Ny fartkontrol på Øresundsbroen kommer til at krænke privatlivets fred

Folketingets kommission for trafiksikkerhed vil se på ny metode til fartkontrol på Øresundsbroen. Det er en dårlig idé mener IT-Politisk Forening og det svenske Advokatsamfund, der kalder det en krænkelse af privatlivet.

Artikel top billede

En ny metode til fartkontrol kan betyde, at det er slut med at køre mere end 90 kilometer i timen i tunnelen under Øresundsbroen.

Det skriver Version2.

Folketingets kommission for trafiksikkerhed er nemlig klar til at se nærmere på den såkaldte strækningsmetode, meddeler kommissionens formand Kim Christiansen (DF).

Det sker efter, at Rådet for Sikker Trafik og Øresundsbroen har efterspurgt den nye metode.

Strækningskontrollen fungerer ved, at et system automatisk scanner alle nummerplader på biler, der kører på en bestemt strækning, og udregner gennemsnitsfarten, hvorefter der kan skrives fartbøder ud til højre og venstre.

Fartkontrollen møder dog kritik fra begge sider af broen.

Læs også: Stifter af kendt dansk trafik-app i åben krig med telerigmand Frank Rasmussen: Det er 'tyveri ved højlys dag'

Kritik af den nye fartkontrol

Metoden falder ikke i god jord hos IT-Politisk Forening.

"En væsentlig forskel på stærekasser og strækningskontrol er, at strækningskontrol indebærer registrering af alle biler, uanset om de kører for stærkt eller ej. Stærekasser registrerer kun de biler som kører for stærkt," skriver Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening, ifølge Version2 på Twitter.

Også vores naboer på den anden side af Øresund er mindre begejstrede for udsigten til en altovervågen fartkontrol. Sveriges Advokatsamfundet peger på, at det risikerer at ende med et register, hvorefter vi kommer til at se "en glidende overgang."

Den svenske forening mener, at det kan ende med krænkelser af privatlivet, og at indgriben i privatlivets fred bør stå mål med de problemer, der ønskes at løst.

Læs også: It-politi: EU-persondataforordningen vil blokere for vores vigtigste efterforskningsværktøj

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    AI er ikke problemet. Eksekvering er.

    Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

    Navnenyt fra it-Danmark

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S