Om 11 måneder træder den nye persondataforordning fra EU i kraft, og det bliver dyrt for de virksomheder og myndigheder, der ikke håndterer persondata efter bogen.
Data-sjusk kan straffes med bøder på op til 20 millioner euro eller 4 procent af en virksomheds globale omsætning, men det er stadig uklart, hvem der skal udstede bøderne i Danmark.
Justitsministeriet har nemlig vurderet, at det vil være i strid med grundloven, hvis Datatilsynet skal udstede bøder, sådan som forordningen dikterer.
"Det betyder, at i modsætning til i stort set alle andre lande, så må det danske datatilsyn ikke udstede bøder," siger Henrik Udsen der er jura-professor ved Københavns Universitet og har siddet i justisministeriets ekspertreferencegruppe på området.
Stadig ingen afklaring fra ministeriet
Derfor skal ministeriet finde på noget andet.
Men mindre end et år før forordningen træder i kraft, er der stadigvæk ikke fremlagt et lovforslag til, hvordan det kan gøres i Danmark.
Sagens kerne er, at myndigheder i Danmark ikke må agere dømmende magt, og den forhindring har Justitsministeriet to muligheder for at komme udenom.
Enten kan man give Datatilsynet tilladelse til at udstede såkaldte bødeforlæg - det vil sige et oplæg til en bøde, som virksomheden kan få prøvet ved en domstol - eller også skal Datatilsynet politianmelde alle virksomheder, der er i konflikt med forordningen.
Ifølge Ayo Næsborg-Andersen, der er adjunkt ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, er det dog klart mest oplagt at give Datatilsynet en bødeblok i hånden.
"Det mest sandsynlige er, at man giver Datatilsynet mulighed for at udstede bødeforlæg. Det er i virkeligheden et forslag til en bøde, og det er sådan et, du får i hånden af Politiet i dag," siger hun til Computerworld.
Hun bakkes op af Henrik Udsen, der påpeger, at det vil være ressourcekrævende, hvis der skal oprettes en politisag, hver eneste gang Datatilsynet finder en virksomhed på kant med loven.
"Hvis man ikke giver Datatilsynet den mulighed, så skal alle sager videre til anklagemyndigheden. Og det vil kræve flere ressourcer, fordi vi har pligt til at have det samme bødeniveau som alle andre lande. Efter min opfattelse vil det mest fornuftige være at lade Datatilsynet udstede bødeforlæg."
Justitsministeriet vil ikke give en dato på, hvornår lovforslaget kommer, ligesom ministeriet også afviser at forholde sig til, om Datatilsynet og Anklagemyndigheden har en realistisk tidsramme for at indrette sig efter lovforslaget, der endnu ikke er sendt i høring.
