Microsoft lancerer sin første desktop-computer: Her er Surface Studio

Microsoft lancerer en ny computer til professionelle med navnet Surface Studio: En alt-i-en-computer med et par unikke evner.

Artikel top billede

Præcis som rygterne forudsagde, lancerede Microsoft en stationær computer onsdag eftermiddag dansk tid.  

Surface Studio er navnet: En alt-i-en computer med en 28 tommer skærm i UHD-opløsning til kreative. 

Skærmen er den tyndeste LCD-computerskærm nogensinde på en stationær computer, der kun måler 12,5 millimeter, og holdes oppe af et par hængsler, så computeren han lægges næsten fladt på bordet. 

Skærmen har 13,5 millioner pixels fordelt på 28 tommer med Microsofts egen Truecolor-teknologi, der lyder til at minde om HDR, der viser farver mere intenst og kontastfyldt.

Skærmen er selvfølgelig en touchskærm.

I bunden af standen sidder resten af computeren, der absolut er i den vilde ende: En Intel Core i7-processor, 32 gigabyte RAM, to terabyte hybrid-harddisk, Nvidia GTX 980M samt en lang række porte på bagsiden. 

980M-grafikkortet stikker lidt ud, når nu Nvidia lancerede sine nye Pascal-kort, GTX 1070 og GTX 1080, før sommerferien, der er dobbelt så kraftulde som et 980M-kort. 

Computeren er bygget i aluminium og glas, og hængslet får skærmen til at føles vægtløs. Det er uden tvivl en computer i samme høje kategori, både hvad angår hardware (ved lancering), design og materialer som Apples iMac, der også er rettet mod kreative individer. 

Et kreativt atalier

Der er på sin vis intet nyt i en alt-i-en-computer. Det har Apple, Lenovo, HP, Acer og Asus produceret i mange år. 

Men Studio er anderledes fra andre alt-i-en-computere med muligheden for at lægge skærmen ned og benytte den sammen med den tilhørende stylus sammen med  Microsoft Dial. 

Den høje opløsning, Microsofts Truecolor og nøjagtigheden med stylus-pennen skulle ifølge Microsoft gøre Studio ideelt til det kreative kontor. Det var da også hovedsageligt kunstnere og tegnere, der blev fremvist i demovideoerne.

Microsoft Dial er en lille cylinder, der er et nyt input-redskab i stil med din mus.

Cylinderen kan roteres eller trykkes på og interagerer med en lang række Windows-programmer. Blandt andet kan du bladre i Word-dokumenter eller vælge menufelter i SketchUP.

Magien sker dog først, når du placerer Dial på skærmen. Omkring Dial vises der valgmuligheder, så du for eksempel har farver, pensler eller lag ved hånden i Photoshop. 

Dial fungerer også til Surface Pro 4 og Surface Book, men drager nytte at Surface Studios store skærmstørrelse. 

Prisen for en Surface Studio er 3.000 dollar - 20.000 kroner før moms. 

Der er endnu intet nyt om, hvorvidt Surface Studio kommer til Danmark, men eftersom Microsofts Surface Book endnu ikke har nået de danske kyster, skal du ikke regne med at se Surface Studio til salg i danske butikker foreløbig.

Ny Surface Book

En ekstra overraskelse var, da Microsoft lancerede en ny version af sin Surface Book, specifik sin i7-model.

Den originale Surface Book blev både rost og kritiseret for et mellemrum mellem skærm og tastatur, der kendetegner Surface Book-computeren. Den plads har Microsoft udnyttet til at tilføje mere køling og bedre hardware, så computeren kan yde mere. 

Den skulle ifølge Panos Panay, chef for Surface-afdelingen hos Microsoft, være dobbelt så kraftig rent grafisk som sidste års model. Microsoft kom dog ikke nærmere ind på specifikationer. 

Ud over at være mere kraftfuld, har Surface-holdet også fyldt computeren til randen med batterier, så den nye computer har 30 procent bedre batterilevetid end sidste års model og når op på 16 timer.

Vi kan dog stadig ikke købe Surface Book i Danmark. 

Læs også: Test af Microsoft Surface Pro 4: Hurtigere, bedre, hårdere, stærkere

Læses lige nu

    Annonce

    Roskilde Universitet

    Roskilde Universitet søger to erfarne IT-arkitekter

    Region Sjælland

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Ingeniør til taktiske netværksradioer i Kommunikationssektionen

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job