Apples pengetank er federe end nogensinde før - men hvad vil virksomheden bruge pengene på?

Apple har ufattelige summer på kistebunden. Overvejer Apple mon at købe Netflix eller Disney?

Artikel top billede

Apples enorme pengetank fortsætter med vokse. Alene i det seneste kvartal er pengetanken vokset med knap 59 milliarder danske kroner og udgør nu i alt 1.700 milliarder danske kroner.

Det fremgår af det kvartalsregnskab, som Apple præsenterede tirsdag aften. 

Dermed er Apples pengetank større end Sri Lankas bruttonationalprodukt og en anelse mindre end Danmarks.

Den enorme pengetank er en hyppig kilde til spekulationer. For hvad skal Apple bruge de enorme summer på?

Typisk har investorerer en forventning om, at virksomheder der ligger inde med så store formuer enten udbetaler udbytte eller geninvesterer formuen i opkøb.

Foretager sjældent kæmpe-opkøb

I modsætning til virksomheder som Google og Microsoft har Apple dog altid været betydeligt mere tilbageholdende med at foretage opkøb.

Det største opkøb i Apples historier er købet af Beats i 2015, som Apple betalte 3 milliarder dollar for.

Et opkøb der dog blegner i sammenligning med Microsofts opkøb af LinkedIn til 26 milliarder dollar eller Googles opkøb af Motorola for 12,5 milliarder dollar.

I det såkaldte 'earnings call', der fulgte i kølvandet på offentliggørelsen af regnskabet tirsdag aften ville Apples administrerende direktør Tim Cook dog ikke udelukke, at Apple på et tidspunkt foretager et gigant-opkøb. 

"Der er ikke noget opkøb, som vi vil afholde os fra på alene grund af størrelsen," sagde han.

Stigende interesse for tv-området

Gennem de seneste måneder er der blevet spekuleret i, at Apple i stigende grad vil begynde at producere sine egne tv-serier og tv-show. 

Apple er allerede i gang med at producere tv-serien Planet of The Apps, der har filmstjerner som Gwyneth Paltrow og Jessica Alba på rollelisten.

Og for nylig kunne Wall Street Journal berette, at Apple har ambitioner om at gøre produktion af tv-indhold til et signifikant nyt forretningsmåde, som vil betyde, at Apple vil udvikle sig til en større spiller i Hollywoods underholdningsindustri.

Derudover vil satningen også have potentiale til at kompensere for den aftagende vækst i salget af iPhones og iPads. 

Under tirsdagens investor-opkaldet slog Tim Cook også fast, at Apple endnu kun "har stukket tåen i vandet," når det handler om at udvikle eget indhold. 

Dermed vil tv-området være et oplagt sted for Apple foretage opkøb på samme måde som vi så Apple gøre, da virksomheden opkøbte Beats for at komme ind på musik-streamingmarkedet.

Her var det ikke høretelefon-forretningen, men streamingtjenesten Beats Music, der havde Apples egentlige interesse. Og i dag udgør Beats Music kernen i Apples egen streamingtjeneste, Apple Music

Læs også: Apple på vej med ny stor satsning: Vil gå Netflix i bedene og lave egne film og tv

Forventer stor streaming-vækst

Opkøbs-spekulationerne fik ekstra næring, da Tim Cook i forbindelse med "earnings call'et" stillede investorerne en overraskende høj vækst i udsigt på services-området. Et område der blandt andet indbefatter Apples streaming-tjeneste, Apple Music.

Her forventer Apple, at omsætningen bliver fordoblet i løbet af de næste fire år.

Det er ganske vist ikke et mål, der er urealistisk at nå gennem organisk vækst, men alligevel så tilpas ambitiøst, at der kan ligge planer om et opkøb bag forventningerne.

Hvem vil Apple købe? 

