Tjente fem milliarder kroner på ni måneder

Ni måneder som ejer af fastnetselskabet Japan Telecom har indbragt investeringsselskabet Ripplewood en fortjeneste på over fem milliarder kroner. De 10 millioner japanske fastnetkunder er nu solgt videre for 18,3 milliarder kroner.

Ni måneder efter at investeringsselskabet Ripplewood købte Japan Telecom fra verdens største mobilselskab, britiske Vodafone, har Ripplewood solgt igen med en fortjeneste på 30 procent. Det skriver Financial Times.

Ripplewood købte i september 2003 Japan Telecom af Vodafone for godt 13 milliarder kroner, og har nu solgt selskabet igen for 18,3 milliarder kroner til det japanske it-investeringshus Softbank.

Købet forventes at lægge pres på de dominerende japanske teleoperatører, NTT og KDDI, som har tøvet med at sætte gang i bredbåndsudviklingen. Japan Telecom har datterselskabet Yahoo BB, som udbyder bredbåndstjenester.

- Det var en meget god investering for Ripplewood, men det vil blive en endnu bedre investering for Softbank, siger koncernchef Tim Collins, Ripplewood, ifølge Financial Times.

Softbank forventer på sin side at have betalt indkøbet af Japan Telecom på kun to et halvt år, idet det japanske fastnetselskab giver et pænt overskud og har 10 millioner kunder.

Der har dog tidligere været rejst tvivl om værdien af Japan Telecoms fastnetabonnenter på lang sigt, hvilket var en af grundene til, at Vodafone satte selskabet til salg.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

    Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

    Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen