De 98 danske kommuner er den varme kartoffel i en intens debat om fremtidens danske telepolitik - og dermed i debatten om, hvordan vi sikrer en bedre mobil- og bredbåndsdækning i Danmark.
Det står klart efter denne uges store danske telekonference, Tele2017. I en større paneldebat om det kommende teleforlig og behovet for bedre digital infrastruktur i Danmark blev der stillet en række centrale spørgsmål om, hvilken rolle kommunerne kan og skal spille i at sikre danskerne en bedre mobil- og bredbåndsdækning.
“Jeg synes, at det er vigtigt at få klargjort, hvad kommunerne må og ikke må. Vi skal ikke have 98 forskellige telepolitikker i Danmark,” sagde Venstres it-ordfører, Torsten Schack.
Kommunerne spiller en afgørende rolle, fordi det blandt andet er på kommunalt plan, at der gives tilladelse til nye sendemaster - og det er også her, at prisen for at opsætte master fastsættes.
Det er ligeledes på kommunalt plan, at der i de senere år har været en del tiltag for at sikre gratis WiFi, og flere kommuner har også på anden vis forsøgt at hjælpe bredbåndsudrulningen på vej - ikke altid helt i overensstemmelse med, hvad der er tilladt inden for lovgivningen.
“Nogle gange er gode intentioner desværre ikke den bedste måde at opnå resultater på,” lød det fra Torsten Schack i debatten. Venstre-politikeren var ikke i tvivl om, hvad der bliver afgørende med det kommende teleforlig.
“Det er afgørende vigtigt, at det politiske setup omkring det her er velkendt og trygt.“
Behov for mere viden og rådgivning om kommunernes rolle
Karin Gaardsted, it-ordfører hos Socialdemokraterne, var i debatten også fortaler for, at der skal mere klarhed om, hvad kommunerne må på teleområdet, og hun kom derfor også med en opfordring til KL:
“Jeg tror, at det er meget vigtigt, at kommunerne har de kompetencer, der skal til. Og der kunne jeg godt tænke mig, at KL gik ind og spillede en større rolle som rådgiver, så færre kommuner havner i en dum situation,” sagde Karin Gaardsted.
Det var Pia Færch, kontorchef i KL, sådan set enig i:
“Det er super ærgerligt, at der ikke er noget rådgivning om, hvad man egentlig kan gøre inden for reglerne. Derfor hæfter jeg mig også med, at ministeren siger, at teleforliget skal hjælpe med at skabe klarhed over, hvad kommunerne kan gøre.”
Læs mere her: Danmarks teleminister på scenen foran hele den danske telebranche - men han afslørede ikke den dato, alle venter på
Pia Færch sagde samtidig, at netop denne klarhed også er afgørende af en anden grund:
“Udfordringen er, at der bliver ved med at være huller i dækningen. Det er både i tyndt befolkede områder og i de store byer. Det bliver man nødt til at forholde sig til.”
Ulla Astman Nielsen, regionsformand i Region Nordjylland, fremhævede også, at dansk telepolitik ganske enkelt har efterladt huller i mobil- og bredbåndsdækningen rundt omkring i landet:
“Det allervigtigste er at få rettet op på nogle af de fejl, der er nu. Når vi ikke får fuld dækning med bredbånd, er det ganske enkelt, fordi der er en fejl i den måde, vi gør det på. Vi skal have rettet op de steder, hvor markedet ikke kan løse tingene af sig selv,” sagde hun i paneldebatten.
Alle elsker Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune, der på Tele2017-konferencen vandt årets telepris, blev dagen igennem fremhævet som en kommune, der har forstået, hvordan man sikrer den bedst mulige digitale infrastruktur.
“Man er nødt til som kommune at gøre sig attraktiv for teleselskaberne. Det kan man altså ikke tale sig fra,” lød opfordringen til andre kommuner fra John Brædder, borgmester i Guldborgsund Kommune.
Samtidig mente John Brædder dog også, at reglerne i dag er for uklare:
“Hvad må kommunerne egentlig? Det er meget uklart - også omkring rejsningen af master. Der er behov for langt klarere regler,” lød det fra borgmesteren.
“Der er også behov for én gang for alle at få slået fast, hvordan det egentlig er med konkurrenceudsættelsen,” tilføjede han.
Torsten Schack fra Venstre blev fra salen spurgt om, hvorvidt regeringen har tænkt sig at indføre mere regulering med de kommuner, der bremser udbredelsen af bredbånd og mobiltelefoni snarere end fremmer det - eksempelvis ved at kræve alt for høje priser for masteleje.
“På et eller andet tidspunkt taber vi tålmodigheden. Men vi elsker det kommunale selvstyre, så jeg håber ved gud ikke, at det bliver nødvendigt,” lød svaret.
Læs også:
