænse antallet af forskellige fordringstyper, så flere fordringstyper kan behandles efter samme inddrivelsesregler," hedder det i lovkataloget på side 31.

Udover de konkrete lovforslag, der direkte handler om at fremme en digital dagsorden lurer en boble i form af udfasningen af PSO-opkrævningen allerede til november.

Konsekvenserne for den danske it-industri og almindelige danskere ved udfasning af PSO-afgiften kan du læse mere om her: Datacenter-direktør jubler over udsigt til billig el-regning - du betaler gildet

I februar barsler erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen også med et forslag med nye regler om skærpet kontrol med computerstyret handel på kapitalmarkederne. 

Sidste men ikke mindst vil selvsamme Troels Lund Poulsen til maj redegøre for Danmarks digitale vækst, så vi kan se, hvad alle digitaliseringsanstrengelserne egentlig er værd.

Læs også:

Enkelt og gennemskueligt: Det kan Christiansborg lære af agil softwareudvikling

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Ballerup

    Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S