TDC Erhverv fyrer 50 medarbejdere - og giver samtidig comeback til NetDesign

50 medarbejdere mister jobbet i forbindelse med, at TDC Erhverv genetablerer NetDesign som et selvstændigt brand.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

“Alt i alt har vi desværre taget afsked med cirka 50 medarbejdere i dag. Det er ærgerligt og trist at afskedige medarbejdere, men vi er nødt til at tilpasse omkostningerne til vores forretning.”

Sådan lyder en meddelelse fra koncerndirektør Marina Lønning fra TDC Erhverv, som selskabet har sendt til Computerworld.

Fyringsrunden kommer i forbindelse med, at TDC Erhverv også kan annoncere, at NetDesign genetableres. Det sker for bedre at kunne sikre vækst på erhvervsmarkedet.

“TDC Erhvervs integratør-forretning får en stærkere og mere selvstændig identitet, så den bedre kan skille sig ud i et konkurrencepræget og specialiseret marked,” lyder det i orienteringen fra TDC Erhverv.

Det var i 2012, at TDC besluttede, at NetDesign skulle integeres med TDC Erhverv og TDC Hosting. Læs mere om det her. Nogle år senere valgte man også at droppe selve NetDesign-brandet.

Nu vurderer TDC Erhverv dog, at der fremadrettet alligevel vil være behov for at anvende NetDesign-brandet.

Konkurrencen er intensiveret

Koncerndirektør Marina Lønning uddyber den beslutning:

“Det gør vi, fordi konkurrencen er intensiveret, og integratør-markedet er specialisereret, og vi mener et skarpere fokus vil give større værdi til vores integratør-forretning og vores kunder.”

Baggrunden for det opsigtsvækkende comeback til NetDesign er, ifølge TDC Group, at denne del af TDC-forretningen er blevet for utydelig i markedet.

“Når medarbejdere og kunder er blevet spurgt, har de svaret stort set samstemmende, at det er nødvendigt med en mere fokuseret og synlig integratør-forretning.”

“Det har vi lyttet til, og derfor genetablerer vi NetDesign både som selvstændigt brand og som enhed i TDC Erhverv. Vi får en mere tydelig og fokuseret forretning og bygger videre på det, vi er gode til inden for netværk, sikkerhed, UCC, kontaktcenter, service-koncepter mv. Vi får dedikerede integratør-sælgere og skaber en tydelig profil, der kan konkurrere i markedet,” udtaler Marina Lønning.

“Vi ser på integratør-forretningen som en forretning, der skal vokse i fremtiden. Derfor laver vi denne fokusering, så vi får en større del af et marked i vækst. Samtidighed har vi fortsat muligheden for at hjælpe kunderne på deres digitaliseringsrejse, og vi kan levere tjenesterne enten in-house, som en driftet løsning eller som en cloud-tjeneste.”

“Fokuseringen i NetDesign betyder, at områder med dalende aktivitet vil blive nedskaleret, og sælgerne skal fokusere på færre ting. Samtidig har TDC Erhverv det seneste år arbejdet med at forbedre processer og indført nye systemer, der understøtter disse."

"Det betyder færre opgaver og dermed også færre medarbejdere,” lyder det i meddelelsen fra TDC Erhverv.

Læs også:

Nyt regnskab fra TDC: Kæmper hårdt for at stoppe nedturen - men mister omsætning og kunder

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Pointsharp

    Undgå disse faldgruber, når du skifter fra manuel adgang til identitetsautomatisering

    Identitetsstyring håndteres i mange organisationer stadig som en kombination af ticketsystemer, e-mail-anmodninger, chatbeskeder og lignende kanaler.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Thomas Morville Helmert, chefkonsulent hos Rigspolitiet, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS

    Sourcing IT har pr. 2. februar 2026 ansat Susanne Sønderskov som Salgsdirektør. Hun skal især beskæftige sig med at styrke Sourcing IT’s kommercielle fundament, skalere salgsindsatsen og øge tilstedeværelsen bl.a. hos jyske kunder. Hun kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Right People Group ApS. Hun har tidligere beskæftiget sig med salgsledelse inden for IT-freelanceleverancer og komplekse kundeaftaler, både privat og offentligt. Nyt job

    Susanne Sønderskov

    Sourcing IT

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Kia Harding Martinussen som ServiceNow Expert. Hun kommer fra en stilling som Principal Consultant hos Devoteam A/S. Nyt job