TDC fusionerer med MTG's nordiske forretning i milliardhandel: TV3-ejere overtager 28 procent af TDC

TDC fusionerer med tv-giganten Modern Times Groups nordiske forretning. TDC betaler 2,5 milliarder kroner til MTG, hvis ejere til gengæld overtager 28 procent af TDC.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Dansk TDC Group fusionerer med den store underholdningskoncern Modern Times Groups nordiske forretning, meddeler selskaberne.

TDC lægger 3,3 milliarder svenske kroner - godt 2,5 milliarder danske kroner - på bordet for for MTG-afdelingerne MTG Nordic Entertainment og Studios, der altså nu lægges sammen med TDC.

Det betyder, at TDC kommer til at håndtere både mobil-, bredbånd, fjernsyn samt hele MTG Nordics tv-kanaler, streaming-tjenester og indhold. 

Dermed “skabes Europas første fuldt integrerede medie- og kommunikations-udbyder,’ lyder det fra selskabet, hvor store tjenester som Viasat, TV3, Get og Viaplay nu samles i et selskab med TDC's topchef Pernille Erenbjerg som direktør.

“MTG Nordics og TDC vil sammen skabe Europas første fuldt integrerede medie- og kommunikationsudbyder. Derfor vil YouSee, Get, Viasat, TV3, Viaplay og adskillige andre velkendte brands blive kombineret til en ny medie- og kommunikationsvirksomhed,” lyder det fra TDC.

Selskabet meddeler endvidere, at ‘kombinationen vil give den samlede virksomhed endnu stærkere innovationskraft og dermed muligheden for at tilbyde endnu mere attraktivt indhold samt den næste generation af underholdningsprodukter.’

Med købet får det, som TDC kalder for ‘den nye virksomhed’ 1.000 dedikerede it-udviklere. De skal blandt andet arbejde på at udvikle ‘mere personlige tv-oplevelser,’ hedder det.

“Den nye virksomhed vil få glæde af stærkt udvalg af indhold med nordisk rækkevidde. Samlet vil den nye virksomhed have tæt på 3 millioner tv-abonnementer på tværs af Sverige, Danmark, Norge og Finland og en samlet rækkevidde på mere end 10 millioner hjem i den nordiske region,” lyder det fra TDC.

For at finansiere købet gennemgår TDC en aktieemission, hvor der udstedes 309.000 nye aktier, som fordeles til MTG’s aktionærer.

Det betyder, at MTG's aktionærer kommer til at eje 28 procent af TDC-koncernen.

Læs også:

TDC i kæmpe digital satsning: Opretter ny organisation med 500 medarbejdere - skal arbejde med it og digitale løsninger

TDC er blevet til lillebror på det nordiske telemarked

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S