Det forventer vi af onsdagens iPhone-event: Nye iPhones og nyt Apple Watch… og at home-knappen skal dø

Apple lægger op til en stærk efterårskollektion. Væg-til-væg displays og skrotning af touch-ID knappen bliver et gennemgående tema.

Artikel top billede

En mindre sværm af enheder er på vej fra Apple her til efteråret

Det er ved at blive efterår, og det betyder, at Apple snart er klar med en ny efterårskollektion af iPhones – og endda en stribe andre enheder.

12. september klokken 19.00 dansk tid vil Tim Cook og hans kumpaner træde på scenen til den årlige iPhone-keynote i Californien og præsentere årets vigtigste nyheder.

Står de verserende læk og nyheder til troende, bliver det et langt event.

For ikke mindre end seks væsentlige enheder er på tapetet.

Og en overraskelse eller to kan der også komme på tale.

Her er hvad Computerworld regner med at se fra tech-giganten fra Cupertino.

Læs også: Apple inviterer til stor produktpræsentation: Mød iPhone XS og det helt nye Apple Watch

En sværm af iPhones

Ligesom ved sidste års event er der tre iPhones på vej. Men hvor Apple foretrak at lade topmobilen iPhone X fylde mest, mens iPhone 8-serien forblev i baggrunden, vil årets kollektion blive fyldt med X’ere.

Home-knappen skal dø i år, hvorfor alle tre nye iPhones vil få et fuldskærmsdesign i tråd med Apples eksisterende iPhone X.

Afløseren til iPhone X vil hedde iPhone XS og vil læne sig tæt op af originalen. Her er det igen et 5,8 tommer stort display der vil indtage hele frontpartiet.

Indmaden vil dog utvivlsomt blive opdateret med en kraftigere ’A12’-processor, printet med den strømeffektiv 7nm procesteknologi.

Den vil hovedsageligt brillere ved at køre langt på literen, for ydelsen er, ifølge lækkede benchmarks fra Macrumors, kun omtrent 10 procent højere end i den nuværende iPhone 8/X.

Der vil dog være 4GB RAM og op til 512GB lager at rutte med her. Der vil endda også være plads til ekstra SIM-kort.

Kameraerne vil givetvis også blive forbedrede, som ved enhver anden ’S’-opdatering hos Apple, men opløsningen forbliver ved de 12 megapixels.

Et enkelt rygte fra CNET peger dog på, at XS-modellerne vil få et tredje kameramodul på bagsiden.

Størst – og endnu dyrere - bliver plus-model af iPhone XS, formentlig døbt iPhone XS Max, som vil tage kvaliteterne fra iPhone XS og blæse dem op til hele 6,5 tommers biograflærred.

Mest interessant for de mere prisfølsomme markeder er den rygtede iPhone ’XC’ (andre steder kaldet ’Xr’) - en billigere variant af iPhone XS.

Størrelsesmæssigt vil den lande mellem de to dyrere modeller med sit 6,1 tommer display. Apple vil dog spare lidt på højteknologien og satse på et billigere IPS-panel her, mens der på bagsiden kun vil være et enkelt kamera ombord.

Her bliver det særligt interessant at se, hvor Apple vil placere XC rent prismæssigt.

Det nye Watch

Apples bud på en wearable enhed, Apple Watch, har ikke fået nogen større visuel overhaling siden introduktionen i 2015.

Den kommer i år.

Selskabet vil stadigt holde fast i det kvadratiske format, men skærmene vil her få lov til at fylde mere af fronten af displayet. Derved vil det give plads til flere oplysninger på displayet, som på iPhone X-lignende vis bliver afrundet omkring kanterne.

Størrelsesmæssigt vil Watch Series 4 være uhyre tæt på de eksisterende modeller med urkasser på henholdsvis 38 mm og 42 mm.

Rent funktionelt rygtes det, at særligt driftstiden og pulsmålingerne vil blive forbedrede med Watch Series 4.

En stribe af nye urremme vil, som ved de øvrige Watch-lanceringen blive offentliggjort.

Det nye ur vil også ledsages af Apples længe ventede AirPower til trådløs opladning af flere enheder på en gang.

En stribe software-opdateringer

I kølvandet på produktnyhederne vil Apple udgive den endelige version af flere operativsystemer til deres enheder.

Forvent derfor en stor opdatering til din iPhone, iPod, iPad, Watch og Apple TV omkring en uge efter lanceringen af de nye enheder - sandsynligvis om aftenen 19. september.

Den kommende MacOS Mojave kan også følge trop, men her vil Apple muligvis vælge at lancere denne sammen med selskabets kommende Macbook-kollektion.

Se også: Apple præsenterer iOS 12 – hurtigere, smartere Siri, mindre stress og nye grimasser

Nye iPads og MacBook Air? Ikke endnu

Det har tidligere været antydet, at Apple ville præsentere en opdatering af deres iPad Pro serie sammen med sin nye iPhones.

Nu tyder det på, at det først bliver på et senere tidspunkt, skriver Bloomberg.

Her forventes det, at Apple i stedet vil introducere to nye iPad Pro modeller i de kommende efterårsmåneder. Eftersom det fortsat er informationer på rygtebasis, kan en fremvisning af de nye iPad sammen med de nye iPhones ikke afvises.

Også her vil der bydes på storskærmsoplevelser, med skærme på henholdsvis 11,0" og 12,9" der går ud til kanten og forviser Touch-ID home-knappen til fordel for ansigtsgenkendelse og swype-styring.

Nye Macs er også på tapetet i efteråret, med en længe ventet opdatering til selskabet MacBook Air og den lille fikse Mac mini.

Se også: To populære, men aldrende, Apple-produkter bliver omsider opdateret til efteråret

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Sikkerhed | Online

    Det du glemmer i Azure - men aldrig on-prem: Sådan genfinder du kontrollen

    Undgå dyre fejl i Azure. Få styr på udfasede services, skjulte omkostninger og governance. Lær, hvordan Reserved Instances, Azure Hybrid Benefit og de rette styringsmekanismer giver mere værdi, lavere omkostninger og en mere robust Azure-platform....

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S