Københavnske pladser får trådløst bredbånd

Københavns Kommune og det private selskab Hotspot Networks er gået sammen om at oprette opkoblingspunkter for trådløs internetadgang, hotspots, på en række af hovedstadens pladser. Hotspotsene åbner allerede i dag, tirsdag.

Hovedstadens indbyggere og turister får nu mulighed for at nyde sommerregnen eller hedebølgen på en række københavnske pladser med trådløst bredbånd.

Selskabet Hotspot Networks og Københavns Kommune har indgået et samarbejde om at dække centrale områder af byen med opkoblingspunkter for internetadgang via trådløst lokalnetværk, de såkaldte hotspots.

- Lignende samarbejder har været interessante i andre dele af verden, så det er naturligt, at en by som København skal være med, siger direktør Christian Marstrander fra Hotspot Networks.

De københavnske pladser, som nu bliver til hotspots, er Rådhuspladsen, Gammeltorv, Nytorv, Kultorvet, Højbro Plads, Amagertorv, Skt. Hans Torv og området omkring Pavillonen i Fælledparken.

Prisen bliver den samme som den, Hotspot Networks allerede tilbyder fra sine københavnske hotspots, der blandt andet findes på en række caféer.

Det vil sige fra 10 kroner for et enkelt kvarter på internettet til 99 kroner om måneden for et års abonnement.

På en lang række københavnske pladser er der allerede mulighed for trådløs internetadgang takket være hotspots i 7-Eleven-butikkerne gennem Hotspot Networks og McDonald's gennem TDC.

Her er rækkevidden ifølge Christian Marstrander dog kun mellem fem og 15 meter uden for butikken.

- Vi har sørget for helt specielle tiltag for at dække de store udendørs zoner, siger han.

De københavnske hotspots åbner i dag, tirsdag, godt et år efter Danmarks næststørste by åbnede for gratis trådløst internet i Århus Midtby.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank