Vild spekulation: Er Apple i gang med at købe Disney?

It-selskabet Apple køber underholdningskoncernen Disney. Sådan lyder et vildt og vedvarende rygte fra USA, hvor der er flere ting, der taler både for og imod en storfusion.

Artikel top billede

It-selskabet Apple har i det foregående årti vokset i en hast, som få andre selskaber nogensinde har præsteret.

Den fyldte skattekiste hos æbleselskabet fra Silicon Valley har i tidernes løb sat gang i mange spekulationer omkring, hvordan Apple skal udvide forretningen og holde sine aktionærer glade.

Nu forudsiger det New York-baseret ventureselskab North River Ventures, at Apple vil opkøbe Disney-koncernen, som har en markedsværdi på svimlende 785 milliarder kroner.

Til sammenligning lyder Apples kassebeholdning på godt 825 milliarder kroner

Det skriver The Washington Post, som oplyser, at spekulationerne om en Apple-Disney-sammensmeltning har ligget højt på Wall Street-hajernes radar i flere år.

"Logikken er så ligetil, at handlen kunne ske i morgen," siger Francis McInerney fra North River Ventures.

"De to selskaber har en identisk måde at tænke på komplimentære markeder. Der er intet, de gør, som konkurrerer med hinanden. Samtidig vil en aftale mellem de selskaber blive et kraftcenter," spekulerer han, videre ifølge The Washington Post.

Derfor skal de gå sammen

Francis McInerney udsagn stammer ikke fra insider-viden fra hverken Apple eller Disney.

Derimod bygger spekulationen på hans egne analyser af selskabernes kulturer, deres fremtidsplanlægning af indtægter og virksomhedernes behov for at forblive profitable.

Blandt andet kan cloud computing bane vejen for at løse mange af Disneys udfordringer med at kunne udnytte ubegrænset computerkraft til meget få penge.

Samtidig kan en Apple-Disney-fusion for alvor kunne blive en superspiller på tv'et - en slags "Netflix på steorider", som Francis McInerney betegner det.

Derfor bliver handlen ikke til noget

Selvom der kunne være mange fordele for begge selskaber ved sådan en aftale, er der også mange årsager til, at Apple ikke køber Disney.

For det første er gigant-handler ikke ligefrem Apples stil. Da selskabet for nyligt købte it-selskabet Beats for 17 milliarder kroner, var det selskabets største opkøb nogensinde.

For det andet er Apples pengetank placeret uden for USA, og den vil blive beskattet, hvis den bliver bragt ind i Guds eget land for at købe Disney-koncernen, hvis administrerende direktør i dag sidder i Apples bestyrelse.

Et tredje spørgsmålstegn er, om de amerikanske konkurrencemyndigheder vil godkende en storhandel mellem to af USA's mest kendte og succesrige virksomheder.

Hverken Disney eller Apple har kommenteret på spekulationerne omkring en mulig fusion.

Læs også: 
Nu kan du få et drømmejob hos Apple - lær Siri at tale dansk

Annonceindlæg fra Deloitte

Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

Navnenyt fra it-Danmark

Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

Michael Nyboe Engelrud

Rethink Cybersecurity Advisory

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S

Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S