Virus-bagmænd i ledtog med spammere

Sikkerhedsfirmaerne er efterhånden fuldstændigt overbeviste om, at orm og virus i dag går hånd i hånd med spam. Spammerne er villige til at betale store summer for at udnytte inficerede pc'er til at udsende spammails. Derfor har virusprogrammører og spammere fundet sammen.

Det er iskolde kontanter, som er skyld i, at en pc i dag skal pakkes solidt ind i firewalls, antivirusprogrammer og sikkerhedsopdateringer.

Grådighed har forenet to af de grupper, som internetbrugerne hader mest: Virusprogrammørerne og spammerne.

Det står efterhånden mere og mere klart, efter første halvår af 2004 har budt på uhørt kraftig virusaktivitet og en lige så kraftig stigning i mængden af spammails.

Ikke teenagere bag

Nye orm og virus programmeres ikke længere kun af bitre teenagere eller anarkistiske hackere. Antivirusfirmaerne bliver stadig mere sikre på, at en stor del af de mest aktive ondsindede programmer er udviklet udelukkende med spam i tankerne.

Det engelske firma Messagelabs afslører i sin seneste rapport om e-mailsikkerhed på, at virus-bagmænd og spammere har fundet sammen for at tjene penge.

- Der er meget lidt, for ikke at sige slet ingen, profit at hente ved at distribuere virusser. Men kombinerer du virussens muligheder med den profit, du kan få fra spam, så har du pludselig et godt tilbud, skriver Message Labs i sin rapport.

Messagelabs har fået syn for sagen ved at følge med i de chatrum, hvor virus-programmører og spammere mødes for at aftale de lyssky forretninger.

Det tyske it-magasin c't kunne ligeledes tidligere på året afsløre, hvordan det var lykkedes at få kontakt til en virusgruppe. Gruppen ville mod betaling give adgang til et omfattende netværk af inficerede pc'er.

Spam ud af bagdøren

Mange virus og orme installerer en eller anden form for bagdør. Gennem denne bagdør kan spammerne fodre den inficerede pc med spamsoftware. Fra servere på internettet henter spamsoftwaren derefter dagens portion af reklamepost, som udsendes til tusindvis af brugere.

Disse omfattende netværk af inficerede pc'er, også kaldet zombier, bliver også brugt som afsæt til at distribuere nye orme og virusser.

Det anslås at omkring halvdelen af alle e-mails i dag kan kategoriseres som spam, og ifølge analysevirksomheden IDC koster spam virksomhederne millioner af kroner alene i spildt arbejdstid.

Tysker bag ormekrig

Da ormene Mydoom, Bagle og Netsky hærgede i de tidlige forårsmåneder i år blev det i høj grad udlagt som en krig mellem forskellige grupper af virusprogrammører.

De forskellige orme forsøgte at fjerne de rivaliserende gruppers bagdøre. Det blev i første omgang udlagt til at være et spørgsmål om at få fat i de penge, spammerne er villige til at betale.

I maj pågreb myndighederne en tysk teenager, som senere tilstod at stå bag Netsky-ormene og netværksormen Sasser. Dermed blev der sået tvivl om, hvorvidt det kun var den ene fløj i ormekrigen, som var ude efter penge.

Den tyske teenager har indtil videre fastholdt, at motivet var at skabe en orm, som aktivt bekæmpede de ondsindede orme. Hans "antivirusorme" har imidlertid forårsaget lige så stor skade, som "spam-ormene".

Relevant link

Messagelabs undersøgelse af e-mailsikkerhed

Annonce

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S