Antipirater: Nu tager vi 100 Kazaa-danskere

100 danske Kazaa-brugere, som har delt musik og film, kan i de næste dage se frem til at modtage en opkrævning fra Antipiratgruppen. Som led i en international kampagne har antipiraterne fundet frem til 100 mere eller mindre tilfældige danske pirater, som i gennemsnit har delt 717 musiknumre og to en halv film.

Antipiratgruppen er klar til at stramme garnet endnu en gang og sender som led i en international aktion i løbet af juni erstatningskrav afsted til 100 danske pirater.

Det går denne gang ud over brugere af fildelingstjenesten Kazaa, hvor Antipiratgruppen i samarbejde med de tilsvarende organisationer i udlandet har opstøvet 100 danskere, som har delt ulovlige kopier af musik og film.

De 100 danske pirater har i gennemsnit delt 717 musiknumre og 2,5 film via P2P-netværket. I gennemsnit kan de nu se frem til et erstatningskrav på 11.980 kroner hver.

Tilfældigt udvalgt

- Vi er gået efter Kazaa-brugerne denne gang, så det er nærmest tilfældigt, hvad der er dukket op. Men vi har fået fat i både store og små, siger advokat Torben Steffensen fra Antipiratgruppen.

Kazaa-netværket har flere millioner brugere på verdensplan, men Torben Steffensen mener, at kampagnen virker, selvom det kun er 100 brugere som i denne omgang får en økonomisk lussing.

- Vi ved, at vores indsats virker. Internationale målinger viser, at mængden af ulovlig musik på nettet er faldende. De unge er i stigende grad også klar over, at kopiering er ulovligt, siger Torben Steffensen.

61 har ikke svaret

Juni-indsatsen er anden bølge af Antipiratgruppens kampagne "Nu strammer vi nettet", som er den hidtil største internationale aktion mod piratkopiering.

I første bølge gik antipiratgruppen efter lidt større fisk, mens det denne gang rammer stort set tilfældige danskere, som ulovligt deler musik og film via Kazaa.

Ud af de 100 sager, som Antipiratgruppen indledte i marts som første del af kampagnen, er der indgået forlig og betalt eller indledt forhandlinger i 39 tilfælde.

Det betyder dog ikke, at 61 personer vil en tur forbi byretten for at få afgjort sagen.

- Det betyder ikke nødvendigvis retssager. Vi søger stadig dialog med de resterende, siger Torben Steffensen.

De danske pirater kan forvente endnu en bredside til september, hvor Antipiratgruppen foreløbig har planer om at optrappe konflikten og sende breve ud til 200 personer.

Aktionen mod piraterne er international og omfatter udover Danmark blandt andet Tyskland, Italien og Canada.

I netop Canada har aktionen dog fået et tilbageslag, da en canadisk domstol afgjorde, at fildeling var lovligt. Derfor kunne den canadiske antipiratgruppe ikke få pålagt internetudbyderne at udlevere navnene på 29 fildelere.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Managing Architect

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Formpipe Software A/S

    Senior Product Manager

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. januar 2026 ansat Michael Kjøgx som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Konsulent hos Blue Byte og før da ATEA og XPconsult. Nyt job
    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Martin Ingolf Broberg, 43 år,  som webmaster. Han skal især beskæftige sig med at få idura.eu til at spille på alle digitale tangenter og sikre, at siden genererer nye leads. Han kommer fra en stilling som team lead hos Danmarks Radio. Han har tidligere beskæftiget sig med blandt andet at stifte og lede et analyseteam i DR med fokus på web og lyd. Nyt job
    Lector ApS har pr. 5. januar 2026 ansat Per Glentvor som Seniorkonsulent i LTS-gruppen. Per skal især beskæftige sig med med videreudvikling af Lectors løsning til automatisering og forenkling af toldprocesser. Per kommer fra en stilling som freelancekonsulent. Per har tidligere beskæftiget sig med løsninger indenfor trading, løsninger til detail, mobil samt logistik. Nyt job

    Per Glentvor

    Lector ApS