Apple ikke i tvivl: Ny iOS-opdatering løser alvorligt iPhone-problem

Har du problemer med, at din iPhone helt uventet går kold? Apple meddeler, at problemet er (næsten) løst med ny iOS-opdatering.

Artikel top billede

I november meddelte Apple, at et "meget lille" antal iPhone 6s-enheder uventet kunne finde på at lukke ned.

Dengang forlød det, at der var tale om et problem med batterierne, men kort efter viste det sig, at problemerne måske også var software-relaterede.

Apple meldte således ud, at en software-opdatering til iOS ville kunne fikse problemet. Læs mere om det her.

Ifølge flere medier oplyser Apple nu, at opdateringen iOS 10.2.1, der udkom i slutningen af januar, har løst problemerne med uventede nedlukninger for langt de fleste brugere.

Her er resultatet

"Med iOS 10.2.1 kom Apple med forbedringer for at reducere de tilfælde, hvor et lille antal kunder oplevede, at deres iPhone lukkede uventet ned," lyder det i en udtalelse, Apple har sendt til Techcrunch.

Her skriver Apple videre:

"Der er allerede opgraderet til iOS 10.2.1 på over 50 procent af de aktive iOS-enheder, og de diagnosticerings-data, vi har modtaget, viser, at der blandt den lille procentdel af vores brugere, der har oplevet problemet, er en reduktion på mere end 80 procent på iPhone 6s og mere end 70 procent på iPhone 6 i de enheder, der lukker uventet ned."

Læs også: Mange danske iPhone-brugere mener pludselig at være ramt af batteri-problem - men de fleste tager formentlig fejl

Der har været en del forskellige meldinger fra iPhone-brugere, der mener at have problemer med, at telefonen pludselig går kold.

En del har oplevet, at der var masser af batteritid tilbage, men at iPhonen pludselig lukker ned, hvorefter den kun kan startes op igen ved at tilslutte den til en stikkontakt.

Andre har ganske enkelt bare oplevet en stærkt forringet batteritid, og forvirringen er ikke blevet mindre af, at der undervejs har været et officielt batteri-ombytningsprogram fra Apples side, der dog kun gjaldt for et bestemt iPhone-parti.

Sådan henter du iOS 10.2.1

Problemerne ser kun ud til at gøre sig gældende på iPhone 6 og 6s.

Hvis du ikke allerede har hentet og installeret iOS 10.2.1, gør du det sådan her:

Gå ind under Indstillinger - Generelt - Softwareopdatering på din iOS-enhed.

Læs også:

Nye iPhone-problemer: Nu er den også gal med batterierne - Apple udsender vigtig meddelelse

Mange danske iPhone-brugere mener pludselig at være ramt af batteri-problem - men de fleste tager formentlig fejl

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job