Kampen mellem taxa og Uber ender 4-1 - her er vores kampreferat

Taxibranchen har banket Uber: Uber indledte med frække angreb og hurtige gevinster - men nu har taxibranchen scoret fire mål i træk

Artikel top billede

Gennem de seneste år har Uber og den etablerede taxibranche kæmpet en hård kamp mod hinanden. Kampen er udkæmpet på gader og stræder, i retslokaler og via lobbyarbejde på Christiansborg.

Hvis det havde været en fodboldkamp, havde det være den nye rebelske rigmandsklub mod den gamle traditionsklub.

I torsdags blev der opnået politisk enighed om en ny taxilov, og det ser ud til, at kampen er kommet til en ende. Men vi har lavet et kampreferat: 

0-1 til Uber. Stor popularitet sikrer hurtig føring

Uber opnåede hurtig en enorm stor popularitet på det københavnske taxamarked, da tjenesten gjorde sin entre på hovedstadens gader i 2014.

Uber har flere hundredetusinde registrerede brugere i Danmark, og virksomhedens danske entre har haft en mærkbar effekt på det danske taximarked, hvor den etablerede taxibranche i København har mærket et brat fald i efterspørgslen.  

Den enorme popularitet giver således Uber så meget vind i sejlene, at den amerikanske app indleder kampen mod taxibranchen med at bringe sig foran 0-1.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at det i høj grad er på grund af Ubers enorme popularitet, at de politiske partier og taxibranchen nu er blevet tvunget til forhandlingsbordet for at få udarbejdet en ny taxilov. 

Læs også:  Så hårdt presser Uber københavnsk taxi-branche efter et år i Danmark: Markedet er ved at blive oversvømmet

Udligning: 1-1 efter selvmål af Uber
Ubers føring bliver dog hurtigt udlignet, efter Uber i offentligheden bliver stemplet som en virksomhed, der ser gennem fingre med lovbrud.

En opfattelse der ikke mindst breder sig, efter adskillige Uber-chauffører bliver dømt for brud på taxiloven.

Meget tyder desuden på, at mange Uber-chauffører undlader at indberette deres indtjening til Skat, hvilket tidligere på året har fået de danske skattemyndigheder til at indlede en klapjagt på Uber-chauffører, som ikke skriver deres indtjening på selvangivelsen.

Uber har dog efterfølgende indført en funktion i virksomhedens app, der gør det muligt for chauffører at indberette deres indtjening til Skat ved et tryk på en knap i appen.

Uber afviser dog indtil videre automatisk at indberette chaufførernes indtjening til Skat. Det sker blandt andet med henvisning til, at Uber-chaufførerne er selvstændige og ikke er ansatte i virksomheden, men virksomheden har dog også sagt, at den er villig er til at indgå i en dialog med myndighederne om emnet. 

Det siges, at fodboldkampe i stigende grad afgøres på personlige fejl.

Det samme er tilfældet i kampen mellem Uber og taxibranchen, hvor den amerikanske virksomhed således gennem sin afvisning af automatisk at indberette til Skat bliver presset til at sende bolden i eget net.

Stillingen er således 1-1 i kampen mellem Uber og taxi-branchen.

Læs ogsp: Dansk taxachauffør gik undercover hos Uber: Her er, hvad han oplevede

2-1 - Taxibranche tager téten efter nederlag i retssagen 

Ubers offensiv mod taxi-branchen  er i høj grad historien om en virksomhed, der konstant udfordrer de regler, der i mange lande beskytter taxibranchen. 

Det har således også været tilfældet i Danmark, hvor taxibranchen ligeledes er omfattet af en hård regulering. 

I Danmark har Uber dog lidt klare nederlag i både Københavns Byret og Østre Landsret. Således idømte Københavns Byret i sommer seks Uber-chauffør bøder for brud på taxiloven.

En dom der senere på året blev stadfæstet i Østre Landsret. 

Dermed bragte taxi-branchen sig nu på vinderkurs i den virtuelle kamp mod Uber. 

Læs også: Anklager Uber for udspekuleret strategi i retten: Satser på spam og forhaling 

3-1 - taxibranche udbygger føring efter succesfuldt lobby-arbejde 
Taxibranchen har efterfølgende via succesfuldt lobbyarbejde haft held til at vende det største blå parti, Dansk Folkeparti, samt en del af befolkningen mod Uber.

Eksempelvis sagde Kim Christiansen, der er Dansk Folkepartis transportordfører, sidste år til Computerworld: 

"Hør nu her: Jeg har ikke tænkt mig at lave en lovgivning, der rummer hverken Uber eller andre pirat-taxifirmaer. Det handler ikke om, at vi skal stille krav til Uber men om, at de må indordne sig under de regler, der i forvejen er i Danmark. Ønsker de ikke det, så er det en politiopgave."

Læs også: DF afviser al snak om at lovliggøre Uber: "Hør nu her. Jeg har ikke tænkt mig at lave en lov, der rummer Uber eller andre pirat-taxifirmaer"

Venstrefløjen og Socialdemokratiet har ligeledes være hårde i deres kritik af Uber.

Udsigterne til at et flertal af Folketingets medlemmer vil stemme for en lovgivning, der skaber bedre vilkår for Uber, er således særdeles lange på dette tidspunkt i kampen. 

På denne måde har taxibranchen via effektivt lobbyarbejde udlignet føringen til 3-1, og det ligner mere og mere en sikker hjemmesejr til den danske taxibranche. 

4-1 - ny taxilov sætter forløbigt punktum 

Taxibranchen sejr blev endelig cementeret torsdag, da der i Folketinget blevet opnået enig om en ny taxilov.

Den lov er ganske vist betydeligt mere liberal end den tidligere taxilov. Men den lader også til at være designet med det formål at holde Uber ude af markedet. 

Selvom Ubers succes har demonstreret, at et gammeldags taxameter uden problemer kan erstattes af en app, så fastholder den nye taxilov kravene om, at lovlige taxier skal indrettes med både et fysisk taximeter samt en sensor sæderne. 

Det betyder i praksis, at det bliver umuligt for privatpersoner at bruge deres biler til taxikørsel, hvilket er kernen i Uber og lignende tjenesters forretningsmodel. 

Det bliver således stort set umuligt for Uber at fungere lovligt på det danske marked, og det ser således ud til, at taxibranchen har vundet en kæmpe sejr over Uber.  

Ikke fordi taxibranchen tilbyder det bedste produkt til forbrugerne, men fordi branchen været bedst til at sikre politiske opbakning om sin sag.

Læs også: 
Uanset hvad Københavns Byret kommer frem til, vil Uber ende som den store vinder

Taxiloven skulle være et værn mod fremadstormende Uber. Men nu er den etablerede branche endt som lovens gidsler

Taxa-branchen har været bagud på teknologi i årevis: Nu blæser dansk taxi-selskab til app-krig mod Uber

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Sikkerhed | Online

    Det du glemmer i Azure - men aldrig on-prem: Sådan genfinder du kontrollen

    Undgå dyre fejl i Azure. Få styr på udfasede services, skjulte omkostninger og governance. Lær, hvordan Reserved Instances, Azure Hybrid Benefit og de rette styringsmekanismer giver mere værdi, lavere omkostninger og en mere robust Azure-platform....

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest