AF skyder millioner i SAP-uddannelse

Et uddannelsesprogram skal gøre 18 nye SAP-programmører klar til et hungrende marked. Pris: tre millioner kroner, som AF-Storkøbenhavn punger ud med. De involverede mener dog, at pengene vil være godt givet ud, og at der nærmest er jobgaranti til de, som gennemfører forløbet.

AF-Storkøbenhavn vil forsøge at få en del af de ledige it-specialister sluset ind på SAP-området, hvor der længe har været så stor mangel på folk, at man har hentet dem i udlandet.

Et samarbejde mellem International Tech, it-fagforeningen Prosa og uddannelsesudbyderen ITA Group udmønter sig nu i, at AF udbyder et uddannelsesforløb på SAP-området.

Initiativet kommer fra International Tech, som udfører en bred vifte af opgaver på ERP-området for en række store danske kunder.

Nærmest jobgaranti
Direktør i International Tech, Torben Madsen, mener, at AF-Storkøbenhavn har set velvilligt på projektet, fordi man på det nærmeste har kunnet stille jobgaranti for kursisterne.

- Vores kunder efterspørger folk, som både har kompetencer inden for SAP og som kan tale dansk, siger han.

De 18 personer, som når gennem nåleøjet og får lov til at starte på det seks måneders kursus fra september, er garanteret ansættelse i en række tilknyttede virksomheder, såfremt de består SAP-certificeringen.

Faglig sekretær i Prosa Mads Kellerman understreger, at det ud over kompetencer som uddannelse på datamatiker-niveau samt nogen programmør-erfaring vil kræve et stort engagement fra de enkelte kursister at gennemføre uddannelsen.

- Det bliver et benhårdt program, så folk vil blive liciteret meget hårdt især på deres personlige dedikation til projektet, siger han.

Pris: Omkring tre millioner kroner
Prisen for at uddanne de 18 SAP-programmører vurderer Mads Kellerman vil være "under" tre millioner kroner, som skal betales af AF-Storkøbenhavn.

Netop prisen på uddannelsen har været en barriere for mange ledige og nyuddannede med interesse for området.

Trods den åbenlyse mangel på SAP-folk har AF hidtil tøvet med at bruge penge på at uddanne inden for ERP-systemet. Og det skyldes ifølge Mads Kellermann, at man før har brændt fingrene.

For knap to år siden forsøgte AF sig også med en uddannelse i det udbredte ERP-system, men det blev langt fra en succes.

- Kursisterne magtede ikke at gennemføre, og det skyldtes vist, at det ikke var den rigtige udbyder, siger han.

Men Torben Madsen er sikker på, at man denne gang har fundet den rigtige opskrift.

- Jeg mener, at vi har Danmarks to bedste SAP-undervisere, som vi sætter af til projektet, og så har vi fået ITA Group til at stå for det praktiske omkring kursusforløbet, siger han.

SAP selv er ikke umiddelbart involveret i uddannelsesforløbet, ud over, at man foretager eksamineringen af kursisterne.

SAP har dog selv forsøgt at imødegå manglen på SAP-folk ved at uddanne ledige akademikere til SAP-konsulenter via et trainee-program, som netop er gået i gang.

Det har ikke umiddelbart været muligt at få en kommentar fra AF-Storkøbenhavn eller fra konsulentdirektør i SAP, Henrik Hasselbalch.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,