Samsungs og Apples tablets får drøje tæsk på markedet - mens konkurrenter stormer frem

Det er slut med de vilde vækstrater på markedet for tablet-pc'er, hvor især Apple og Samsung lider i øjeblikket. Flere konkurrenter har dog for alvor fået gang i salget.

Artikel top billede

Der er generelt ikke meget at juble over for tablet-producenterne i øjeblikket.

Efter flere år med vilde vækstrater har forbrugerne nemlig fået stillet den værste tablet-tørst.

Det går ud over salget, og alene i årets tredje kvartal blev der sendt 14,7 procent færre tablet afsted fra producenternes fabrikker til butikker rundt omkring i hele verden.

Det skriver analysefirmaet IDC i en ny analyse.

Nedgangen rammer ikke mindst hårdt hos Samsung og Apple, hvis tablet-forsendelser er faldet med henholdsvis 19,3 procent og 6,2 procent i forhold til tredje kvartal sidste år.

Lenovo er også gået tilbage med 10,8 procent, mens gruppen af "andre producenterne" sendte 29,2 procent færre tablets afsted i tredje kvartal i år.

Til gengæld var der masser at juble over hos Amazon, der har øget tablet-forsendelserne med hele 319,9 procent over det seneste år.

Også kinesiske Huawei vokser - her var der tale om en vækst på 28,4 procent ifølge rapporten fra IDC.

Apple er stadig størst

Analysefirmaet skriver, at det især er de billigste tablets, der sælger godt i øjeblikket, og om Amazons markante vækst skriver IDC, at priserne er blevet sænket på selskabets i forvejen billige Fire-tablets, og at det giver pote.

Det er dog stadig Apple, der er størst på tablet-markedet med en markedsandel på 21,5 procent i årets tredje kvartal, mens Samsung lå på 15,1 procent, og Amazon landede på 7,3 procent.

Om den største tablet-leverandør, Apple, skriver IDC:

"Til trods for at Apples marketing push med iPad Pro, har iPad Air og Mini-serien har været modellerne med bred appel og står for over to tredjedele af forsendelserne i dette kvartal."

Læs også:

Apple sænker priserne på iPad - og fordobler lagerplads på flere modeller

Tablet-salget reddes af populært design-koncept - og Windows løber med det meste

Læses lige nu

    Annonce

    Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

    Vil du være med at udvikle sikkerhed og compliance i CPR?

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Teknisk Projektleder til Forsvarets data- og AI-projekter

    Københavnsområdet

    RackPeople

    Teknisk Lead

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job