Fortsat muligt at tjene på dansk fiberoptik

Fiberoptik-fabrikken Draka Denmark Optical Cable har i lighed med naboen OFS Fitel lagt sin storhedstid bag sig, men er dog fortsat i stand til at tjene penge. Selskabet har for nylig ekspanderet sin produktion via en aftale med Alcatel.

I Priorparken i Glostrup uden for København ligger to fiberoptiske kabelvirksomheder næsten side om side. Den ene med knap 100 medarbejdere, den anden omkring 70 ansatte med produktion af fiberoptiske kabler.

Men ud over adresse- og branchefællesskabet er de to virksomheder verdener fra hinanden, når det gælder deres navigation på de senere års heftige marked for fiber- og kobberkabler til teleselskaberne.

Japansk-ejede OFS Fitel kom som beskrevet på Computerworld Online først på måneden ud af 2003 med et bragende underskud på 700 millioner kroner, som skal ses i sammenligning med et overskud på en milliard kroner tilbage i 2001.

Trak dobbelt så meget hjem

I samme periode trak naboen Draka Denmark Optical Cable, ejet af hollandske Draka Holding, mere end dobbelt så meget som forventet hjem på bundlinjen sidste år, nemlig 7,6 millioner kroner før skat.

Det er under en tredjedel af indtjeningen i 2001, men dog på ingen måde så katastrofal en udvikling, som naboen har gennemgået.

Mens OFS Fitel har skåret og skåret over de seneste to år og har siden 2002 beskåret medarbejderstaben med to tredjedele, har Draka kunnet klare sig med mindre tilpasninger i størrelsesordenen fem ansatte på et år.

Driften i Draka løber dog blot med nød og næppe rundt, mens det er ekstraordinære indtægter, der redder regnskabet.

Draka Denmark Optical Cable A/S Årsregnskab
Millioner kroner20032002
Omsætning232233,7
Resultat af primær drift (EBIT)-0,30,8
Resultat før skat 7,612,4
Resultat5,28,6
Egenkapital125,6131,8
Antal ansatte7075

Draka har også kunnet tiltrække yderligere arbejde via en nyligt indgået aftale med franske Alcatel, der lægger en del af sin produktion i Danmark via et joint venture.

Alligevel giver Draka et behersket bud på indeværende år, hvor man forventer nogenlunde at kunne fastholde salget på 2003-niveau, både hvad gælder de fiberoptiske kabler og kobber-kablerne.

Det har ikke været umiddelbar været muligt at indhente en kommentar til regnskabet fra Draka-ledelsen. Den danske direktør Peder Flyvholm må ikke udtale sig, og den hollandske topledelse er ikke umiddelbart at træffe.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Cyber Security Festival 2026:

    Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job