Virksomhederne bruger flere og flere penge på it-sikkerhed - men mange misforstår noget helt grundlæggende

Der spenderes svimlende summer på it-sikkerhed i erhvervslivet. Mange virksomheder begår dog den fejl, at de tror, at det nødvendigvis også medfører en bedre sikkerhed.

Artikel top billede

It-sikkerhed er et hot emne i mange virksomheder i disse år - og i deres it-budgetter. 

Analysefirmaet Gartner har vurderet, at der på globalt plan vil blive investeret 7,9 procent mere i it-sikkerhed i 2016 end sidste år, og at der fra 2015 til 2018 vil være tale om en stigning på 23,5 procent i de vesteuropæiske investeringer i it-sikkerhed.

Læs mere om det her

Man begår dog en helt grundlæggende fejl, hvis man dermed også antager, at de virksomheder, der har investeret de mange penge, per definition også har fået højnet sikkerheden.

Der er nemlig alt for mange virksomheder og organisationer, der begår den fejl at sætte lighedstegn mellem investeringer i it-sikkerhed og sikkerheds-modenhed, lyder det nu fra Gartner.

Læs også: Benhård kamp om det danske marked for it-sikkerhed: Her er den nye tendens

Analysefirmaet skriver, at organisationer i gennemsnit bruger 5,6 procent af it-budgettet på it-sikkerhed og risk management.

Det dækker dog over, at man nogle steder bruger blot en enkelt procent, mens andre er helt oppe på 13 procent af budgettet.

"Vores kunder vil gerne vide, om det, de investerer på it-sikkerhed, er det samme som hos andre i deres industri, i samme geografiske område eller virksomhedsstørrelse," lyder det fra Rob McMillan, der er research director i Gartner.

"Men generelle sammenligninger i hele industrier fortæller dig ikke meget som din sikkerheds-situation."

"Det kan være, at du investerer lige så meget som dem, du sammenligner med, men at du bruger pengene på de forkerte ting og er ekstremt sårbar," forklarer Gartner.

Samtidig er det de færreste virksomheder, der rent faktisk har et realistisk bud på, hvor mange penge der bruges på it-sikkerhed.

Det skyldes, at det dækker over udgifter til alt fra hardware, netværk, software, services, personale og forskellige andre områder og initiativer i organisationer.

Der skal fokus på andet og mere end ny teknologi

Uanset hvor mange penge, man bruger på it-sikkerhed, er det dog værd at bemærke særligt én konklusion fra Gartners side:

At en virksomhed, der bruger færre penge på it-sikkerhed end gennemsnittet, faktisk godt kan have en høj sikkerhed.

Denne type virksomheder beskrives som:

"Sikre organisationer, der har implementeret best practices for it-drift og sikkerhed, der reducerer den overordnede kompleksitet i it-infrastrukturen og arbejder med at reducere antallet af sikkerheds-sårbarheder."

Den generelle anbefaling fra Gartners side lyder, at virksomheder bør sætte mellem fire og syv procent af it-budgettet af til it-sikkerhed - jo mere modne systemer, man har, jo færre penge er der typisk behov for at bruge.

Læs også:

It-sikkerhed er en guldrandet forretning: Så mange penge skovler sikkerhedsbranchen ind

Benhård kamp om det danske marked for it-sikkerhed: Her er den nye tendens

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Midtjylland

    Statens IT

    Teamleder til SAP kompetencecenter

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-metodespecialist og projektkoordinator i Ballerup

    Københavnsområdet

    Paychex Europe

    Seniorudvikler til Danløn

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Barco

    Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

    Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S