Ifølge de amerikanske medier har Apple gennem de seneste mange år syslet med at udvikle et nyt tv-produkt. Enten i form af en fladskærm eller en mere avanceret udgave af den tv-boks, Apple TV, som Apple sælger i dag. 

Den store udfordring for Apple har dog været at få sikret de nødvendige aftaler med kabel-selskaber og indholdsproducenter. 

De har langt fra at været så villige til at lege med Apple, som det var tilfældet, da Steve Jobs i tidernes morgen fik pladeselskaberne til at samarbejde om iTunes Store. 

Løsningen for Apple kan derfor være selv at købe en indholdsproducent. 

Ifølge Wall Street Journal var Apple sidste år, da også et af de selskaber, der udviste interesse i at købe det gigantiske amerikanske tv-selskaber Time Warner, som dog endte med med at blive opkøbt at teleselskabet AT&T for intet mindre end 580 milliarder kroner. 

Det er svært at vide, hvor konkret Apples interesse var, og Apple interesse var formodentligt rettet mod den populære tv-serie-producent HBO, som er ejet af Time Warner. 

Spekulationer af de meget løse slags har også sat Apple i forbindelse med mulige opkøb af store medievirksomheder som Netflix eller Disney.

Læs også: Vild spekulation: Er Apple i gang med at købe Disney?

Eksempelvis vurderede den amerikanske kabel-tv-mogul John Malone for nylig, at Disney ved først at frasælge tv-kanalen ESPN vil kunne blive et attraktivt købs-objekt for en virksomhed som Apple, og tidligere har mange Wall Street-eksperter også set Apple og Disney som et godt match.

"Logikken er så ligetil, at handlen kunne ske i morgen," sagde Francis McInerney fra North River Venture til Washington Post for få år siden

I den forbindelse er det værd at huske på, at der historisk set har været tætte bånd mellem Apple og Disney.

Eksempelvis var Apples stifter Steve Jobs den største enkeltstående aktionær i Disney og sad ligeledes i virksomhedens bestyrelse. 

Et andet muligt opkøbs-objekt er streaming-tjenesten Netflix, der gennem de sidste 10 år har udviklet sig fra dvd-pusher til producent af tv-serier af høj kvalitet. 

Apple har pengene, men er det realistisk?

Walt Disney har en markedsværdi på knap 176 milliard dollar eller knap 1200 milliarder kroner, mens Netflix har en markedsværdi på 60 milliarder dollar eler cirka 415 milliarder danske kroner. 

Med Apples enorme pengetank in mente er der ingen tvivl om, at denne type opkøb ligger inde for Apples økonomiske formåen, omend det vil være et usædvanligt brud med den opkøbs-strategi, som Apple tidligere har fulgt.

Her har Apple traditionelt set valgt at opkøbe mindre virksomheder, der besidder værdifuld teknologi. 

Samtidig er Apple udfordret af, at 94 procent af virksomhedens pengetank er placeret udenfor USA. Det betyder, at Apple vil blive beskatte, hvis de fører penge hjem til USA for at financiere opkøbet. 

Derfor arbejder en række tech-selskaber, her i blandt Apple, på at overbevise den amerikanske regering om at få indført en ordninge der gør det muligt for virksomhederne at føre kapital hjem til USA under lempelige vilkår.

Læs også:
Tech-virksomheder blæser helt usædvanligt til politisk kamp mod Trump - her er fem grunde til at de råber så højt

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | Ballerup

Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

Digital transformation | Frederiksberg

Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

Navnenyt fra it-Danmark

WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Mahyar Farshi som Senior Developer. Han skal især beskæftige sig med omsætte vores kunders forretningsbehov til skræddersyede ERP-løsninger ved hjælp af den nyeste Microsoft-teknolog. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos TRIMIT DK A/S. Han er uddannet hos Dansk teknologisk institut og har en bachelor degree hos Erhvervsakademiet Lillebælt. Nyt job

Mahyar Farshi

Norriq Danmark A/S

Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest