Computerviews: Magtfulde amerikanske tech-virksomheder får i disse år en varm velkomst, når de går i land på europæiske kyster.
Det har vi senest set med Uber, der i øjeblikket er på tilbagetog flere steder i Europa.
Det er som bekendt blot få måneder siden, at Uber valgte at forlade Danmark, men også i Italien er Uber i øjeblikket involveret i en retssag, der kan ende med et forbud.
Og nu ser det tilmed ud til, at en længe ventet sag ved EU-domstolen heller ikke falder ud til Ubers fordel.
I sagen skal domstolen tage stilling til, hvorvidt Uber er en transportvirksomhed eller en såkaldt digital service-formidler, og her har EU's generaladvokat Maciej Szpunar i et forelag til en endelig dom vurderet, at Uber er en transportvirksomhed.
Et komplekst spørgsmål i en tid, hvor grænserne mellem digitale og fysiske tjenester bliver stadig mere flydende.
Ikke desto mindrer er det et helt afgørende spørgsmål, fordi de enkelte medlemslande har frie hænder til at regulere taxa-markedet, mens de enkelte medlemslande af konkurrencehensyn ikke frit kan regulere digitale tjeneste
Det betyder derfor også, at Uber ikke med en EU-dom i hånden får mulighed for at udfordre den stramme taxiregulering i lande som Danmark og Spanien.
Dommen ved EU-domstolen er blot den seneste i en lang række sager, der viser, at amerikanske tech-virksomheder i stigende grad har svært ved at begå sig på det mere regulerede europæiske marked.
Den mest markante sag af dem alle er dog den danske EU-kommisær Margrethe Vestagers (R) opgør med Apple.
Her kræver kommisionen, at Apple skal tilbagetale intet mindre end 13 milliarder euro eller lige knap 100 milliarder danske kroner til Irland.
Ifølge kommisionen har Irland givet "uberettigede skattefordele" til Apple, og det betyder ifølge Margrethe Vestager, at Apple i praksis kun betaler 0,005 procent i selskabsskat.
Når store virksomheder på egen hånd kan forhandle sig til særligt lukrative skatteaftaler, er det ødelæggende for konkurrencen, lyder argumentet for komissionen.
Google og Amazon står for skud
Og Apple er langt fra den eneste amerikanske tech-virksomhed virksomhed, der er løbet hovedet mod muren i EU.
Microsoft var formodentligt den første virksomhed, der fik den europæiske kærlighed at føle, da virksomheden blev ramt af en lang række monopol-retsager i 00'erne.
Men for nylig har Margrethe Vestager også iværksat undersøgelser af Amazons skatteforhold i Luxembourg.
Derudover står Google også foran flere sager, hvor søgegiganten blandt andet anklages for med Android samt sin søgemaskine at have udnyttet sin dominerende markedsposition.
(Foto: Mads Elkær)
Både i EU og i USA er der lovgivning, der skal sikre fair konkurrence og modvirke monopoldannelse, men i EU er der tradition for at håndhæve lovgivningen hårdere.
Grænsen mellem at håndhæve konkurrence-lovgivningen og udføre protektionisme kan dog nogle gange virke hårfin.
I det amerikanske erhvervsliv og politiske miljø fyger det således med anklager om, at EU bedriver klapjagt på amerikanske virksomheder, der ønsker et bid af det europæiske marked.
Hårde anklager fra Apple-boss
Nogle af de hårdeste beskyldninger kommer fra Apples administrerende direktør Tim Cook.
I et interview med den irske avis The Irish Independent, anklagede han sidste år EU-Kommisionen for at være drevet af en modvilje mod amerikanske virksomheder:
"Jeg tror, at anti-amerikanske synspunkter er en af grundene til, at vi er blevet ramt. Folk i ledende positioner i flere lande, har fortalte mig, at det er tilfældet. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, men jeg føler stærkt, at det er en beslutning, der er politisk begrundet," lød det fra Tim Cook.
Tech-giganter har historisk magt-position
Vi lever i dag i en tid, hvor tech-virksomheder har opnået magtpositioner af historiske usete proportioner.
Som den danske udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) konstaterede, da han tidligere på året annoncerede, at Danmark som det første land i verden vil udnvæne en såkaldt "tech-ambassadør":
"Der er i dag virksomheder, som påvirker Danmark lige så meget som hele lande."
Derfor er der også mere end nogensinde før brug for, at det politiske system kan træde i karakter og sikre, at de store virksomheder spiller efter samme regler, som deres mindre magtfulde konkurrenter.
Konkurrenter der ikke er i en position, hvor de kan forhandle sig til lukrative skatteaftaler eller har et venture-kapital-finansieret advokat-budget, der gør dem i stand til at se stort på lokale love og regler.
Der da heller intet, der tyder på, at Margrethe Vestager ryster på hånden.
I hvert fald kommer hun i et nyt stort portræt i det amerikanske magasin Bloomberg med følgende formaning til amerikanske virksomheder:
"Hvis du vil drive forretning i Europa, så skal du spille efter den europæiske regelbog."
