It-sikkerhedsmarkedet ramt af alvorlige politiske spændinger: "Situationen er ikke dårlig," mener rumænske Bitdefender

Reportage, Rumænien: USA's verserende sag med Kaspersky Lab har politiseret it-sikkerhedsmarkedet og skabt debat om den omfattende adgang, sikkerhedsfirmaer skal have til kundernes data. Man er nødt at stole på sin sikkerhedssoftware, og derfor er der gået politik i, hvem kunderne vælger.

Artikel top billede

Bukarest, Rumænien: “Reel privacy er en myte. Det handler udelukkende om, hvem du vælger at stole på.”

Sådan indleder Alexandru Balan, chief security researcher i rumænske Bitdefender, samtalen, da Computerworld møder ham i virksomhedens hovedkvarter i Bukarest.

It-sikkerhed er i de senere år blevet en varm geopolitisk kartoffel, og siden Edward Snowdens afsløringer af amerikansk overvågningspraksis har USA, Kina og Rusland jævnligt beskyldt hinanden for at bruge private it-virksomheder til spionage og efterretningsarbejde.

Senest er it-sikkerhedsfirmaet Kaspersky Lab kommet i strid modvind, fordi amerikanske myndigheder mistænker virksomheden for at hjælpe russiske efterretningsfolk med at spionere på NSA.

Derfor har offentlige institutioner i USA fået forbud mod at bruge Kaspersky-software, og lignende mistanker har betydet, at også det britiske center for cybersikkerhed fraråder al brug af de russiske sikkerhedsprodukter.

Det kan du læse mere om her: Endnu et land advarer mod Kaspersky Lab: Mistænkes (igen) for russisk spionage

Ifølge Alexandru Balan er den slags mistillid dårligt for branchen generelt på grund af den måde, sikkerhedssoftware fungerer på.

Sikkerhedsfirmaerne er nødt til at have adgang til kundernes data for at fungere, og derfor er det i høj grad et tillidsspørgsmål.

Men han fortæller, at spændingerne mellem USA og Rusland alligevel har gjort 2017 til et godt tidspunkt at være et rumænsk sikkerhedsfirma på.

“Isoleret set er situationen ikke dårlig for Bitdefender. Der kommer rigtig mange henvendelser fra kunder, der udelukkende vælger BitDefender, fordi det hverken er et russisk eller amerikansk firma - ikke på grund af teknologien,” siger han til Computerworld.

Tyskerne ville have opdaget os

Kaspersky-sagen har betydet, at offentlige institutioners brug af sikkerhedssoftware pludselig fået stor mediebevågenhed, og Bitdefender leverer til en del offentlige kunder i Europa - herunder i Danmark og Tyskland.

Det betyder, at der bliver holdt øje med, hvad man laver.

Men ifølge Bogdan Botezatu, senior security analyst hos Bitdefender, betyder sagen mellem Kaspersky og USA også, at det rent faktisk er blevet meget nyttigt at være leverandør til det offentlige i europæiske lande, når der skal skaffes nye kunder.

Det er simpelthen et godt salgsværktøj, fordi vestlige kunder så antager, at man blive gået efter i sømmene.

“Det er en stor fordel i denne situation at være et europæisk firma, der sælger til en masse europæiske lande. Bitdefender leverer for eksempel til Tyskland, som måske er det mest privacy-fokuserede land i verden. Min oplevelse er, at mange kunder tænker, at tyskerne ville have opdaget det, hvis der foregik noget skidt,” siger han og tilføjer, at han ikke giver meget for anklagerne mod Kaspersky Lab.

“Det er en skam, hvad der sker for Kaspersky lige nu, og der har, som jeg ser det, ikke været nogen reelle beviser fremme.”

Barriere mellem Nato og Rusland

På CEO-niveau har Bitdefenders stifter Florin Talpes også noteret sig den sammenhæng, Kaspersky-sagen indgår i: Der er gået seriøs storpolitik i it-sikkerhed.

Det har rumænien i høj grad mærket på grund af landets geografiske placering og betydelige it-kompetencer.

Landet er medlem af både EU og NATO, grænser op til Rusland og har en seriøs it-industri, der kan trække på tusindvis af nye it-uddannede fra de rumænske universiteter hvert eneste år.

Det har tiltrukket et virvar af globale it-virksomheder som Microsoft, Ubisoft og EA, men det har også betydet, at Rumænien har en vigtig position i cyber-kapløbet mellem Rusland og vesten.

I 2014 stod Rumænien i spidsen for et NATO-projekt, der skulle beskytte Ukraine mod russiske cyberangreb, og FBI har tidligere rost sit samarbejde med Rumænien til skyerne.

“Alle udviklede nationer beskæftiger sig med cyberkrig i dag, og Rumænien er i den sammenhæng blevet en form for barriere mellem Rusland og NATO. I hvert fald i USA's øjne,” siger Florin Talpes til Computerworld.

Han medgiver, at den cyberpolitiske situation ikke er helt dum for et rumænsk firma.

“NATO og USA har en stor interesse i Rumænien på den front, og det er selvfølgelig fint for os, selv om det jo mest handler om offentlige myndigheder som politi og efterretningstjenester.”

Læs også: Sikkerhedssoftware er den ultimative bagdør for hackere og spioner – kan du stole på din leverandør?

Læses lige nu

    Annonce

    Udlændinge- og Integrationsministeriet

    Erfaren Release Manager til Koncern It i Udlændingestyrelsen

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Informationssikkerhedsofficer til Akkreditering & Compliance

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra itavis

    AI er en stresstest af virksomhedernes digitale fundament

    Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S