Ny fartkontrol på Øresundsbroen kommer til at krænke privatlivets fred

Folketingets kommission for trafiksikkerhed vil se på ny metode til fartkontrol på Øresundsbroen. Det er en dårlig idé mener IT-Politisk Forening og det svenske Advokatsamfund, der kalder det en krænkelse af privatlivet.

Artikel top billede

En ny metode til fartkontrol kan betyde, at det er slut med at køre mere end 90 kilometer i timen i tunnelen under Øresundsbroen.

Det skriver Version2.

Folketingets kommission for trafiksikkerhed er nemlig klar til at se nærmere på den såkaldte strækningsmetode, meddeler kommissionens formand Kim Christiansen (DF).

Det sker efter, at Rådet for Sikker Trafik og Øresundsbroen har efterspurgt den nye metode.

Strækningskontrollen fungerer ved, at et system automatisk scanner alle nummerplader på biler, der kører på en bestemt strækning, og udregner gennemsnitsfarten, hvorefter der kan skrives fartbøder ud til højre og venstre.

Fartkontrollen møder dog kritik fra begge sider af broen.

Læs også: Stifter af kendt dansk trafik-app i åben krig med telerigmand Frank Rasmussen: Det er 'tyveri ved højlys dag'

Kritik af den nye fartkontrol

Metoden falder ikke i god jord hos IT-Politisk Forening.

"En væsentlig forskel på stærekasser og strækningskontrol er, at strækningskontrol indebærer registrering af alle biler, uanset om de kører for stærkt eller ej. Stærekasser registrerer kun de biler som kører for stærkt," skriver Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening, ifølge Version2 på Twitter.

Også vores naboer på den anden side af Øresund er mindre begejstrede for udsigten til en altovervågen fartkontrol. Sveriges Advokatsamfundet peger på, at det risikerer at ende med et register, hvorefter vi kommer til at se "en glidende overgang."

Den svenske forening mener, at det kan ende med krænkelser af privatlivet, og at indgriben i privatlivets fred bør stå mål med de problemer, der ønskes at løst.

Læs også: It-politi: EU-persondataforordningen vil blokere for vores vigtigste efterforskningsværktøj

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    T-Systems har pr. 17. august 2026 ansat Anders Christensen som Head of Digital. Anders skal især beskæftige sig med at rådgive kunder om T-Systems digitale portefølje, inkl. kunstig intelligens løsninger og services. Anders kommer fra en stilling som Senior Director, Sovereign Services hos TDC Erhverv. Anders har tidligere beskæftiget sig med at rådgive om infrastruktur platforme og digitale løsninger, som giver en reel forretningsværdi. Nyt job

    Anders Christensen

    T-Systems