Morgen-briefing: NNIT’s Per Kogut stopper som formand for Netgroup / Apple klar med bug fixes - opdater din telefon / Videnscenter for digital sundhed kan være på vej

NNIT’s Per Kogut stopper som formand for Netgroup. Apple klar med bug fixes - opdater din telefon. Videnscenter for digital sundhed kan være på vej. ISS sætter softwarerobot til at håndtere arbejdstilladelser. Fortnite-selskab skovler penge ind. Dansk firma vil ‘indtage verden’. Nokia og China Mobile indgår aftale på en milliard euro.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne onsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

NNIT’s Per Kogut stopper som formand for Netgroup

NNIT-topchef Per Kogut har efter fem år på posten trukket sig som bestyrelsesformand for hosting-selskabet Netgroup. Det fremgår af en melding til virksomhedsregisteret CVR.

I stedet er Henrik Skov Andersen, som til daglig er CEO i Ibsen Photonics, nu tiltrådt som ny bestyrelsesformand.

Henrik Skov Andersen har faktisk tidligere været bestyrelsesformand for selskabet, nemlig i perioden fra 2004 til 2013, da Per Kogut overtog posten.

Apple klar med bug fixes - opdater din telefon

Apple er begyndt at rulle en række opdateringer ud til både iPhone, iPad, HomePod, AppleTV og Apple Watch - alle med navnet 11.4.1 samt 4.3.2 (til Apple Watch).

Der er dog ikke nye features i vente, men alene bug fixes, rettelser af småfejl og forskellige former for performance-optimering.

Der er tale om opdatering nummer 15 efter lanceringen af iOS 11 i september i fjor. Det gør iOS 11 til den mest opdaterede version af iOS nogensinde.

Videnscenter for digital sundhed kan være på vej

Et flertal i Folketinget mener, at der skal oprettes et videnscenter med navnet Center for Digital Sundhed, som skal ‘undersøge sammenhængen mellem vores store digitale forbrug og vores mentale og fysiske sundhed,’ skriver Politiken.

Forslaget stammer ifølge avisen fra den radikale Ida Auken, som vil have afsat 10 millioner kroner til formålet.

DF og S bakker ifølge avisen op om ideen.

ISS sætter softwarerobot til at håndtere arbejdstilladelser

Rengøringsselskabet ISS sætter fra efteråret en softwarerobot til at håndtere processen med at lande forskellige tilladelser fra myndighederne for dets omkring 2.000 medarbejdere fra lande uden for EU, skriver Børsen.

I dag kører processen manuelt og skal i høj grad håndteres af de enkelte medarbejdere.

ISS har indtil videre kørt et pilotprojekt med 500 af de udenlandske medarbejdere.

"Det har virket ufejlbarligt indtil videre. Vi taster data om medarbejderen ind ved ansættelsen, og så læser robotten dataene og autogenererer breve," siger direktør Flemming Bendt til avisen.

Fortnite-selskab skovler penge ind

Den helt store computerspil-dille for tiden er spillet Fortnite. Og det kaster godt med penge af sig.

Flere amerikanske medier fortæller, at selskabet bag Fortnite Battle Royal omsatte for 318 millioner dollar alene i maj, hvilket skulle være rekord for denne type spil, der er gratis, men hvor brugerne skal købe forskellige småting og elementer løbende i spillet - eksempelvis våben, tøj og lignende.

Ifølge CNBC vil Fortnite Battle Royal lande på en omsætning for hele året på omkring 3,5 milliarder dollar.

Dansk firma vil ‘indtage verden’

Det danske iværksætterselskab Dental Media med omkring 16 medarbejdere vil ifølge Børsen ‘indtage verden ved at kapre kunder til tandlæger’ via de sociale medier.

Selskabet har udviklet en softwareløsning, der kan håndtere markedsføringen for tandlæger på Facebook ved her at fremvise annoncer til især brugere, der ikke så tit går til tandlæge.

“Vi garanterer, at de penge, tandlægerne bruger på markedsføring, får de tre gange igen i løbet af et år. Sker det ikke, sender vi en kreditnota, så det er rent faktisk risikofri markedsføring for dem," siger en af stifterne, Jacob Arentoft, til avisen.

Nokia og China Mobile indgår aftale på en milliard euro

Nokia har netop indgået aftale med mægtige China Mobile om levering af forskellige netværksløsninger i det kommende år. Pris: Omkring en milliard euro, og det er jo også en slags penge.

Løsningerne fra Nokia skal ‘understøtte China Mobiles overgang til fremtids-sikret netværks-infrastruktur’, som sigter mod at ‘imødekomme den stigende trafik.’

De to selskaber meddeler, at de nu vil samarbejde tæt på at ‘definere produkter og services, som kan gøre det muligt for operatøren at udforske nye muligheder.’

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Jacob Vildbæk Jensen som Datateknikerelev ved afd. Herning og afd. Rødekro. Han har tidligere beskæftiget sig med tjenerfaget,. Nyt job
    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Burak Cavusoglu som Datateknikerelev ved afd.Thisted og afd. Rønnede. Nyt job

    Burak Cavusoglu

    Netip A/S

    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S