Morgen-briefing: Microsofts cloudforretning stormer frem - nyt regnskab i topform / Dansk algoritme afkoder din adfærd / Meget usikkert VPN-program findes på masser af arbejds-pc’er

Microsofts cloudforretning stormer frem - nyt regnskab i topform. Dansk algoritme afkoder din adfærd. Meget usikkert VPN-program findes på masser af arbejds-pc’er

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen. Så nåede vi fredag, og her er det hurtige overblik over it-nyhederne.

Microsofts cloudforretning stormer frem - nyt regnskab i topform

Microsofts regnskab for fjerde kvartal er netop offentliggjort, og det er lutter gode nyheder, skriver Ritzau Finans.

Nettoindtjeningen steg i kvartalet til 6,51 milliarder dollars svarende til svimlende 40 milliarder kroner. Året før var tallet 3,12 milliarder dollars.

Cloudforretningen stormer især frem, skriver Ritzau. Her voksede omsætningen med 11 procent til 7,4 milliarder dollars. Azure-omsætningen steg alene til det dobbelte i forhold til samme kvartal året før.

Dansk algoritme afkoder din adfærd

En app på din mobiltelefon kan afkode din adfærd - for eksempel hvordan du kører bil eller cykler, og om du bruger trapperne på arbejde.

App’en og algoritmen bag er udviklet af Elena Hove-Aggerholm og Lars Jorge Diaz, som sammen har stiftet selskabet Formel1 for at udnytte potentialet, skriver Børsen.

Selskabet er på jagt efter investorer, og flere danske virksomheder virksomheder tester algoritmen.

Den kan eksempelvis bruges af virksomhed inden for delebiler, lejen kan afhænge af førerens kørestil, eller den kan bruges til udlånsvirksomhed, hvor renten afhænger af kundens evner til at betale, skriver Børsen.

Meget usikkert VPN-program findes på masser af arbejds-pc’er

VPN-programmet Hola er stadig i brug på masser af arbejdscomputere over hele verden, selv om det er meget usikkert, viser en ny international undersøgelse fra Cisco.

Medier over hele verden advarede mod programmet i 2015, men alligevel er Hola installeret på hele 60 procent af internationale virksomheders netværk.

Årsagen er, at medarbejdere bruger programmet til at besøge hjemmesider, som deres arbejdscomputer af sikkerhedsårsager nægter adgang til - for eksempel Facebook.

"Programmer som Hola er yderst farlige, fordi programmets dårlige sikkerhed kan bruges til at få adgang til virksomhedens netværk. Hvor udbredt Hola er for danske virksomheder ved vi ikke, men vi ser den generelle problematik herhjemme, når medarbejdere downloader programmer og apps og benytter cloud-tjenester på arbejdspladsen," siger Jan Bau, Security Lead ved Cisco i Norden i en pressemeddelelse.

Ifølge rapporten er medarbejderes øgede brug af cloud-apps også et voksende problem, idet programmerne giver adgang til virksomhedernes netværk, hvilket kan udnyttes af it-kriminelle.

Af andre resultater fra undersøgelsen kan nævnes:

  • 8 pct. af din spam-folder er farlig: 65 pct af alle e-mails er spam, og af dem er 8 pct. ondartede.
  • Hackere foretrækker zip-filer: Zip-filer udgør 47 pct. af alle ondartede vedhæftninger. Herefter følger .doc filer (18 pct.) .jar filer (14 pct.) og .gz filer (6 pct.)
  • Forklædt spyware står for over 40 pct. af infektioner: Over 40 pct. af spyware-infektioner hos virksomheder stammer fra programmet DNS Unlocker, hvis hjemmeside forklarer, at man kan se på Netflix uanset hvorhenne, man befinder sig.

Se hele rapporten her

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events |

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks