Anmeldelse: Nu kan du lave dit eget Super Mario-spil

Super Mario Bros. definerede det moderne platformspil, da det udkom tilbage i 1985, hvor det gælder om at løbe fra venstre mod højre, alt imens man behændigt hopper over eller uden om de indlagte fælder og fjender. Bevares, Super Mario var ikke det første spil i genren, men den måde, Mario bevægede sig på, kombineret med et kreativt banedesign gjorde netop Super Mario Bros. til et forbillede for mange og sikrede det stor succes hos forbrugerne.

Med årene er Super Mario-spillene blevet stadig større og mere vilde, men grundformlen er mere eller mindre forblevet identisk. Det gælder om at styre Mario sikkert gennem de mange lumske baner, der adskiller ham og prinsessen. Lige indtil nu.

Super Mario Maker til Nintendos originale, men knap så succesfulde hjemmekonsol Wii U, vender den klassiske Mario-oplevelse fuldstændig på hovedet. Her gælder det ikke længere om at være Mario, der skal redde prinsessen, men om at være den nederdrægtige banearkitekt, der lægger fælder ud foran ham.

I den forstand er det egentlig forkert at tale om Super Mario Maker som et spil. Tænk det nærmere som et værktøj til at lave baner, hvor det er kreativiteten og ikke ens hånd-øje-koordination, der kommer på prøve. I 30 år har Nintendo lavet baner for os at overvinde, nu er det tid til at give igen.

Værktøjet til at lave baner er ganske imponerende stykket sammen. Det hele foregår på Wii U'ens trykfølsomme skærm-controller, hvor man kan trække og slippe alle de velkendte Mario-elementer ind på den bane, man er ved at bygge.

Indledningsvis har man kun adgang til de mere traditionelle elementer, såsom kasser, mønter og skildpadder, men snart låser man op for mere avancerede komponenter, samt muligheden for at kombinere dem på tværs.

Det er utroligt nemt at gå til, for ikke at sige meget intuitivt. Ønsker man at tilføje en flyvende skildpadde til banen, er det et spørgsmål om først at trække en skildpadde ind på det rette sted, herefter et par vinger. At lægge mønter i en kasse er også bare et spørgsmål om at trække en mønt ned på den ønskede
kasse.

Ved at holde antallet af grundkomponenter overskueligt, men til gengæld tillade, at de kan krydskombineres på tværs, sikrer en høj kompleksitet uden at der går rodebutik i den. Der går ikke mange minutter, før man kender værktøjet som Marios egen bukselomme.

I det hele taget er det en leg at bygge baner i Super Mario Maker. Til enhver tid kan man prøve sin bane af for at teste, om den ondskabsfulde fælde, man har bygget, nu rent faktisk kan passeres eller ej, og afhængig af udfaldet øjeblikkeligt justere.

Er man typen, som jeg selv, der godt kan frygte et helt blankt canvas, hjælper Nintendo i gang med grundlayout til bane og fjendeplacering, så man starter ud med småjusteringer snarere end at bygge fra bunden. Snedigt.

Straks, man har færdiggjort sit mesterværk af en Super Mario-bane, vil Nintendo gerne have, at man uploader og deler med resten af verden. Dertil har de lavet et omfattende system, hvor man nemt kan tilgå, downloade og bedømme egne og andres baner. Særligt dygtige banearkitekter vil blive fremhævet, ligesom man kan sortere på trendende baner og arkitekter.

Det er et spørgsmål om få klik, før man sidder og spiller andres baner. Og det er her, Super Mario Makers sande styrke ligger. Med et dedikeret community bag spillet er der praktisk talt uendeligt med baner og underholdning i vente.

Med Super Mario Maker behøver man praktisk talt ikke flere Mario-spil, så længe der bliver ved med at være spillere, der laver indhold hertil. Selvfølgelig er harmonien svingende, og ikke alle baner er lige gode, men takket være et effektivt brugerbaseret vurderingssystem er det nemt at søge sig frem til de gode baner, alt imens man på bedste Super Mario-manér springer elegant uden om skidtet.

Super Mario Maker er en hyldest til en af nyere tids mest populære spilserier, men det er samtidig en tillidserklæring fra Nintendo til os forbrugere. Her er værktøjet til at lave det største, vildeste, bedste Mario-spil nogensinde. Det er bare om at gribe chancen.

Læs også: Anmeldelse: I Zombi lever du kun én gang