Kriminalforsorgens it-system kan ikke følge med loven: Ansatte tyr til manuelle løsninger

Det kan tage op til et halvt år, at få implementeret ny lovgivning i Kriminalforsorgens 17 år gamle it-system.

Artikel top billede

Når fængselstransporter og indsattes høringssager skal journaliseres, kan Kriminalforsorgens 17 år gamle it-system ikke længere følge med lovgivningen.

Hver gang en lovændring på området træder i kraft, skal Kriminalforsorgens it-systemer afspejle den nye lov, men i hundredevis af tilfælde er de nye arbejdsgange slet ikke understøttede.

Det skriver Version2 efter at have fået aktindsigt i udviklingen til det afløsende it-system, som Kriminalforsorgen har sat i værk.

»Det nuværende system har en alder og er baseret på en teknologi, der gør tilpasninger og udvidelser ressourcetunge og tidskrævende at implementere. Dette indebærer blandt andet, at parallelle implementeringsforløb besværliggøres, hvilket har den konsekvens, at der ikke kan implementeres den mængde ændringer, der reelt set er behov for i Kriminalforsorgen. Dette understøttes af listen af ønskede ændringer, der pt. løber op i 400 ønsker,« lyder det fra Kriminalforsorgen.

Den manglende it-understøttelse betyder, at det tager op mod seks måneder at få tilpasset systemet.

Samtidigt bliver kun to til fire løsninger implementerede ved de enkelte såkaldte ’releases’, der udkommer tre gange årligt.

I visse tilfælde tages manuelle metoder i brug, mens der ventes på, at systemet opdateres.

Finansudvalget øremærkede i juni 180 millioner kroner til en afløser af det fallerede it-system, kaldet OMS ’Offender Management System’. Udbuddet af opgaven forventes at ske i begyndelsen af 2019.

I dag er det NNIT der varetager driften og videreudviklingen af det eksisterende system.

Læs også: Kriminalforsorgen på vej med it-udbud til 180 millioner kroner

Læses lige nu

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job