Du skal træffe et afgørende valg: Vil du underlægge dig de store it-giganter eller bekrige dem?

Gartner Symposium, Barcelona: Som virksomhed bør man beslutte sig for, om man skal samarbejde med Amazon og Google og anvende deres platforme, eller om man i stedet skal vælge at gå egne veje, når man skal sælge og markedsføre produkter. Det siger Gartners globale research-chef, danskfødte Peter Søndergaard, i dette interview.

Artikel top billede

Peter Søndergaard er executive vice president i Gartner. Billeder: Kim Stensdal. (Foto: Kim Stensdal)

Gartner Symposium, Barcelona: ”20 procent af samtlige digitale transaktioner vil om fem år gå igennem dem, vi kalder ’the digital giants’.”

”Man skal derfor som virksomhed beslutte sig for, om man samarbejder med dem og arbejder med dem som værende adgangspunktet til en del af eller hele kundebasen – eller om det er sådan, at man vil opbygge alternative kanaler selv.”

Sådan lyder budskabet Peter Søndergaard, der er executive vice president i Gartner, da Computerworld møder ham til det årlige Gartner Symposium i Barcelona, der finder sted i denne uge.

Læs også: Skyhøje forventninger til it-chefen og it-organisationen: Nu buldrer digitalisering derudad – og I skal knække koden

På Gartners Symposium, hvor mange tusinde it-ledere deltager, bliver der blandt andet talt meget om selskaber som Amazon og Google, fordi mange virksomheder i dag satser på at styrke den digitale tilstedeværelse og produktsalget online.

Selvom de to it-giganter umiddelbart er svære at komme uden om på den front, skal man finde ud af, om de er virksomhedens venner eller fjender.

”Der er nogle store firmaer, der har besluttet sig for, at de ikke samarbejder med Amazon, men derimod opbygger deres egne digitale kanaler,” forklarer Peter Søndergaard.

Din vigtige overvejelse

Selvom Amazon ikke har så massiv en tilstedeværelse i Danmark, så er det i især i USA og i Europa en salgskanal, der fylder utroligt meget.

Det er ikke nødvendigvis en positiv ting, hvis man ønsker selv at have styr på kundebasen og anvende data aktivt til at styrke forretningen og produktudviklingen.

”Der vil jo være alternativer til Amazon, og der skal man som virksomhed – hvis man sælger fysiske produkter – beslutte sig for, om det er sådan, at man samarbejder med Amazon, og at man bygger produktstrategien op omkring, at man bliver nødt til at følge search-strategien på Amazon-platformen,” forklarer Peter Søndergaard.

Læs portræt af Peter Søndergaard: Dansker helt til tops internationalt: Nu giver hans budskaber genklang i hele it-verdenen

Peter Søndergaard ridser et muligt alternativ op:

”Eller bygger vi i stedet vores egen strategi op omkring uafhængige tredjeparts-virksomheder? Benytter vi nogle af softwareplatformene fra de virksomheder i stedet?” lyder den vigtige overvejelse.

Topledelsen må på banen

Spørgsmålet er for de fleste virksomheder i dag ganske afgørende, og det bør være en central del af de strategiske overvejelser i topledelsen, argumenterer Gartner-chefen.

”Man bliver simpelthen som virksomhedsleder nødt til at sætte sig ned og se på, hvordan man bygger sin strategi op, og hvordan forholder man sig til de digitale giganter.”

”Man skal også være opmærksom på, at det jo ikke udelukkende er alle de amerikanske spillere, det drejer sig om. Som virksomhed bliver man også nødt til at forholde sig til, hvad der sker på den kinesiske side, ligesom der også er mindre alternativer til de store amerikanske spillere her i Europa.”

”Derfor er det en vigtig del af strategiplanlægningen at overveje, hvad man gør,” siger Peter Søndergaard til Computerworld i Barcelona.

Man kan bevare kontrollen

Hvad taler for at satse på sin egen platform og at vælge gå egne veje?

”Man har bedre kontrol over og adgang til kundesegmenterne,” svarer Peter Søndergaard og kommer med et konkret eksempel:

”Der har jo været virksomheder som Nike, der aktivt har blokeret for salg af Nike-sko på Amazon og også har sagsøgt tredjepartsviksomheder, der forsøger at sælge Nike via Amazon.”

”Det har været en del af deres strategi, at man har opbygget sin egen presence-strategi, og at man også har integreret den digitale strategi med den fysiske del, altså butikkerne. Det betyder, at man forsøger at flytte kunderne til den 'rigtige' digitale customer experience.”

Peter Søndergaard mener, at man bør sikre, at disse overvejelser bliver forankret et sted i organisationen – uanset hvilken model, man vælger at satse på:

”En ledelse af et firma bør have en person, der er ansvarlig for at koordinere customer experience både på den digitale og analoge side.”

”Det er lige meget, om man er en produktionsvirksomhed, der sælger til bilmarkedet, om man er en consumer-virksomhed eller en offentlig instans: Hvis der ikke er nogen, der ejer det her, så har man ikke rigtig nogen idé om, hvem der har besluttet sig for, om man rent faktisk sælger på Amazon, eller om man benytter sig af softwareplatforme fra tredjepartsleverandører.”

Læs også:

Google-topchefs budskab til it-folket: Ikke kun Microsoft og Amazon har store cloud-muskler - nu kommer Google for fuld kraft

Skyhøje forventninger til it-chefen og it-organisationen: Nu buldrer digitalisering derudad – og I skal knække koden

Dansker helt til tops internationalt: Nu giver hans budskaber genklang i hele it-verdenen

Annonce

Forsvarets Efterretningstjeneste

Linux Infrastructure Specialist

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Sektionsleder til IT Porteføljestyring i PET

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Site Reliability Engineer til DevOps i Center for Applikationer

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Lector

AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S