SKAT lukker for adgang til TastSelv - alvorlig fejl hos CSC blotter data

Opdateret fredag klokken 19:03: SKAT lukkede fredag for adgangen til TastSelv på grund af en alvorlig fejl hos CSC, der blottede følsomme data. Det sker få dage før, at årsopgørelsen for 2016 skal ligge klar til millioner af danskere.

Artikel top billede

Sådan ser beskeden fra SKAT til danskerne ud fredag eftermiddag.

Bemærk: Seneste nyt i sagen ses nederst i artiklen. Opdateret fredag klokken 19:03, hvor SKAT igen har åbnet for adgangen til TastSelv.

"På grund af en fejl hos CSC er adgangen til TastSelv via skat.dk midlertidigt lukket."

"Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at sige noget om, hvornår der bliver lukket op for adgangen igen."

Sådan lyder den opsigtsvækkende besked fra SKAT fredag over frokost. 

"SKAT erfarede i går, at SKATs leverandør, CSC, har lavet en alvorlig fejl, der gjorde, at en mindre rådgivningsvirksomhed og dennes ca. 140 kunders oplysninger i en kort periode har været synlige for andre," oplyser SKAT i en pressemeddelelse.

Her skriver SKAT videre, at der blev lukket for adgangen til TastSelv, da fejlen blev opdaget.

Det fremgår også, at CSC har erkendt fejlen.

"Jeg kan bekræfte, at der opstod en fejl i går, hvorefter vi lukkede for adgangen til det berørte system. Vi arbejder intensivt for at finde og rette fejlen hurtigst muligt. Jeg beklager naturligvis situationen," forklarer Jørgen Jakobsen, nordisk direktør i CSC.

Lukket på ubestemt tid

Jørgen Wissing Jensen, kontorchef hos SKAT, siger samtidig, at fejlen nu er ved at blive undersøgt og udbedret.

"Det er vigtigt for os, at borgere og virksomheders oplysninger bliver behandlet korrekt. Derfor bad vi vores leverandør om at lukke adgangen til TastSelv."

"Vi arbejder nu sammen med CSC på at udbedre og undersøge fejlen, men det er på nuværende tidspunkt for tidligt at sige noget konkret om, hvornår der bliver lukket op for adgangen igen."

Læs også: Store it-forandringer i Skat: I fuld gang med vigtigt (og nødvendigt) opgør med fortidens it-fejl

SKAT tager kontakt til ramte borgere

Af pressemeddelelsen fremgår det også, at alle oplysninger og ændringer i TastSelv-systemet bliver logget.

"Derfor kan SKAT se, hvis nogen har været inde og se eller ændre oplysninger hos andre end dem selv. De borgere, som har fået vist deres oplysninger for andre, vil SKAT kontakte hurtigst muligt."

"Det er ulovligt at foretage ændringer i en anden borgers skatteoplysninger, og sådanne sager vil i yderste konsekvens blive overdraget til politiet."

Ekstremt uheldigt tidspunkt

Computerworld kan fredag over frokost selv ikke få adgang til TastSelv.

Man bliver ganske enkelt mødt med en klassisk fejl-side i browseren, hvilket viser, at stikket er trukket helt til TastSelv i øjeblikket:

"Der kan ikke oprettes forbindelse til dette website. DNS-adressen for tastselv.dks server blev ikke fundet," lyder beskeden.

I en periode fredag var selve skat.dk også helt nede - men hovedsiden ser dog nu ud til igen at fungere. 

Fejlen hos CSC kommer på et ekstremt uheldigt tidspunkt, da det er mandag, SKAT har planlagt at offentliggøre danskernes årsopgørelser for 2016 - hvilket formenltig er den travleste dag på året for TastSelv-tjenesten.

Læs også: Skat vil hjemtage forretningskritiske systemer, men IT-Branchen advarer: "Skat prøver at reparere et problem med forkerte midler"

CPR-numre blottet

Ekstra-Bladet skriver, at flere danskere torsdag aften via TastSelv pludselig havde adgang til at logge på med 40-50 forskellige danskeres personnumre.

Det har tilsyneladende været personer, som er kunder hos det rådgivningsfirma, der - ifølge pressemeddelelsen fra SKAT - fik blottet deres oplysninger på grund af fejlen hos CSC.

Det ser dermed ud til, at de blottede CPR-oplysninger har været afgrænset til et mindre antal personer, hvilket dog alligevel er alvorligt nok til, at TastSelv nu er lukket ned på ubestemt tid.

Opdatering fredag klokken 19:03: SKAT meddeler, at der igen er adgang til TastSelv og skriver følgende:

Fejlen hos CSC, der tidligere på dagen betød, at adgangen til TastSelv via skat.dk blev midlertidigt lukket, er nu fundet og udbedret. Der er nu adgang til TastSelv igen.

TastSelv via skat.dk er tilbage i normal drift. Adgangen til TastSelv blev midlertidigt lukket tidligere i dag på grund af en fejl hos CSC.

"Fejlen, der var en teknisk programfejl, er nu blevet rettet. Vi har derfor åbnet op for adgangen til TastSelv igen," siger Jørgen Wissing Jensen, der er kontorchef i SKAT.

At fejlen er rettet betyder, at TastSelv kører i normal drift. Men der er endnu ikke adgang til at se årsopgørelsen for 2016. SKAT vil informere, når det bliver muligt at se årsopgørelsen for 2016."

Læs også:

Store it-forandringer i Skat: I fuld gang med vigtigt (og nødvendigt) opgør med fortidens it-fejl

Skat vil hjemtage forretningskritiske systemer, men IT-Branchen advarer: "Skat prøver at reparere et problem med forkerte midler"

Skat satser stort på ny DevOps-afdeling - klar til opgør med traditionelle it-udbud

Skat indfører helt ny it-organisation - og udpeger konstitueret it-topboss

Læses lige nu

    Annonce

    BEC Financial Technologies

    Sr. Business Analyst for Accounting Data & Monitoring

    Region Sjælland

    HusCompagniet A/S

    Senior data engineer

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior SAP Architect

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Project Manager

    Nordjylland

    Annonceindlæg fra Genetec

    Fysisk sikkerhed må ikke være it-chefens blinde vinkel

    Digital robusthed handler ikke kun om firewalls. Det handler også om, hvem der kan gå direkte ind ad døren til serverrummet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S