Google er blevet internettets politimand, der sætter dagsordenen for sikkerhedsniveauet - men der er en alvorlig bagside

ComputerViews: Google har i flere år presset hårdt på for, at alle hjemmesider skal bruge HTTPS - og det ser ud til at virke. Krypterings-agendaen er positiv, men det er samtidig bekymrende, at en enkelt privat virksomhed dikterer sikkerhedsstandarder på internettet.

Artikel top billede

ComputerViews: Google bestemmer, hvem der bliver set på internettet, og derfor har Google også stor indflydelse på, hvor godt det går for en given forretning på nettet.

Det er betydeligt nemmere at sælge bærbare computere, hvis ens hjemmeside dukker op, når en bruger skriver “køb bærbar computer” i Google (tillykke, power.dk).

Det faktum giver Google en betydelig magt, som virksomheden kan bruge til at påvirke internet-aktørers adfærd.

I de senere år har Google blandt andet været primus motor på en dagsorden om, at alle websites skal indføre HTTPS - altså kryptere kommunikationen mellem brugeren og hjemmesiden.

Gulerod og pisk

Google har siden 2014 prioriteret krypterede hjemmesider højere i sine søgeresultater, og dermed bruger virksomheden det måske mest effektive nudging-redskab overhovedet på internettet til at gennemtrumfe HTTPS.

Senest er Google desuden begyndt at markere alle ikke-krypterede hjemmesider som “not secure” i Chrome-browseren, der uden sammenligning er den mest udbredte indgang til internettet.

Og det ser ud til at virke.

For få måneder siden kunne Wired Magazine således fortælle, at halvdelen af internettet er krypteret - det tal var betydeligt lavere for tre år siden.

Er det et problem?

Det er ikke noget problem i sig selv, at Google bruger sin dominerende position til at skubbe internettet i retning af HTTPS, og krypterings-agendaen er som udgangspunkt positiv.

Men det er tankevækkende, at en enkelt virksomhed kan yde så stor indflydelse over, hvordan internettet ser ud, og Googles heroiske kamp for kryptering og privatliv klinger en anelse hult, når hele virksomhedens forretningsmodel er at vide som meget som muligt om så mange som muligt.

Der er en grund til, at Android-telefoner er billigere end iPhones - og det er ikke (kun) at Apple er grisk.

Googles indtjening er baseret på den information, du leverer ved at bruge telefonen, og som Margrethe Vestagers EU-sag mod virksomheden viser, bruger Google som regel sin internet-dominans til egen fordel - og der er ikke så meget, nogen kan gøre ved det.

Selvom vi kan være glade for, at flere og flere websites får en grøn hængelås på, så er det bekymrende, at hele internettet danser, når Google svinger taktstokken.

Deltag i debatten: Yder Google for stor inidflydelse på internettet? Og bruger Google den indflydelse forsvarligt?

Læs også: Kæmpebøde til Google: Skal betale 18 milliarder kroner i bøde til EU

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra XFlow

    Digitalisering kræver mere end digitale blanketter

    Kommunerne har digitaliseret indgangen for borgerne. Men bag skærmen håndteres mange arbejdsgange stadig manuelt mellem systemer, mails og organisatoriske siloer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S