Vestas’ CIO stopper: Torben Bonde trækker sig efter 19 år på posten

Interview: Torben Bonde har været CIO i Vestas i de seneste 19 år og har været øverste chef for mange hundrede it-medarbejdere i en global it-organisation, men nu er det slut. Her fortæller Torben Bonde om fremtidsplanerne.

Artikel top billede

Torben Bonde stopper som CIO i Vestas. Foto: Thomas Yde. (Foto: Thomas Yde)

I de seneste 19 år har Torben Høeg Bonde haft jobbet som CIO, senior vice president, Global IT, i Vestas. Ved udgangen af januar er hans tid som CIO i vindmølleproducenten dog forbi.

Det bekræfter Torben Bonde over for Computerworld.

“19 år er lang tid, og der kommer ligesom et tidspunkt, hvor man begynder at tænke over, hvad der skal ske fremadrettet,” fortæller Torben Bonde.

“Tidspunktet er godt, for man skal ikke forlade sådan en organisation, mens det hele brænder på. Nu har vi været igennem nogle transformationer og er godt kørende, og så passer tidspunktet for mig,” lyder det fra 57-årige Torben Bonde.

Læs anden del af interviewet med Torben Bonde her:
Han er en af Danmarks dygtigste og mest erfarne CIO’er: Her er Torben Bondes bud på danske it-organisationers fremtid

Torben Bonde fortæller, at han i første omgang mest selv gik med tankerne om at stoppe, men at der også har været en dialog med Vestas op til den endelige beslutning, som han kalder en fælles aftale.

Samtidig har Torben Bonde haft god tid til at overveje, hvad fremtiden skal bruges på rent jobmæssigt. Læs om det herunder.

Her er Torben Bondes fremtidsplaner

I de senere år har Torben Bonde involveret sig i en række bestyrelsesopgaver ved siden af CIO-jobbet.

Han er i dag bestyrelsesmedlem i ProV International, Netgroup og Verdo, og derudover er han blandt andet også formand for et advisory board under CIONET Danmark. Torben Bonde er samtidig også formand for Venstre i Randers.

Det bliver dog først og fremmest bestyrelsesarbejdet og rollen som rådgiver og erfaren CIO, at han forventer at satse på fremadrettet.

"Jeg synes jo selv, at jeg har en meget unik erfaring. Det er både i forhold til informationsteknologi og også de forskellige 'tools', jeg har  fået udviklet over tid til de forskellige faser, jeg har været igennem." 

"Ud over at arbejde i bestyrelser vil jeg gerne arbejde med enten et firma, hvor der er en transformation på spil, eller hvor der er et initiativ, der kræver, at der kommer nye øjne på."

"Det er det, jeg gerne vil arbejde med, for mit DNA er at være entreprenøren - den, der skaber en forandring. Der er ikke så meget, der kan slå mig ud. Tværtimod så tænder jeg mere på det, jo mere udfordrende det er"

"Så det kunne sagtens være at arbejde i en virksomhed, hvor der er noget på spil i spillet mellem forretning og it, eller hvor der er nogle projekter af en vis kaliber," fortæller Torben Bonde til Computerworld.

Læs anden del af interviewet med Torben Bonde her:
Han er en af Danmarks dygtigste og mest erfarne CIO’er: Her er Torben Bondes bud på danske it-organisationers fremtid

Kåret til Danmarks dygtigste CIO

Torben Bonde er ikke bare en af de danske top-CIO’er, der har haft posten i flest år - tilmed i en af de største og mest profilerede danske virksomheder.

Han tilhører samtidig den eksklusive skare af CIO’er, der har prøvet at vinde titlen som Årets CIO i Danmark. Den løb Torben Bonde med i 2011.

Det kan du læse mere om her: Her er Danmarks bedste it-chef - Årets CIO 2011

Da Torben Bonde blev kåret til Årets CIO, lød juryens begrundelse blandt andet, at han repræsenterede det perfekte billede på CIO'en som forandringsagent og som sparringspartner for hele organisationen - inklusive topledelsen.

Juryen skrev blandt andet, at Torben Bonde var en "helt fantastisk leder med en unik evne til konstant at tilpasse sig og sin organisation til virksomhedens virkelighed og føre sin organisation sikkert gennem store forandringer."

Torben Bonde er oprindeligt Cand.merc. i Business fra Handelshøjskolen i Aarhus. Han begyndte sin it-chef-karriere i NEG Micon i 1999 for en afdeling med blot 10 medarbejdere.

Da Vestas’ it-organisation var størst, bestod den af af 700 it-medarbejdere, som Torben Bonde stod i spidsen for som CIO. I dag er der dog kun omkring 220 ansatte i it-organisationen, der, som Torben Bonde beskriver det, har været igennem flere transformationer.

Læs anden del af interviewet med Torben Bonde her:

Han er en af Danmarks dygtigste og mest erfarne CIO’er: Her er Torben Bondes bud på danske it-organisationers fremtid

Læs også:

Få overblikket: 13 markante danske CIO'er og it-topchefer, der skiftede job i 2017

Her er Danmarks bedste it-chef - Årets CIO 2011

Fem helt nødvendige projekter i danske it-organisationer i 2018: Her skal der satses

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec