Massivt ryk af brugere til Microsofts Office 365 og Googles G Suite: Æder stort set hele markedet – de andre må indordne sig

Gartner Symposium, Barcelona: Microsofts Office 365 og Googles G Suite har mere eller mindre overtaget hele markedet for e-mail og kontorpakker i skyen. Det betyder, at mange andre it-leverandører må indordne sig under Googles og Microsofts dominans.

Artikel top billede

Gartner Symposium, Barcelona: Rykket mod cloud-baserede kontorpakker og produktivitetsløsninger er massivt, og det vil kun blive endnu mere markant i de kommende år.

Det fortæller Gartner-analytiker Jeffrey Mann i en præsentation på Gartners Symposium, der finder sted i denne uge i Barcelona.

”Der er mange tegn på modenhed. Vi har flyttet os fra, at det handlede om migreringen og om planlægningen af migreringen, til at mange nu har gjort det, og at man nu begynder at se konsekvenserne,” forklarer Jeffrey Mann.

Gartner har lavet en undersøgelse af, hvordan det ser ud med email-domænerne på amerikansk plan i dag:

Her har omkring seks ud af 10 af de virksomheder, der er rykket i skyen, valgt at satse på Office 365, mens resten mere eller mindre tilhører Google.

Jo større organisationen er, jo mere sandsynligt er det, at man vælger Microsoft, forklarer Gartner.

I juni 2016 var det dog stadig 79 procent af virksomhederne, der havde email-løsningen placeret on premise eller i en hybrid eller private cloud.

”Tallene vil derfor faktisk være højere end det her, fordi det eksempelvis ikke inkluderer hybride løsninger. Men det viser, at der stadig er en hel del organisationer, der ikke har foretaget rykket,” siger Jeffrey Mann om de 79 procent af viksomhederne, der altså stadig ikke er rykket ud i en public cloud med emailen.

Læs også: Google-topchefs budskab til it-folket: Ikke kun Microsoft og Amazon har store cloud-muskler - nu kommer Google for fuld kraft

Det vigtige budskab fra Gartner er da også, at man forventer, at det i 2021 vil være over 70 procent af alle virksomheder på globalt plan, der anvender cloud office-løsninger i en betydelig grad.

Microsoft og Google er et duopol

Samtidig forklarer Jeffrey Mann, at Microsoft og Google med deres respektive kontorpakker, email-løsninger og samarbejdsværktøjer i skyen mere eller mindre har banket alle konkurrenter af banen og i dag reelt ejer markedet.

”Det er næsten udelukkende Microsoft og Google. Det er et duopol. Det er meget svært for andre at komme ind på markedet,” forklarer Jeffrey Mann.

”Det er ikke sådan, at der kun kan være en eller to spillere. Der er plads til flere. Men når først der er skabt et duopol, er det som regel svært for andre at komme ind på markedet.”

Ligner hinanden mere og mere

Jeffrey Mann argumenterer på scenen i Barcelona for, at man som it-organisation aldrig må undervurdere valget af kontorpakke. Det er nemlig den software, som brugerne har det tætteste forhold til.

”Det er dette, kontormedarbejderne bruger 90 procent af deres tid på – email og kontorpakken,” siger han.

”Det har en stor betydning for brugerne. Der er ikke mange beslutninger, der har så stor betydning. En Windows-opgradering har også stor betydning, men den påvirker jo ikke, hvordan brugerne arbejder.”

Mere fra Gartner Symposium: Skyhøje forventninger til it-chefen og it-organisationen: Her har I ansvaret for at sikre virksomhedens succes

Jeffrey Mann peger dog samtidig på, at de to løsninger, der altså dominerer markedet – Office 365 og G Suite – ikke er ret forskellige i forhold til hverken pris eller udseende og funktionalitet.

”Du kan stadig se forskel på Google og Microsoft – løsningerne ser forskellige ud, og tilgangen er lidt forskellig. Men de ligner hinanden mere og mere, og der er en god portion ’best of breed’ over det.”

Sådan reagerer de andre leverandører

Mest interessant ved udviklingen på markedet er det måske, at Microsoft og Google nu fylder så meget, at de øvrige leverandører enten dropper deres løsninger eller ændrer strategi.

Samtidig indordner mange andre typer it-leverandører sig også under Microsofts og Googles dominans – det gælder eksempelvis SAP, Cisco, Oracle, Amazon, Salesforce, Slack og Jive.

Det gør de ved at stille API’er og plugins til rådighed og ved at sikre integrationen til eksempelvis Office 365. Det vil vi kun se mere af i de kommende år, vurderer Jeffrey Mann.

”Jeg ser på det, som at der er en stor storm på vej. Stormen er de to store leverandører. Når stormen kommer, får det mange af de mindre både til at hoppe op og ned i bølgerne på havet.”

”Nu overvejer de andre leverandører, hvordan de kan udnytte stormen, og hvordan de skal forholde sig til den. Du bliver også påvirket, når den store storm kommer,” beskriver Jeffrey Mann situationen.

Han fremhæver, at der overordnet set er tre forskellige reaktioner på Microsofts og Googles fremmarch:

1: Der er dem, der forsøger at konkurrere
“Det er ikke så mange. Du skal være ret sikker på dig selv, hvis du vil gå op imod Microsoft. Det er meget svært at konkurrere med noget, som brugerne allerede betaler for,” siger Jeffrey Mann.

Hanog peger på, at IBM til dels har forsøgt dette, mens også Amazon har en løsning, der minder om Office 365 og G Suite.

2: Dem, der både konkurrerer og samarbejder via integration og support
”Det er her, at de fleste går hen. De fleste leverandører har i dag en PowerPoint-slide, hvor de viser, hvordan de integrerer med Google og Microsoft,” siger Jeffrey Mann.

Han nævner her specifikt Slack, Dropbox, Box, Salesforce og IBM Watson Workspace.

3: Dem, der satser på integration og support
Det er virksomheder som SAP og Oracle, der i høj grad har denne tilgang. De sikrer eksempelvis integrationen til Office 365 og G Suite fra deres forretningssoftware.

Alle konsulentvirksomhederne satser også på dette område, fordi rykket til cloud-løsningerne er så massivt, og behovet for mere integration og tilpasninger er et gyldent forretningsområde.

Mere fra Gartner Symposium:

Google-topchefs budskab til it-folket: Ikke kun Microsoft og Amazon har store cloud-muskler - nu kommer Google for fuld kraft

Skyhøje forventninger til it-chefen og it-organisationen: Her har I ansvaret for at sikre virksomhedens succes

Du skal træffe et afgørende valg: Vil du underlægge dig de store it-giganter eller bekrige dem?

Her er syv konkrete teknologier der kan disrupte din virksomhed

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

KMD A/S

DevOps Engineer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger RPA-udvikler til Robotics Operational Center (ROC)

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

Jesper Krogh Heitmann

Danske Spil

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

Rasmus Stage Sørensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Burak Cavusoglu som Datateknikerelev ved afd.Thisted og afd. Rønnede. Nyt job

Burak Cavusoglu

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

Alexander Bendix

Norriq Danmark A/S