Kæmpe-investering: Københavnsk it-firma lander en kvart milliard kroner i kapitaltilførsel

En række investorer lægger 261 millioner kroner på bordet for at sætte skub i danske Plandays ekspansionsplaner.

Artikel top billede

Stiftere af Planday Anders Frederiksen (tv) og Christian Brøndum.

Det blot fem år gamle københavnske it-firma Plandays pengekasse kommer snart til at bugne med risikovillig kapital:

En række investorer med den svenske kapitalfond SEB Private Equity i spidsen lægger nemlig 35 millioner euro - 261 millioner kroner - på bordet hos det danske it-selskab med CEO Christian Brøndum i spidsen.

Foruden SEB består investorerne af Creandum og Idinvest. Alle tre investorer har tidligere investeret i Planday.

Planday står bag et cloudbaseret vagtplansystem, og ambitionerne er tårnhøje.

Det er planen, at de mere end en kvart milliard kroner skal investeres i udvikling og ekspansion af løsningen på nye markeder i Europa og Nordamerika.

Blandt andet sigter Planday, der har hovedkontor på Islands Brygge i København, efter at etablere en udviklingsafdeling i Storbritannien.

Planday har i dag 180 medarbejdere fordelt i seks lande, og selskabet har kunder i 39 lande med hovedmarkedet i Norden, Tyskland, Frankrig og Storbritannien, hvor selskabet har årlig vækst på 250 procent for tiden.

"Vi er i gang med at rekruttere flere folk til vores kontor i London både inden for salg, kundeservice og udvikling, for det britiske marked er ekstremt vigtigt for vores vækst,” siger direktør i Planday, Christian Brøndum.

Ifølge ham vækster Planday med 400 procent i Tyskland.

"Vi vokser helt enormt hurtigt og det skyldes, at vi har været dygtige til at tilpasse os de forskellige markeder. Vores app er oversat til 10 forskellige sprog og flere er på vej," siger Christian Brøndum.

Tredje store kapitalrunde

Det er den tredje store kapitaltilførsel for Planday i løbet af de seneste blot tre år.

I første runde i 2015 modtog selskabet 3,75 millioner dollar, i anden runde i 2016 landede selskabet 14 millioner dollar.

Svenske Creandum har været med i alle investeringsrunderne, og investeringsselskabets ledende partner, Johan Brenner, er da også bestyrelsesformand for det danske selskab.

CEO Christian Brøndum sagde i 2017 til Business, at netop venturefondene har enorme forventninger til vækst i selskabet.

"Vækstmålene er høje og lige meget, hvad du gør, er det aldrig godt nok. Venturefonde vil altid presse dig til det yderste. Og derfor er venturekapital heller ikke for alle. Der er forskel på folk. Nogle trives under det pres – andre gør ikke. For os var det helt rigtigt," sagde han til avisen.

Alt i alt betyder det, at selskabet siden 2015 har modtaget mere end 350 millioner kroner i kapital.

Pengene er blevet investeret målrettet i ekspansion. Det underbygges af, at Planday endnu har til gode at tjene penge.

I de seneste år har selskabet tabt mere end 44 millioner kroner.

I det seneste tilgængelige regnskab - for 2017 - landede selskabet et underskud på 23,5 millioner kroner.

Ifølge regnskabsberetningen var dette underskud ‘forventet af ledelsen, og det skal ses i relation til den vækstplan, som selskabet følger.’

Her fremgår det også, at Planday ligeledes forventer underskud i 2018, hvor det til gengæld forventes, at omsætningen vil vokse med omkring 70 procent.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos