Visma køber Martin Thorborgs regnskabsvirksomhed Dinero

It-iværksætteren Martin Thorborg har solgt sin regnskabsvirksomhed Dinero til Visma-koncernen. "Alene på Dinero-handlen kan jeg spise mig mæt resten af mine dage," lyder det fra Martin Thorborg.

Artikel top billede

Martin Thorborg har solgt sit regnskabsprogram Dinero til Visma. Han fortsætter som direktør i Dinero.

It-selskabet Visma har i går den 16. november underskrevet en overtagelsesaftale af online-regnskabsprogrammet Dinero, som it-iværksætteren Martin Thorborg søsatte tilbage i 2012.

Computerworld har fået fat i Dinero-direktør Martin Thorborg for at høre nærmere om handlen.

"Vi skal ind under Visma, som overtager os 100 procent. Vi fortsætter med det samme team, og jeg fortsætter som administrerende direktør," lyder det fra Martin Thorborg.

Angående de økonomiske detaljer i Visma-overtagelsen af Dinero ønsker Martin Thorborg med en fortid som stifter af blandt søgeportalen Jubii ikke at udtale sig konkret.

"Økonomien må jeg desværre ikke sige noget om, men det er mindre end Jubii-handlen til 100 millioner euro (744 millioner kroner, red). Lad mig sige det på den måde, at jeg alene på Dinero-handlen kan spise mig mæt resten af mine dage, med mindre jeg udelukkende lever af panda-bøffer," siger Dinero-direktøren.

Satser på synergi-effekter
Tidligere i dag har han udsendt en meddelelse til de godt 110.000 Dinero-brugere.

I meddelelsen konstaterer han, at det er en stor dag, da hjertebarnet Dinero er solgt til Visma, som vil lade Dinero-holdet fortsætte intakt under sine vinger.

"Nu kommer vi så ind under Visma, som er nordens førende udbyder af online it-systemer inden for økonomistyring. Det betyder, at vi hos Dinero får flere muskler, og vi får større muligheder for at udvikle vores regnskabsprogram," lyder det i mail-beskeden fra Martin Thorborg til Dineros brugere.

Til Computerworld uddyber han sin besked med, at Visma blandt andet har været interesseret i at få fingrene i Dineros teknologier som machine learning til automatisk bogføring og skatteregnskaber.

"Selv en 10-årig kan lave regnskaber med den teknologi, hvis vedkommende ellers kan læse og har lidt talforståelse," lyder det fra Martin Thorborg, som tidligere har afvist købstilbud fra USA og Storbritannien.

"Visma virker som det rigtige match for Dinero, da jeg slet ikke kunne fornemme synergi-effekterne hos amerikanerne og englænderne," forklarer han til Computerworld.

Dinero beskæftiger i dag cirka 30 ansatte, og selskabets omsætning lød i 2015 på knap 10 millioner kroner.

Fra helt små til de mellemstore

Hos det nordiske it-selskab Visma henviser man til en pressemeddelelse, som er lagt ud på selskabets site torsdag eftermiddag.

Her fremgår det, at Visma med opkøbet af regnskabsprogrammet e-conomic i 2015 til mellemstore virksomheder, mens selskabet med Dinero nu også er dækket ind til små og iværksætter-selskaberne.

Læs også: Danske e-conomic solgt for halvanden milliard kroner

"Opkøbet sker som led i Vismas strategi om at levere de bedste økonomisystemer og forretningsløsninger til alle små og mellemstore virksomheder i Danmark," forklarer Visma i sin pressemeddelelse.

Direktør i Visma Software, Mads Rebsdorf, bekræfter i meddelelsen, at Dinero fortsætter som hidtil med sine selvstændige løsninger, mens medarbejderstaben også forbliver intakt.

Visma har over 7.500 ansatte fordelt på flere lande, hvor der udover Norden og Baltikum også er kontorer i Rumænien og Holland. Visma-koncernen omsatte sidste år for knap syv milliarder kroner.

Udover e-conomic og Dinero har Visma i den senere tid også været på opkøb andre steder i det danske it-landskab, som du kan læse mere om her: Norske Visma køber dansk konsulenthus: Får kontrol med 180 it-freelancere

Læs også:
Norske Visma vil udfordre Microsofts danske ERP-bastion

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Hele Danmark øver

Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,