I et høringssvar giver Datatilsynet grønt lys til, at jobcentre dataprofilere ledige ud fra personfølsomme oplysninger som blandt andet uddannelse, erhvervserfaring og frafaldshistorik samt subjektive vurderinger som motivation, kompetencer og forventninger hos de ledige.
Af det tidligere lovforslag om aktiv beskæftigelsesindsats fremgik det ikke, hvorvidt centrenes profilering og behandling af persondata falder under databeskyttelsesforordningens beskyttelser.
Se også: Datatilsynet lancerer en ny databekymringspostkasse
I et supplerende høringssvar fra Datatilsynet fastslår myndigheden, at lovforslaget er i overensstemmelse med GDPR-lovgivningen.
Med sin blåstempling åbner lovgivningen op for, at flere systemer sammenkøres i et landsdækkende afklarings- og dialogværktøj, der statistisk kan vurdere risikoen for, at arbejdsløse ryger ud i langtidsledighed.
"Værktøjet vil herefter foretage en statistisk baseret analyse af borgerens risiko for at blive langtidsledig ud fra en række objektive informationer om borgeren, som indhentes via dels Beskæftigelsesministeriets egne registre samt registre fra andre offentlige myndigheder, såsom for eksempel alder, herkomst og 3 ledighedshistorik. Følgende kriterier er eksempler på forhold, der kan indgå i afklaringen: Ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse, herkomst, uddannelsesmæssig baggrund og årsag til ledighed, herunder for eksempel oplysninger om helbredsmæssige forhold," lyder det i høringssvaret.
For ikke at stride med databeskyttelsesforordningens paragraf 22, som påbyder at retslige eller tilsvarende afgørelser ikke baseres på automatiseret databehandling, skal de sammenkørte data fagligt vurderes af en sagsbehandler.
