Datatilsynet om myndigheders dårlige databeskyttelse: “Vores mistanke bliver bekræftet for fuld udblæsning”

Regioner og kommuner bryder persondataloven og kontrollerer ikke sikkerheden hos de virksomheder, de betror borgernes data. Det udhuler sikkerheden, når det offentlige outsourcer it-opgaver.

Artikel top billede

“Enten fører de ikke tilsyn, og eller også har det, de fører tilsyn med, intet med sikkerheden at gøre.”

Sådan beskriver kontorchef i Datatilsynet Jesper Vang resultaterne af en række tilsyn med kommuner og regioners forvaltning af borgernes data.

Datatilsynet undersøgte sidste år alle fem regioner og 16 kommuner for at finde ud af, om de kontrollerer sikkerheden hos de virksomheder, de hyrer til at håndtere følsomme oplysning - og det korte svar er, at det gør de ikke.

Læs mere her: Stikprøver afslører: Datasikkerheden sejler i danske kommuner og regioner

Computerworlds gennemgang af tilsynene fra 2016 viser, at ingen af myndighederne lever fuldt op til persondataloven, når de indgår såkaldte databehandleraftaler, og mange steder har man på intet tidspunkt ført tilsyn med, at sikkerheden er ok, hos de virksomheder, der indgås aftaler med.

“Der er store mangler i forhold til overhovedet at indgå databehandleraftaler. Og hos stort set alle myndigheder har vi set, at man ikke fører tilstrækkeligt tilsyn med sikkerheden, selvom persondataloven kræver det,” siger Jesper Vang til Computerworld og tilføjer, at de sjuskende myndigheder udhuler hele ideen med databehandleraftaler.

Pointen med dem er at skabe sikre rammer om outsourcing af det offentliges it-opgaver og undgå skandaler som den, man netop har set i Sverige.

“Værdien af sådan en aftale er meget lille, hvis myndigheden ikke kontrollerer, at det, man har aftalt, bliver overholdt. Så er det ingenting værd.”

Magtesløst tilsyn

Når Datatilsynet opdager, at en myndighed bryder persondataloven, som de tilsyneladende gør hyppigt, så er konsekvenserne meget begrænsede.

Tilsynet rejser en kritik, giver myndighedens lovbrud en karakter som “meget kritisabelt” eller “beklageligt” og beder myndigheden om at få styr på tingene.

Men det er ikke ualmindeligt, at myndighederne ignorerer det påbud, og så er der i dag ikke så meget, Jesper Vang og hans kollegaer kan gøre.

“I visse tilfælde bliver vi sat skakmat, fordi der simpelthen ikke sker noget, selvom vi for eksempel orienterer kommunalbestyrelsen,” siger Jesper Vang.

Gratis lovbrud

Næste år træder den nye persondataforordning fra EU i kraft, og der er lagt op til enorme bøder til virksomheder, der sløser med datasikkerheden. Det er dog langt fra sikkert, det samme bliver tilfældet for offentlige myndigheder.

Det enkelte land kan nemlig selv afgøre, om det offentlige skal kunne få bøder, og i et lovforslag fra Justitsministeriet, der blev sendt i høring kort før sommerferien, tager ministeriet slet ikke stilling til det.

Og ifølge Jesper Vang, kommer det spørgsmål til at have stor indflydelse på, hvor alvorligt myndighederne tager reglerne for datasikkerhed.

“Det bliver afgørende, hvad man vælger fra dansk side. Hvis bøderne ikke kommer, ændrer incitamentet til at rette ind sig heller ikke, og så bliver det det samme, vi kommer til at se.”

Læs også:

Stikprøver afslører: Datasikkerheden sejler i danske kommuner og regioner

Du kan læse mere om persondataforordningen og potentielle bøder til det offentlige her:

Strid om den nye persondatalov: Bøder til det offentlige giver ingen mening

Ny persondatalov: Her er de vigtigste stridspunkter i lovforslaget

Annonce

JP/Politikens Hus

Netværkstekniker

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Development Manager for Document Lifecycle

Region Sjælland

Politiets Efterretningstjeneste

Teknisk IT-projektleder, der skaber fremdrift i PET

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-Supporter til Applikations drift i Hvidovre

Københavnsområdet

Event: Årets CIO 2027

Andre events | København

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

Henrik Fugmann

T-Systems

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S