Artikel top billede

Alvorlig afsløring: Halvdelen af alle ransomware-ofre ender med at betale løsepenge

Det er ikke uden grund, at de it-kriminelle optrapper med ransomware-angreb. Halvdelen af ofrene ender nemlig med at betale løsepenge.

De færreste vil nok offentligt vedgå, at de har betalt løsepenge efter at være blevet ramt af ransomware, der har krypteret filer og data - hvorefter de it-kriminelle har krævet penge for at levere krypteringsnøglen.

Løsepengene ser dog ud til at blive udbetalt ganske ofte.

En ny undersøgelse fra Ponemon Institute blandt 618 personer fra små og mellemstore organisationer i USA konkluderer i hvert fald, at det er ganske almindeligt at betale løsepenge.

51 procent af organisationerne har været ramt af ransomware - og næsten halvdelen af disse har betalt løsepenge.

"Mange virksomheder betalte løsesumen. 48 procent af respondenterne sagde, at deres virksomhed betalte løsepenge," lyder det i Ponemon-undersøgelsen, som backup-virksomheden Carbonite har sponseret.

Mere om ransomware: Ransomware-bagmænd slår til med nye angreb: Mød GoldenEye, Koolova og Popcorn Time

"Den gennemsnitlige betaling var på 2.500 dollars," fremgår det også af Ponemon-undersøgelsen.

De fleste af dem, der betalte løsepenge, gjorde det via Bitcoin (33 procent) eller kontanter (25 procent).

55 procent af dem, der betalte løsepenge, fik efterfølgende udleveret krypteringsnøglen - og det betyder så også, at rigtig mange bare fik en lang næse at trutte i.

Derfor skal du ikke betale

Det er dog en dårlig idé at betale løsepenge, hvis man rammes af ransomware. Det har Rasmus Theede fra Rådet for Digital Sikkerhed tidligere forklaret til Computerworld.

"Helt overordnet er anbefalingen: Lad være med at betale de her penge. Det er en super dårligt idé at støtte det her - hvis man bliver ved med at give penge til det, bliver kriminaliteten ved med at være der," sagde Rasmus Theede.

Læs interviewet: Dansk sikkerhedsekspert om bølge af ransomware: Sådan forsvarer du dig

Det siger Computerworlds læsere om løsepenge

Sidste sommer gennemførte Computerworld en online-undersøgelse blandt vores læsere, hvor vi stillede spørgsmålet:

Hvis ransomware-angrebet er tilstrækkeligt alvorligt, kan du så forestille dig, at din virksomhed vil betale løsesum til de it-kriminelle?

I Computerworlds undersøgelse afviste de fleste respondenter, at det kunne komme på tale at betale løsepenge.

Med 513 stemmer så resultatet således ud:

  • Ja, det vil i sidste ende godt kunne være nødvendigt at betale løsesum: 14,23 procent. 
  • Vi har faktisk allerede betalt løsesum efter at være blevet ramt af ransomware: 1,95 procent.
  • Vi har ikke overvejet, om vi kunne finde på det: 8,58 procent.
  • Nej, det vil aldrig kunne komme på tale at betale løsesum hos os: 63,74 procent. 
  • Ved ikke: 8,77 procent. 
  • Andet: 2,73 procent.
Læs også:

Vil du betale ransomware-løsepenge? Her er svaret fra danske it-folk

Ransomware-bagmænd slår til med nye angreb: Mød GoldenEye, Koolova og Popcorn Time

Frygtet ransomware gik pludselig i dvale - nu er der ildevarslende tegn på et comeback




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere