Ny fartkontrol på Øresundsbroen kommer til at krænke privatlivets fred

Folketingets kommission for trafiksikkerhed vil se på ny metode til fartkontrol på Øresundsbroen. Det er en dårlig idé mener IT-Politisk Forening og det svenske Advokatsamfund, der kalder det en krænkelse af privatlivet.

Artikel top billede

En ny metode til fartkontrol kan betyde, at det er slut med at køre mere end 90 kilometer i timen i tunnelen under Øresundsbroen.

Det skriver Version2.

Folketingets kommission for trafiksikkerhed er nemlig klar til at se nærmere på den såkaldte strækningsmetode, meddeler kommissionens formand Kim Christiansen (DF).

Det sker efter, at Rådet for Sikker Trafik og Øresundsbroen har efterspurgt den nye metode.

Strækningskontrollen fungerer ved, at et system automatisk scanner alle nummerplader på biler, der kører på en bestemt strækning, og udregner gennemsnitsfarten, hvorefter der kan skrives fartbøder ud til højre og venstre.

Fartkontrollen møder dog kritik fra begge sider af broen.

Læs også: Stifter af kendt dansk trafik-app i åben krig med telerigmand Frank Rasmussen: Det er 'tyveri ved højlys dag'

Kritik af den nye fartkontrol

Metoden falder ikke i god jord hos IT-Politisk Forening.

"En væsentlig forskel på stærekasser og strækningskontrol er, at strækningskontrol indebærer registrering af alle biler, uanset om de kører for stærkt eller ej. Stærekasser registrerer kun de biler som kører for stærkt," skriver Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening, ifølge Version2 på Twitter.

Også vores naboer på den anden side af Øresund er mindre begejstrede for udsigten til en altovervågen fartkontrol. Sveriges Advokatsamfundet peger på, at det risikerer at ende med et register, hvorefter vi kommer til at se "en glidende overgang."

Den svenske forening mener, at det kan ende med krænkelser af privatlivet, og at indgriben i privatlivets fred bør stå mål med de problemer, der ønskes at løst.

Læs også: It-politi: EU-persondataforordningen vil blokere for vores vigtigste efterforskningsværktøj

Annonce

Annonceindlæg fra SuperOffice

Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse