IBM åbner helt ny afdeling i Danmark - bliver 'hub' for hele Norden

IBM Cloud Garage er navnet på en ny afdeling, som den internationale it-gigant har valgt at placere i Danmark. Afdelingen skal hjælpe kunder i alle de nordiske lande.

Artikel top billede

It-giganten IBM er under voldsomt forandring i disse år i takt med, at også kunderne forandrer sig.

Nye behov og ønsker hos kunderne medfører også nye koncepter og afdelinger fra IBM’s side.

Det er kun et års tid siden, at IBM kunne meddele, at der skulle åbnes et nyt innovationscenter i Danmark med 250 medarbejdere.

IBM åbner nyt innovationscenter i Danmark - skal bruge 250 medarbejdere

Nu er endnu en ny IBM-afdeling ved at blive etableret i Danmark, erfarer Computerworld.

Denne gang er det en afdeling under IBM’s internationale konsulentforretning IBM Cloud Garage, der kommer til Danmark.

Den nye IBM Cloud Garage, der i alt vil have omkring 30 medarbejdere tilknyttet, bliver etableret i kontorfællesskabet SOHO i Kødbyen i København - fem minutters gang fra Københavns Hovedbanegård.

Den nye afdeling kommer til at skulle servicere kunder på tværs af hele Norden, og det er derfor også lidt af en 'skalp' for Danmark, at en international it-gigant igen har valgt at placere en afdeling her i landet, som i princippet også kunne have været placeret i Stockholm, Oslo eller andre steder.

“Vi bygger afdelingen op nu, og når vi er en god størrelse, er vi nok omkring 30 specialkonsulenter inden for design thinking, udvikling, arkitektur og data science," fortæller Jens Hassel, vice president for IBM Cloud Nordic, til Computerworld.

Udenrigsminister: Danmark skal være en digital hub

Samtidig har udenrigsminister Anders Samuelsen sendt en kommentar til Computerworld i forbindelse med åbningen af IBM Cloud Garage:

"Det er en lille sejr, hver gang videnstunge virksomheder lægger investeringer i Danmark. Det er et område, vi i Udenrigsministeriet arbejder benhårdt på hver dag. Vi har særligt fokus på at understøtte og stimulere innovationsmiljøet i Danmark." 

"Det er det, der giver pote, og det er jeg selvfølgelig glad for. For Danmark skal være en attraktiv digital hub, og de danske virksomheder og organisationer er heldigvis nysgerrige og vil gerne vil være med til at teste og udvikle nye innovative løsninger,” lyder det fra Anders Samuelsen.

København kommer med i fornemt selskab

Selve IBM Cloud Garage-konceptet og de tilhørende konsulent-arbejdsmetoder er startet i Silicon Valley, og siden har det så spredt sig til forskellige steder rundt omkring i verden - blandt andet i Austin, London, Toronto, Tokyo, Nice, New York, Melbourne og nu altså også København.

Jens Hassel forklarer, at netop fordi det er en global organisation, vil ikke medarbejdere nødvendigvis sidde fysisk i Danmark hele tiden.

“Det er et globalt team, som nu også sætter en hub op i København. Medarbejderne er lokalt forankret her hos mig, men har så også en linje ud. Hvis vi støder på områder, hvor vi har brug for mere ekspertise, kan jeg bede om garage-ressourcer fra resten af verden."

"Nogle gange flyver vi folk ind, og nogle gange flyver vi også folk ud,” fortæller IBM-chefen.

IBM har allerede taget lokalerne i Kødbyen i København i brug og skal nu i den kommende tid have de sidste detaljer på plads.

Det skal afdelingen arbejde med

Jens Hassel forklarer, at især de store virksomheder til tider kan have svært ved at sikre den samme innovationskultur og agilitet, som i høj grad kendetegner små startups. Her kommer IBM Cloud Garage ind i billedet som en form for konsulenthjælp.

“Innovation er top-agendaen hos alle - og især i Norden og i Danmark. Det er noget, vi også mærker,” fortæller Jens Hassel, vice president for IBM Cloud Nordic.

“Mange enterprise-kunder føler, at de med et godt dansk ord bliver disruptet, men vores syn på det er, at man ikke skal se det som en trussel - det er en mulighed. Man skal tage fat på disruption og bruge det aktivt, for det har enterprises alle muligheder for.”

“Som enterprise-virksomhed har man en masse data og er på den måde milevidt foran mange startups. Det skal man udnytte - det er en mulighed.”

Transformation på steroider

Jens Hassel fortæller, at han oplever, at de store virksomheder generelt gerne vil den vej, men at de måske mangler folk med de rette kompetencer og ikke har de rigtige processer eller erfaringerne til, at man kan få det til at ske.

“De mangler måske også noget viden om de platforme, der er brændstof for alt det her, ligesom de måske mangler et sted, hvor de kan trække folk ud af dagligdagens forretning og ind i et mere innovativt setup, der er med til at sikre, at folk tænker nyt.”

"Vi giver kunderne et hurtigt indblik i, hvordan de kan eksportere data insights og services, hvordan kan de connecte til økosystemer i en ny microservices-økonomi, hvordan kan de connecte business processer på en ny måde, og hvordan de kan bruge deres eksisterende assets som guldklumper.”

“Det er alt det, garagen er med til at give. Det er en form for transformation på steroider," lyder det fra Jens Hassel. 

Læs også:

IBM åbner nyt innovationscenter i Danmark - skal bruge 250 medarbejdere

Engang handlede cloud om at spare penge: I dag handler snakken slet ikke om besparelser - fordelen ved cloud ligger et andet sted

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Politiets Efterretningstjeneste

CNE-specialist til PET`s indhentningsafdeling

Københavnsområdet

European Stonecraft

Intern Navision/BC Supporter

Midtjylland

Politiets Efterretningstjeneste

Bliv IT-supporter i PET's IT Servicedesk

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen