I dag går 10 procent af det globale bruttonationalprodukt til transport, shipping og anden form for logistik. Derfor har det et stort potentiale, når virksomheder i logistikverden i stigende grad gør brug af kunstig intelligens til eksempelvis predictive maintenance på deres skibe.
Det er med til at gøre skibsfarten mere effektiv, og i sidste ende kan det føre til lavere fødevarepriser for forbrugerne.
For lad os forestille os en situation, hvor problemer i supply-chainen får priserne på mælk til at stige.
Jeg bor i det centrale London – hvad tror du, at det kommer til at betyde for mig? Intet. Det kommer ikke til at påvirke min adfærd, og jeg opdager det sandsynligvis slet ikke.
Men i andre dele af verden er effekten langt større, og for mit eget vedkommende er det ikke bare en teoretisk betragtning.
For sagen er, at jeg ikke oprindeligt kommer fra London. Jeg stammer fra en lille libanesisk by tæt på grænsen til Syrien. Et af de fattigste områder ved hele Middelhavet.
Sådan et sted har det dramatiske konsekvenser for folks helbred, hvis prisen på mad stiger med eksempelvis fem procent.
For det er en af de her ikke-lineære problemstillinger. Det vil sige, at hvis folk i den her del af verden spiser fem procent mindre mad, så bliver deres helbred ikke bare fem procent dårligere. Det bliver dramatisk dårligere.
Det er et eksempel på, at en ny teknologi ikke kun gavner de mest privilegerede mennesker. Nej, ofte er det de folk, der bor i de fattigste egne af kloden, som får størst gavn af teknologiske landvindinger.
Wael Elrifai, ekspert i AI og iot, forfatter og global vice president of solution engineering hos Pentaho, der er ejet af Hitachi Vantara.
