Test: Tynd Asus-computer byder på det nyeste fra Intel og Nvidia

Asus Zenbook UX430U er en tynd og let computer med Intels nyeste generation processor og et indbygget Nvidia-grafikkort. Imponerende, men ikke uden kompromisser

Artikel top billede

Både Intel og Nvidia har de seneste år innoveret på, hvor meget kraft og juice, man kan presse ned i selv små og tynde bærbare computere.

Et af eksemplerne er Asus’ ellers populære tynde ultrabook-serie af Zenbook UX-computere.

Den seneste version hedder UX430U og er en 14 tommer computer, der både er let og kompakt.

Med en Intel i7-processor fra den seneste ottende generation og et af Nvidias nye 150MX-grafikkort, er der noget at glæde sig til.

Blåt glas og godt tastatur

UX430U har måske et grimt navn, men computeren er smuk.

Den følger Asus’ særlige designsprog for bærbare computere fra de seneste år med en glas-agtig overflade på toppen, hvor lyset brydes i glas og former et unikt linieret mønster.

Glas-overfladen er dog også en fedtfingermagnet af dimensioner.

Artiklen fortsætter under billedet...

Vores testmodel kom i en blå udgave, som virker gennemført og flot. Nogle vil måske finde farven lidt kunstig, men vi synes, at den byder på noget nyt i en verden, hvor alle computere for det meste enten er sorte eller grå.

Åbner du computeren, finder du som altid skærmen for oven og tastatur og trackpad for neden.

Skærmen er en fullHD-skærm (1.920 x 1.080 pixels) på hele 14 tommer, men da rammerne omkring skærmen er relativt tynde, virker computeren ikke meget større end ældre bærbare computere med 13-tommer skærme.

Den vejer desuden kun 1.3 kilo.

Skærmen er både flot og farverig, men uden at blæse farverne unaturligt op, og der er er ikke et glaslag over skærmen. Det betyder, at skærmen er mat, og at den er fremragende i selv lyse omgivelser, men det betyder også, at skærmen er mere ubeskyttet, og potentielt lettere kan tage skade.

Vi foretrækker dog en mat skærm skærm over eksempelvis Macbooks glasbeskyttede skærme alene på grund af færre refleksioner og mindre tydelige fedtfingre.

Godt tastatur

Tastaturet er et fuldt funktionelt tastatur, hvor vi ikke mangler nogle vigtige taster. Selv piletasterne har fået plads til at være placeret korrekt og ikke mast sammen.

De er af plastik, og selve trykket virker meget blødt. Det er behageligt at skrive på, og man vænner sig hurtigt til det. Vi kunne dog godt have ønsket, at der var lidt mere modstand i tasterne.

Dog hader vi Asus’ beslutning om at integrere tænd-knappen i tastaturet.

Øverst i hjørnet af højre hjørne sidder tænd-knappen, og det er sket ind til flere gange, at vi ved ren fejl er endt med at slukke for computeren, når vi ville ramme delete-knappen, der ellers plejer at sidde der på andre pc-tastaturer.

Trackpadden er okay, men ikke på niveau med eksempelvis Apples eller Microsofts Surface-computere. Der er integreret fingerskanner i trackpad'en, og den er lynhurtig.

Porte

På portsiden finder du lidt af det hele.

Der er to USB A-porte, som vi kender dem bedst, én USB C-port med display-udgang og en microHDMI-port, hvis du nogensinde har set sådan en før.

Ligeledes er der en minijack-port og måske vigtigst en helt almindelig SD-port til de store SD-kort. Selv apples MacBooks, Fotografernes foretrukne computere, har ikke længere sådan en.

Vi savner dog nogle flere USB C-porte, da det unægteligt er et spørgsmål om tid før, at alting forbindes via de stik.

Ydeevne

Og nu til det vigtigste. Den lille computer er en ultrabook ment til at kunne tages med på farten, men alligevel sidder der en i7-8550U-proessor på 1.8 (1.9 turbo) GHz og 16 GB RAM samt et Nvidia MX150-grafikkort.

MX150 er et relativt svagt grafikkort, men som stadig yder langt bedre end computere kun udstyret med et integreret kort fra Intel. Det er et kort, der kan klare lidt lette spil ved 1080p-kvalitet, men måske mere vigtigt kan håndtere let billede og videoredigering - særligt sammen med den nye quad core i7-processor.

Eksempelvis opnåede vi stabilt 160fps i League of Legends med de grafiske indstillinger sat på “medium high” hvilket er aldedes godkendt og realistisk at spille med.

Vi kunne også fint redigere fotos i Lightroom, og med lidt god vilje også rendere video. Det gik i hvert fald hurtigere end på en Surface Pro 5, der kun har Intels HD Graphic 630-GPU.

I benchmark-programmet Cinebench R15 ser vi en score på 623 målt på CPU og en OpenGL-score (grafikkort) på 75 fps. Det er ganske flot for så tynd en computer.

Den bliver dog lidt varm, når du enten spiller eller renderer video, så vi ville ikke sidde med den i skødet, ligesom computerens kølesystem meget hurtigt og tidligt begynder at blæse.

Sagt på en anden måde: Asus Zenbook UX430U yder glimrende til de fleste brugere, der bar brug for en computer, der skal kunne lidt af det hele.

Konklusion

Der findes en stort udvalg af fine og lækre tynde computere på markedet fra HP, Acer, Lenovo og Dell, men det er de færreste, der også har et egentligt dedikeret grafikkort indbygget.

Jovist er MX150 et relativt svagt et af slagsen, men du får mere juice ud af Asus’ i7-version af UX430, end du eksempelvis gør i Dell XPS 13 med den samme processor, mængde hukommelse og lagerplads, men til godt og vel 2.000 kroner mere og uden Nvidia-kort.

Den testede i7-model med Nvidia MX150-grafik koster knap 11.400 kroner. En tilsvarende Microsoft Surface Laptop med en i7-processor og uden Nvidia-kort koster 19.399 kroner.

Omvendt må du leve uden touch-skærm og en irriterende tænd-knap, man ofte rammer forkert.

Ligeledes lover Asus en batterilevetid på ni timer - vi synes ikke rigtig vi kom over de syv. 

(Hvis du overvejer at købe en UX430-computer, så hold øje med specifikationerne. Der er flere modeller under samme navn, hvoraf nogle af modellerne er sidste års model med en syvendegeneration processor og et Nvidia 940M-kort)
 
Læs også: Test af Surface Laptop: Småting fra at være den bedste Windows 10-bærbare nogensinde

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Vækst, skalering og internationalisering i en ny virkelighed

Vækst og internationalisering kræver it, der kan skifte retning uden at knække. Lær at designe løst koblede platforme, planlægge leverandørskift og skalere til nye markeder uden tab af tempo og kontrol. Deltag i dette lukkede roundtable med...

Digital transformation | København

Computerworld Summit 2026 - København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

Sikkerhed | Online

NIS2 gjort enkelt - spar tid med Security Insights

Få styr på NIS2 uden manuelt kaos. Lær at automatisere security assessments, styrke dokumentation og prioritere indsats. TDC Erhverv viser konkrete greb, der sparer tid og løfter compliance. Tilmeld og få 2 måneders gratis Security Insights.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

Jacob Pontoppidan

Lector ApS

Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Henrik Vittrup Zoega

Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job