Det kræver mod og en særdeles god ide at gå i gang med at skabe en genfortolkning af en klassiker. Mod og opfindsomhed har dog aldrig været en mangelvare for Tetsuya Mizuguchi, ildsjælen der siden starten af årtusindskiftet har forkælet spilfans fra hele verden med hans egen vision for mediet.
Det startede ellers noget mere traditionelt med udviklingen af arkadeklassikere som Sega Rally, før han fik overtalt den japanske gigant til at give ham en chance med noget helt nyt, noget der i højere grad var inspireret af hans forkærlighed for elektronisk musik og originale grafiske indpakninger.
Det mest skinnende resultat af dette var Rez fra 2001, der gameplay-mæssigt var en forholdsvist simpelt skydespil, der dog alligevel bød på så meget mere i form af den indpakning der senere skulle blive et kendetegn for Mizuguchi.
Med tanken om at ville lade alle opleve den digitale variant af synæstesi (groft sagt sammenblandingen af forskellige sanseindtryk), var Rez stykket sådan sammen at hver nedskudt fjende aktiverede en lyd som blev mikset ind i det pumpende soundtrack, samt en grafisk effekt som tilføjede til det samlede grafiske udtryk.
Har man ikke prøvet det, er jeg ikke et sekund i tvivl om at det lyder lidt ”højtflyvende”, men ikke desto mindre var resultatet enormt imponerende, og fængende på en måde som gjorde Mizuguchis spil til noget helt for sig selv.
Succesen blev senere hen gentaget med flere forskellige genrer, hvor et af de bedste var Lumines der kombinerede klassiske puzzle-spil med de samme ideer om grafik og lyd, og det er også her Tetris Effect synes at have lånt de fleste af sine ideer.
Læs også: Nu bliver det ikke mere syret: Filmproducer vil lave sci-fi-film om Tetris
Man bør starte med den såkaldte ”Journey”-mulighed, hvor man bedes gennemføre en række forskellige baner, før man gives en samlet score der som standard Tetris-spiller fra starten ofte er hånligt lav. På den måde giver scoren dog også et fint praj om at man bør tage sig tiden til at lære de små ekstra finurligheder, som udvikleren har frisket det hele op med.
Således kan man denne gang vælge at smide den næste Tetris-blok om bag i køen for at skifte den ud med den næste, der forhåbentligt passer bedre ind i den konstruktion man er i gang med.
Mere unik er dog ”Zone” muligheden, hvor man løbende kan spare tid op der senere kan bruges til at pause det hele. Mens det hele er sat på pause, eller man er i ”Zonen”, vil fjernede Tetris linjer synke til bunds og gøre plads til nye linjer, hvilket betyder at det pludseligt er muligt at lave kombinationer der strækker sig ud over de fire linjer, som ellers er den maksimale pointgiver i de mere traditionelle former for Tetris.
Ikke kun er ”Zone”-mulighedens pause-funktion ofte det der kan afgøre om man gennemfører en bane eller må starte forfra, det bliver hurtigt måden hvorpå slår sit navn fast på highscore-listen.
Mindst lige så vigtig som modifikationerne af de traditionelle gameplay, er dog den audiovisuelle og grafiske indpakning. Enhver ide om at Tetris simplicitet også dikterer dets udseende, er her smidt ud af vinduet og erstattet med blændende kreationer som gør at man glemmer tid og sted.
Hver ny bane har således sit eget tema i både grafik og lyd, der bygges op i takt med at man fuldfører Tetris-linjer og placerer brikker. I en bane udløser rotationer med brikkerne eksempelvis toner fra et klaver, der langsomt mikses sammen til et jazz-soundtrack, mens omgivelserne får tilsat flere og flere farvere og detaljer som det hele bygges op.
Andetsteds forvandles tilfældige partikeleffekter til skitser af dyr, mens en visuel historie om liv og udvikling følger et elektronisk soundtrack der til dels er dikteret af spillerens Tetris-evner. Fart og regler er unikke for hver ny bane, men selv skulle man fejle, betyder oplevelsen af hele pakken at man sjældent tager mere end et par sekunder om at give det hele et forsøg mere.
Se også: Computerspillene fra din ungdom: Her er de 12 mest berømte spil nogensinde
Med så stort et fokus på lyd og grafik, skulle man tro at den bedste oplevelse af Tetris Effect ville kræve både OLED og surround sound, men faktisk er det i stedet via PSVR at man får den ultimative oplevelse af spillet.
Kombinationen af Tetris og virtual reality kan lyde lidt løjerlig, men netop fordi der er arbejdet så meget med hele indtrykket i Tetris Effect er det gennem Sony’s PSVR at det hele når et nyt niveau.
Ligesom det også var situationen med Polybius som vi også tidligere anmeldere til PSVR, sender virtual reality-versionen dig også her ind i en helt anden verden, hvor det hele nærmest når en meditativ oplevelse. Man tænker ikke længere over det stigende stressniveau ved at få alle blokkene til at passe sammen, og er i stedet i stand til at nyde det hele som en helhedsoplevelse, hvilket sjovt nok også reflekteres i højere scores.
For de som har brug for lidt mere adspredelse har udvikleren også tilføjet forskellige spilmodes, hvor der blandes godt og grundigt rundt på regelsættet, men en mangel er dog at Tetris Effect udelukkende er en solo-spiller oplevelse, hvilket er ærgerligt når man før har oplevet hvor sjovt Tetris kan være mod andre menneskelige spillere.
Tetris Effect er ganske simpel fabelagtigt og utvivlsomt en af de bedste versioner af det klassiske puzzle-spil til dato. Tetsuya Mizuguchi og hans team hos Enhance har lavet et mesterværk, som alle puzzle-fans, Tetris-fans og PSVR-ejere bør give en chance. Så simpelt er det.
Se også: Anmeldelse af Diablo 3 - Eternal Collection: En dæmon-jæger genfinder livslysten
