Artikel top billede

Et væld af effekter og fjender fylder gerne hele skærmen, men alligevel går det på imponerende vis kun ganske sjældent ud over billedhastigheden.
Foto: Blizzard.

Anmeldelse af Diablo 3 - Eternal Collection: En dæmon-jæger genfinder livslysten

Problemerne var mange ved lanceringen, men seks år senere har Diablo 3 aldrig stået skarpere end det gør på Nintendo Switch.

Det kan være nemt at glemme at Diablo 3 mildest talt havde et par problemer da det udkom, når man kender den amerikanske udvikler Blizzard, der ellers har for vane at gå fra succes til succes. Digitale køer og servere der slet ikke kunne følge med trafikken, gjorde det umuligt for nye ejere af spillet at prøve det inden for den første uges tid, og udvikleren selv havde ikke andre råd end at bede arrige dæmon-jægere om at vente.

Langt mere problematisk var dog de designmæssige udfordringer som Blizzard øjensynligt ikke havde taget højde for under udviklingen, hvilket særligt virkede rammende da millioner af fans hurtigt begyndte at efterspørge mekanikker og muligheder fra forgængeren der var blevet udgivet 12 år forinden.

Eksempelvis var det ikke længere muligt på samme måde at sætte sin egen finger på udviklingen af ens karakter, og i stedet var evne-træerne blevet filet så meget til at diversiteten var forsvundet. Der var heller ikke længere nogen egentlig genspilningsværdi, da man ikke selv havde nogen egentlig mulighed for at påvirke chancen for at finde det magiske udstyr man manglede.

Som få andre udviklere tog Blizzard dog kritikken til sig, ansatte et helt nyt internt hold og bad dem om kort sagt at genforme hele eventyret fra bunden. Resultatet var en væld af patches samt en udvidelse, der har resulteret i et spil der grafisk ligner sig selv, men er langt sjovere at spille end det var ved udgivelsen.

Det kan Switch-ejere nu nyde godt af, for versionen der er klar på Nintendo-konsollen er den mest fuldendte til dato, hvor alt indholdet er inkluderet og man endda har fintunet det til værtsmaskinen for at gøre det hele så tilgængeligt som mulig.

Grundstammen er et actionrollespil hvor historien er lidt støj i baggrunden, og det egentligt trækplaster af udraderingen af et endeløst antal monstre, dæmoner og djævleyngel, mens man løbende opgraderer sine figurer med tabte våben og rustninger, mens erfaringspoints bruges til at låse op for nye evner.

Der findes syv forskellige karakterklasser at vælge i mellem, og hver og en af spilles på forskellige vis. Barbaren har det eksempelvis bedste med at tordne ind i fjenderne og hugge løs med svær og økser, mens Necromanceren befinder sig bedst i baggrunden, hvor undersåtterne kan kommanderes til at klare skærene.

Med Switch-versionen er der blevet åbnet op for alle disse muligheder fra første gang man starter op. Således behøver man eksempelvis ikke længere at trave igennem historien, men kan i stedet hoppe direkte ind i den langt sjovere Adventure Mode, hvor løste missioner belønnes med store summer penge, ædelstene og udstyr.

At man kan tage denne genvej, betyder også at man hurtigere kan komme i gang med slutspillet, hvor man via de såkaldte Paragon points kan forme sine karakter i højere detaljegrad, samt forsøge at gennemføre de særlige Rifts som indeholder de bedst gemte skatte.

Der er som sådan ikke noget af alt dette der rigtigt er nyt, nærmere remixet på en måde så det fungerer bedre end før. Alligevel er det overraskende hvor ekstremt godt det hele virker på Switch.

Fordi Nintendos nyeste konsol kan startes på et par sekunder uanset hvor man er, er Diablo 3 pludseligt blevet forvandlet til noget der smager af en ny oplevelse, hvor særligt Adventure Mode betyder at man lige kan gennemføre en bane eller to og slukke igen. Hvis det ikke var fordi man vidste bedre, skulle man tro at konsol og spil var blevet designet sammen, for det fungerer tæt på perfekt.

Næsten lige så imponerende er det at alt ligner sig selv og fungerer som forventet, på trods af at det altså nu er blevet skrumpet ned på et håndholdt format. Den grafiske detaljegrad er godt nok blevet skruet marginalt ned, men til gengæld fejler billedhastigheden aldrig noget, og det selvom man skulle spille fire sammen på den samme konsol.

Det er grænsende til det utrolige at et spil der oprindeligt udkom tilbage i 2012 kan føles så friskt, men Diablo 3 er som skabt til Nintendo Switch, og jeg kan uden problemer sige at dette er den mest fornøjelige version af eventyret jeg har spillet til dato og dermed fortjener en varm anbefaling.


Loading ikon