Super Mario møder benhård kritik trods titlen som mest downloadede mobilspil nogensinde

Super Mario Run er det hurtigst downloadede mobilspil nogensinde og har en omsætning på over 150 millioner kroner. Alligevel har app-lanceringen af hurtigløberen Mario kostet dyrt for producenten Nintendo.

Artikel top billede

Spillet Super Mario Run fra Nintendo har fået alletiders salgs-high score.

25 millioner downloads på blot fire dage i 151 lande lyder rekorden, selvom mobilspillet kun sælges fra Apples App Store.

Det betyder, at den lille italienske blikkenslager på få dage er løbet afsted med en omsætning på 150 millioner kroner ifølge app-analyseselskabet Sensor Tower.

Til sammenligning tog det i sommers 2016-fænomenet Pokémon Go fra Niantec i partnerskab med Nintendo 11 dage at runde de 25 millioner downloads i 35 lande, efter spillet blev lagt ud til download for både iPhone- og Android-folket.

Trods salgsrekorden har Super Mario fået Nintendo-aktien til at falde med 11 procent, mens Pokémon Go-spillet indledningsvist fik børskurserne i det japanske spilhus til at ryge gennem loftet.

Det skriver Reuters.

Læs også: Nintendos aktiekurs på vild himmelflugt efter premieren på Pokémon Go

Mario i pengeproblemer

Årsagen til Super Marios negative indflydelse på aktiemarkedet ligger i den modtagelse spillet har fået af app-folket, som har downloadet den lille hurtigløber med overskægget.

Mens Pokémon Go var gratis at spille - med mindre en spiller ville købe sig ekstra goder i mobilspillet - koster Super Mario penge at fuldføre.

Du kan således spille Super Mario Run i 10 minutters tid på tre baner, hvorefter Nintendo kræver 10 dollar (79 kroner for spillere i Danmark) for at løbe på spillets sidste 21 baner.

Pengeopkrævningen i det ellers umiddelbart gratis spil har trods sit store antal downloads vakt ramaskrig i Apple-butikken, hvor Super Mario Run-spillet får bedømmelsen 2,5 stjerner ud af fem mulige.

Samtidig får spillet også nogle drøje ord med på vejen fra Mario-spillere i hele verden.

"Wow.. Bare wow! Jeg hentede spillet ned, og forventede det var gratis. Det er det i realiteten også, men så snart man når ud til slottet, så skal man hoste op med 79kr. Hvad pokker skal der ske for det," skriver en dansk Super Mario-spiller i Apples App Store medfulgt af en enkelt stjerne.

Kun otte procent betaler

Andre mobilspillere peger på andre problemer med Super Mario Run.

Kritikken går på alt fra langsommeligt spil til, at spillet er for nemt at gennemføre.

Andre påpeger, at grafikken er dårligere end originalen fra 1980'erne, hvor Mario fik sin debut i selskab med King Kong-klonen Donkey Kong.

Bundlinjen er, at Nintendo mister mange kunder i svinget, når pengene skal findes frem. For med en omsætning på knap 150 millioner kroner fra mere end 25 millioner downloads med en pris på 79 kroner, er det langtfra alle, som betaler for at styre Super Mario i mål på sidste bane.

"Mario er måske den mest populære gaming-figur i verden, og alligevel ser vi, at kun otte procent af dem, der prøver spillet, også køber det," fra analytiker Spencer Gabriel fra app-analyselskabet Sensor Tower til Reuters.

Han mener ikke, at den lave betalingstilslutning skyldes spillets kvalitet, men snarere at i et spil som Pokémon Go med frivillige mini-betalinger kan spillerne prøve mere, før de skal hoste op ved kasse 1.

En uventet mulighed

Nintendo har forklaret, at engangsbetalingen efter 10 minutters tid er indført som en som sikkerhed til forældre om, at deres med Super Mario Run i hånden kun skal betale én gang.

Den taktik ser ud til at have givet bagslag, når spillerne finder ud af, at det skal betale for at fuldføre et spil, der bliver markedsført som gratis.

At selskabet overhovedet har været i vælten på app-markedet i andet halvår af 2016, er samtidig kommet som en overraskelse for alle - ikke mindst Nintendo selv.

For selskabet var langt inde i foråret ude med kriseplaner om alternative forretnings-ideer såsom udvikling af wearables og investeringer i restauranter, som kunne skæppe i kassen.

Det kan du læse mere om her: Nintendo skifter strategi: Disse tre områder vil selskabet satse på

Det forventes, at Super Mario Run vil blive lanceret til Android-platformen i begyndelsen af 2017. 

Læs også:
Anmeldelse: Nu kan du lave dit eget Super Mario-spil

Computerspillene fra din ungdom: Her er de 12 mest berømte spil nogensinde

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S