SKI anbefaler alle offentlige kunder at vente med køb hos Atea: Ser med stor alvor på dommen

SKI anbefaler alle offentlige kunder at vente med at købe ind hos Atea indtil Kammeradvokaten har foretaget sin vurdering i kølvandet på dommen i bestikkelsessagen onsdag.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Dagen efter der faldt domsafsigelsen i danmarkshistoriens måske største bestikkelsessag, har først Moderniseringsstyrelsen og nu SKI besluttet sig for at anbefale alle offentlige kunder at sætte deres indkøb på pause med Atea, der onsdag blev idømt - og accepterede - en bøde på 10 millioner kroner.

”I SKI tager vi kraftigt afstand fra alle former for bestikkelse og underslæb. Vi ser derfor med stor alvor på dommen,” udtaler administrerende direktør i SKI, Signe Lynggaard Madsen på SKI's hjemmeside.

Læs også: Staten vil stoppe al indkøb hos Atea efter dom i bestikkelses-sag: Sætter undersøgelse i gang

Hun fortæller, at SKI siden sommeren 2015, hvor sagen begyndte at rulle, har stillet en række krav til Atea.

"Vi har dels krævet, at Atea samarbejdede fuldt ud med politiet om opklaringen af sagen, dels at Atea igangsatte en række tekniske, organisatoriske og personalemæssige tiltag, så vi kunne blive betrygget i, at vi aldrig igen kommer i en lignende situation,” fortsætter hun.

Nu vil SKI altså bede Kammeradvokaten om at vurdere en redegørelse og dokumentation fra Atea oven på den endelige dom.

Herefter vil SKI og Moderniseringsstyrelsen afgøre, hvilke konsekvenser det skal have for Atea.

Læs også: Atea accepterer dom i bestikkelsessag: Betaler bøde på 10 millioner kroner

SKI opfordrer samtidig alle offentlige myndigheder, som gør brug af SKI-aftaler at afvente vurderingen, før man køber ind hos Atea.

”Vi har vores primære fokus på de mange myndigheder, der løbende har brug for at købe it i hverdagen. Min anbefaling er, at de afventer vores endelige vurdering af konsekvenserne af dommen. Og kan de ikke vente, så i det mindste at gøre et køb ved Atea betinget af vores vurdering,” siger Signe Lynggaard Madsen.

Når der kommer en afklaring fra Kammeradvokaten vil SKI sammen med Moderniseringsstyrelsen beslutte, hvilke konsekvenser dommen skal have for Atea.

Indtil da er handlen med det nu dømte Atea sat i bero.

Læs også:

Her er dommene i Atea-bestikkelsessagen: Millionbøde til Atea og fængselsstraffe til de tiltalte

Computerworld mener: Atea-dommen har konsekvenser for os alle: Har du fået ryddet op?

Fire af de dømte i Atea-sagen anker dommen: Resten kræver betænkningstid

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S