Dansk Supermarked: Sådan skal kundedata og nye koncepter hjælpe os i kampen mod Amazon

Nethandel og konkurrence fra Amazon betyder, at Dansk Supermarked satser på nye forretningskoncepter og øget dataindsamling.

Artikel top billede

Toke Lund er digital-chef for Dansk Supermarked og talte tirsdag formiddag på Computerworld Summit 2017 Foto: Lars Jacobsen

Fysiske butikker vil fortsat være en væsentlig bestandel af fremtidens detailhandel. 

Men dataindsamling og nye indkøbskoncepter betyder, at indkøbsoplevelsen vil forandre sig i løbet de kommende år.   

Sådan lyder forudsigelsen fra Toke Lund, der er digital-chef for Dansk Supermarked og som tirsdag formiddag talte på Computerworlds store konference, Computerworld Summit 2017  

Hos Dansk Supermarked har Toke Lund stået i spidsen for lanceringen af de to nye indkøbskoncepter Økoplus.dk og Husetsforsikringer.dk, der er abonnements-baserede loyalitetklubber til henholdsvis økovarer og forsikring af alle din husstands elektroniske enheder. 

Dypper tåen i nye koncepter

Med de nye forretningskoncepter dypper Dansk Supermarked forsigtigt tåen i en helt ny forbrugertrend. 

En trend der betyder, at det er blevet udbredt at abonnere på alt lige fra streamingtjenester til tøj og vin. 

Men Dansk Supermarked er motiveret af andet end blot en interesse for de sidste nye forbruger-trends. 

Læs også: Dansk Supermarked satser på machine learning: "På baggrund af kundeklik kan vi finde de bedste tilbud frem til den enkelte kunde, så kurven vokser en lille smule med gode tilbud og de rigtige varer" 

Adgang til data om indkøbsadfærd
Toke Lund forklarer, at de nye koncepter især er interessante, fordi de giver Dansk Supermarked adgang til data om de mest loyale kunders indkøbsadfærd. 

"Koncepterne kan med tiden give os adgang til massive datamængder om kunderne, og det giver os mulighed for at agere på nye måder og tilbyde kunderne nye og mere personaliserede indkøbsoplevelser. I fremtiden bliver det sådan, at hvis du vil have den bedste indkøbsoplevelse, så bliver du også nødt til at afgive data," fortæller han i et interview med Computerworld.

Toke Lund understreger, at Dansk Supermarked som udgangspunkt ikke er interesseret i oplysninger om hvem kunderne er.

"Vi er i og for sig ligeglade med, hvor du bor og hvad du hedder. Det der er interessant for os er din indkøbsadfærd og din prisfølsomhed. Det er den type oplysninger, der gør, at vi kan servicere dig bedre," siger han.

Give værdifuld indsigt i præferencer

Toke Lund forklarer, at det eksempelvis kan være oplysninger om, hvorvidt du foretrækker økologisk Arla-mælk fremfor budget-mælk.

Denne type oplysninger fortæller noget meget værdifuldt om kundens præferencer.

I dette tilfælde kan det antyde, at kunden også vil være villig til at betale ekstra for andre økologiske produkter.

"Et godt eksempel er, at hvis vi kan se, at du køber økologisk mælk, men samtidig køber helt almindelig Kærgården-smør. I det tilfælde vil det give mening for os at give dig et godt tilbud på den lidt dyrere økologiske smør," forklarer han

Kan afdække avancerede sammenhæng

I takt med, at Dansk Supermarked får indsamlet større datamængder forventer han dog også, at det vil være muligt at afdække mere avancerede sammenhæng i kunderne præferencer, der er mere overraskende og mindre indlysende.

Oplysninger der på sigt kan blive så værdifulde, at Dansk Supermarked vil være i stand til at sælge dem til producenterne.

Det er blandt andet velkendt, at salg af denne type oplysninger i dag er et selvstændigt forretningsområder for britiske supermarkedskæder som eksempelvis Sainsbury.

Læs også: Stor dansk netbutik åbner fysiske butikker i Danmark: "Vi skal have magien tilbage - der skal dufte af candy-floss, og det skal ligne et eventyrland"

Amazon er uofficiel data-verdensmester

Den uofficielle verdensmester i at udnytte af kundedata er dog formodentligt amerikanske Amazon.

Den amerikanske gigant har gennem de seneste årtier høstet værdifulde data om sine kunders indkøbsvaner, og er dermed blevet i stand til med stadig større præcision at tilbyde kunderne målrettede købsanbefalinger.

Dansk Supermarkeds nye indkøbsklubber minder da også på mange måneder om Amazons Prime-koncept, hvor kunderne ved at betale et månedligt abonnement får adgang til gratis forsendelser, laver priser, fri adgang til Amazons cloud-tjenester samt en lang række andre fordele.

En slags digitalt all-you-can-eat-tilbud. 

Men hvor Dansk Supermarked først er i gang med at tage sine første spæde skridt, så har Amazon Prime mere end 10 år på bagen og mere end 66 millioner betalende abonnenter. 

Så hvad gør Dansk Supermarked den dag, at Amazon gør sin entre på det danske marked? 

"Det er uvist, hvad det vil betyde for os. Men en ting er sikkert og det er, at konkurrencen på det danske marked vil blive signifikant hårdere. Især for vores internetforretning," siger han. 

Amazon kommer før eller siden

Toke Lund tvivler dog på, at vi lige foreløbigt kommer til at se Amazon træde ind på det danske marked. 

"Jeg tror Amazon kigger på andre europæiske markeder før Danmark, men når de kommer bliver det en kæmpe trussel. Og i min optik er det et spørgsmål om tid," siger han og tilføjer: 

"Derfor skal vi finde ud af, hvordan vi kan skabe nogle oplevelser som Amazon ikke kan skabe, og her skal vi især udnytte vores butiksnetværk, som betyder, at vi allerede i dag gør det ekstremt let for kunderne at bytte produkter, som de har købt i vores internetforretning"

Inspireret af amerikansk elektronikkæde

Toke Lund fremhæver især de erfaringer som den amerikanske elektronikkæde Best Buy har gjort sig.

Kæden har gennem mange år været hårdt presset af Amazon, men har efter flere års krise formået at skabe en positiv udvikling ved at udnytte sit butiksnetværk til at skabe nye oplevelser for kunderne. 

Eksempelvis har Best Buy i løbet af de seneste år sat øget fokus på sit såkaldte Geek Squad, der er et korps specialister der tager ud til kunderne og hjælper med at fikse deres elektronik

Ifølge Toke Lund har Best Buy også indført tiltag, der minder om dem Apple tilbyder i sine butikker, hvor folk kan deltage i gratis kurser og modtage kundeservice i den såkaldte Genius Bar.

Læs også: Udenlandske kæmper jorder totalt danske webshops: Sådan forsøger Saxo.com at bekæmpe Amazon

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S