Trods forbud: Uber bliver ved med at køre i London i mange måneder endnu

Tidligere på året ophævede trafikmyndighederne i London Ubers tilladelse til at operere i byen, men en appelsag trækker ud, og derfor vil Uber tidligst kunne forlade London til april.

Artikel top billede

Den kontroversielle kørselstjeneste Uber kan få lov til at forblive i den britiske hovedstad London indtil tidligst april.

Det sker på trods af, at Londons transportmyndighederne i efteråret forbød Uber.

Det skyldes ifølge Bloomberg, at Uber har anket dommen og en høring i forbindelse med ankesagen kan tidligt finde sted i enten april eller juni.

”Vi har anket sagen, så vi kan fortsætte med at være til rådighed for vores millioner af kunder og titusindvis af chauffører i London. Men vi fortsætter med at have en konstruktiv dialog med transpor-myndighederne i London i et forsøg på at løse problemstillingen,” siger en taldsmand fra Uber til Bloomberg.

Uber-direktør: Vi er nødt til at ændre os
Ubers nye direktør Dara Khosrowshahi har tidligere sagt, at Ubers kæmper for at ændre myndighederne i Londons beslutning ”velvidende, at vi også selv er nødt til at ændre os”

Computerworld har tidligere beskrevet, at Ubers fremgangsmåde i denne type retssager typisk er at forsøge at forhale sagerne.

Det kan du læse mere om her: Anklager Uber for udspekuleret strategi i retten: Satser på spam og forhaling.

"Uber ved, at de bliver ramt af søgsmål fra højre og venstre. Derfor er det i Ubers interesse at trække sagerne i langdrag i håbet om, at den offentlige mening i mellemtiden svinger i deres retning," sagde den amerikanske advokat Brook Taye, der repræsenterer taxabranchen i New York, sidste år til Computerworld.

Læs også: Anklager Uber for udspekuleret strategi i retten: Satser på spam og forhaling

Det menes, at der er 40.000 Uber-chauffører i London, der er Ubers travleste marked i Europa.

Londons transpormyndigheder valgte ikke at forlænge Ubers tilladelse til at operere i storbyen med henvisning til, at Uber ikke har levet op til sit ansvar med at gennemføre baggrundstjek af sine chauffører.

Læs også: 
London forbyder Uber: Tilladelse udløber 30. september og bliver ikke fornyet

Ny Uber-CEO til krisemøde i London efter forbud: "Vi kæmper imod myndighedernes beslutning"

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S